Politiken skriver i dag:

Gentagne kursskifter fra landets største parti, Venstre, får nu de nærmeste politiske allierede i den borgerlige blok til at så tvivl om partiets troværdighed.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, revser Venstre og formand Lars Løkke Rasmussen for det, han kalder en “zigzagkurs“.

“Venstre har – ligesom regeringspartierne – helt markant ændret politik siden folketingsvalget. Problemet er, at en del vælgere får et billede af, at det er ligegyldigt, hvad politikere siger, for de mener nok noget andet om 14 dage“, siger Kristian Thulesen Dahl.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen siger til Politiken: “Ofte lytter man til personen, der taler, og ikke nødvendigvis til indholdet. Og fordi Venstre er et parti i medvind, bliver partiet ikke hårdt ramt“.

Han fortsætter: ” Venstre har foretaget flere kovendinger, end man lige går og tænker over. Men de har indtil videre formået at slippe af sted med det. Vælgerne har ikke reageret, som man kunne forvente på ryggen af alle disse politikændringer”.

Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere emnet. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at man har skiftet kurs i en række tilfælde, men han afviser, at det er løftebrud.

Denne artikel skal ses i sammenhæng med den forsmåede statsministers parti råbte op om “LØFTEBRUD” i Folketinget i SSFR regeringens første regeringsår ved hvert eneste møde i folketingssalen. Men det er åbenbart IKKE løftebrud når Venstre indgår et energiforlig med regeringen, der betyder højere afgifter, man skifter holdning om aktivitetstimer i folkeskolereformen, selvom “LØKKEFONDEN” anbefaler det.

Også på andre områder har Venstre skiftet holdning. Eksempelvis når det gælder størrelsen af den offentlige sektor, randzoner, afgifter til erhvervslivet, lastbilafgifter, fedt og sukkerafgifter og styreformen i kommunerne, bare for at nævne nogle få eksempler på Venstres kovendinger (løftebrud).

I sidstnævnte tilfælde vil Venstre nedlægge regionerne og erstatte dem med styrelsesenheder med en ansat bestyrelse, der ikke kan afsættes af borgerne. Hvordan det kan forklares, da Lars Løkke i sin tid som indenrigsminister oprettede regionerne, selvom Det Konservative Folkeparti var direkte mod oprettelse af regioner. Også her – har Lars Løkke og Venstre vendt rundt på en tallerken!

Lars Løkke Rasmussen gerninger som statsminister står der:  Forringelse af efterlønnen, Forringede kontanthjælpen, Forringede SU´en, Forringede børnepengene, Halvverede dagpengeperioden, Fordoblede optjeningskravet for dagpenge, Overbetalte privathospitalerne, Gav finansierede skattelettelser til de rigeste, 3 gange på 10 år, Indførte fattigdomsydelser.

På trods af Lars Løkke og Venstres bedrifter, som jeg har listet op ovenfor, så fremturer Venstres formand med Venstre er det største arbejderparti i Danmark. Det har de i et vist omfang ret i, da der er sket en vælgervandring fra Socialdemokraterne til Venstre. Det er svært at forklare denne vælgervandring, for Venstre fører ikke en arbejdervenlig politik.

Villy Søvndal havde en gylden periode som formand for SF og kunne i lighed med Lars Løkke i en lang periode “gå på vandet” med galoperende Galluptal (meningsmålinger), men det fik en brat afslutning, der sluttede med afgangen som formand for SF.

Vil det samme ske for Venstre og Lars Løkke? Der er stillet spørgsmål ved Venstres og Lars Løkkes troværdighed i forbindelse med Birthe Rønn Hornbechs minister gerning og hans viden i Stephen Kinnochs skatteforhold.

Statsministeriet blev i efteråret 2009 orienteret om, at Birthe Rønn Hornbech ville holde sagen om ulovlige afslag på statsborgerskab skjult for Folketinget. Det forklarede tidligere departementschef i Statsministeriet og nuværende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, tirsdag, da han afgav vidneforklaring i Statsløsekommissionen. Lars Løkke har tidligere benægtet det på TV flere gange.

Der hersker ikke mere tvivl om tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og hans tidligere departementschef Peter Loft har store problemer med at undgå en sag for magtmisbrug i skattekommissionen. Selv Venstres dagblad BT erkender det i sine spalter.

Ingen i Venstre er tvivl om Claus Hjort Frederiksen og dermed også formanden for Venstre Lars Løkke er blevet informeret om oppositionslederens skatteforhold. Kilder i Venstre er ofte citeret for: ” Der sker intet i Venstre, som ikke går over Claus Hjort Frederiksens bord“.

De nedsatte kommissioner vil klarlægge omfanget af Venstres magtmisbrug i disse sager i nær fremtid.

Share on Facebook

“Vi kan komme til at stå over for nødvendige skridt, som nogen vil vige tilbage for. For eksempel det at aflevere vores ydernummer. I sådanne situationer kan det være nødvendigt, at vi alle forpligter os til at handle i fællesskab, hvis ikke vi skal overgive os til magtesløsheden. Under tidligere konflikter var der kolleger, der brød med fællesskabet og optrådte usolidarisk. De blev husket og skyet i mange år. Den situation er uacceptabel. Om så vi skal aflægge en troskabsed til hinanden, så skal vi forhindre, at det gentager sig. Til gengæld er vores sammenhold en af de stærke kræfter, som regionerne nok ikke har taget med i deres overvejelser”, sagde Henrik Dibbern formand for Praktiserende Læger Organisation (PLO).

Udtalelserne fremgår på en videooptagelse af en tale, han holdt på De Praktiserende Lægers Organisations (PLO) ekstraordinære medlemsmøde i Bella Centret 13. november sidste år, hvor lægerne diskuterede, hvordan de skulle håndtere konflikten. Henrik Dibbern henviste i sin tale til, at lægernes sammenhold bliver udfordret under en konflikt.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder Henrik Dibberns udtalelser “helt uanstændige“.

“Udtalelserne viser, at Henrik Dibbern fra starten har været villig til at tage patienterne som gidsler. De har oven i købet selv sagt, at konflikten vil ramme det svageste, og så har han selv stået og talt om, at det skal gøre “ondt“. Det viser, at PLO fra starten har lagt op til, at parterne ikke skulle nå hinanden ved forhandlingsbordet og i stedet bevidst er gået efter en konflikt“, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Tryk på kortet for ast se aldersfordelingen i din kommune……

I dag har knap hver tredje praktiserende læge i Danmark fejret sin 60 års fødselsdag, og det er især i udkantskommunerne, at lægerne bliver mere og mere gråhårede.

Samtidig bliver de praktiserende læger i store byer yngre og yngre. Samlet set vokser alderskløften mellem lægerne i provinsen og i storbyerne dramatisk for øjeblikket, viser en kortlægning, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Henrik Dibbern, fremhæver, at de fleste læger ønsker en praksis tæt på deres bopæl.

“De yngre læger har en grænse for, hvor langt de synes, det er acceptabelt at skulle bevæge sig fra bopæl til arbejdsplads. Og da der nogle steder i landet er betydeligt længere fra den større by til den lille landsby, sætter det nogle begrænsninger,” siger lægeformanden.

Et omstridt punkt i lægekonflikten har været lægernes hidtidige vetoret i praksisplanlægningen. Ifølge regeringens lovforslag skal lægerne ikke længere kunne nedlægge veto, når regionerne fordeler ydernumre i de forskellige egne af landet i de nye praksisplanudvalg. Det har ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard bremset for placeringen af nye praksisser i yderområderne. Han mener, at nedlæggelsen af lægernes vetoret er på høje tid.

“Det er et levn fra en anden tid. I mange år gik det faktisk fint. Det er i stigende grad blevet et irritationspunkt, i og med at der er blevet færre og færre læger og dermed pres på lægesystemet,” siger sundhedsøkonomen.

Jes Søgaard mener, at man fra regionernes side burde indgå et kompromis, hvor lægerne fik plads i de nye praksisplanudvalg, blot uden deres hidtidige vetoret. Den indrømmelse fra regionernes side ville ifølge Jes Søgaard atter kunne sætte gang i de nødvendige forhandlinger mellem lægerne og regionerne.

Indtil videre holder PLO og lægeformanden Henrik Dibbern patienterne som gidsler i striden med regionerne og regeringen, hvor det primært vil gå ud over de ældre borgere.

Kilde: EkstraBladet

Samtidig med en rimelig månedsløn til de praktiserende læger efter praksisomkostninger er fratrukket, så er uddannelsen som læge betalt af den danske skatteyder, så vi danskere må kunne forvente en vis form for tilbagebetaling i form af PLO og lægerne udviser et vist socialt hensyn og ikke fanatisk klamrer sig til privilegier fra en svunden fortid. Privilegier der opnået via et socialt ansvar fra den praktiserende læge, som tilsyneladende er væk i dag, hvor det kun er business at drive lægepraksis.

Det skal være muligt for regionerne at oprette lægehuse i områder, hvor lægedækningen ikke yder den optimale service overfor borgerne, uden PLO kan nedlægge veto mod det.

Ifølge Danske Regioners chefforhandler Jens Stenbæk (V) har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) meddelt, at deres endelige beslutning træffes på et stormøde 8. juni. Det betyder, at lægerne tidligst kan opsige deres kontrakt med det offentlige sundhedsvæsen 1. juli.

Derefter følger seks måneders opsigelse, og danskerne risikerer dermed først at skulle betale for lægebesøg 1. januar 2014.

Et typisk lægebesøg vil koste 130 kroner + et grundhonorar på 70-80 kroner, hvis den praktiserende læge følger taksterne fra den nugældende overenskomst med regionerne og ikke de op til de 1.000 kroner, der har været nævnt i nogle dele af dagspressen.

Share on Facebook

Regeringen indgik i går aftes et forlig om en bedre indfasning af dagpengereformen med Enhedslisten. Den kombineres med en vækstpakke på 92 mia. kroner, som er vedtaget tidligere.

Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten betyder blandt andet, at den særlige uddannelsesordning forlænges, således at de personer, som har opbrugt dagpengeretten i 2013, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december 2013.

Samtidig indføres der en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014. Ydelsen skal gå til de personer, der har opbrugt dagpengeretten eller den særlige uddannelsesordning. Indførelsen af en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv. vil koste ca. 2 mia. kr. frem til udfasningen i 2016.

Aftalen er første led i regeringens annoncerede tretrinsraket, som sigter mod en langtidsholdbar modernisering af vores beskæftigelses- og dagpengesystem. Den ambition skal løftes via det ekspertudvalg, som har Carsten Koch som formand, og med den dagpengekommission, som regeringen vil nedsætte senere på året.

Ifølge regeringen egne beregninger opbrugte omkring 12.500 personer deres dagpengeret i de første tre måneder af 2013, og man forventede, at omkring 27.000 til 32.000 personer ville opbruge dagpengeretten i 2013.

Den langsommere indfasning af dagpengereformen, som regeringen og Enhedslisten har givet hinanden hånd på mandag, skaber tryghed for de tusindvis af langtidsledige danskere, der har mistet, eller vil miste, dagpengeretten.

Det mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der i 2010 var med til at stramme dagpengereglerne sammen med den daværende VK-regering og De Radikale.

“Godt der nu tages initiativ til at indfase dagpengereformen blidere. Det har DF ønsket de sidste halvandet år”, siger han i en kommentar og tilføjer: “En langsommere indfasning giver tryghed for mange danskere, som står til at falde ud af systemet”.

Det lykkes måske endnu engang for Dansk Folkeparti at “blæse og have mel i munden samtidigt”, for til det “populistiske håndværk” er den nye formand ligeså god til som den forrige. Men hvor længe skal der gå inden vælgerne gennemskuer Dansk Folkepartis dobbeltspil i dagpengesagen?

Først er partiet idemand til at halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år og forøge optjeningskravet fra 26 uger til 52 uger. Det gjorde partiet for at skaffe dækning for skattelettelser i forhandlingerne om “Genopretningsplanen” med VK-regeringen, for de bedst stillede danskere! Når det bliver upopulært blandt vælgerne, så råber partiformanden op om luften skal mildnes for de klippede får. Det er rendyrket populistisk politik, der tjener et eneste formål, at fiske stemmer blandt de ansvarlige partier i Folketinget.

Så er der “Hjorten” (Venstres Claus Hjort Frederiksen) og hans borgerlige venner der råber op om det forkerte i regeringens dagpengepolitik og dermed indirekte giver udtryk for de ledige kan sejle deres egen sø, hvis de var ved magten. Man råber og vækstpolitik, der skal skaffe de 180.000 arbejdspladser, som den borgerlige regering mistede i “nullerne”. Med et Europa i  recession, så er det ikke mindre end hyklerisk, for arbejdspladserne er der ikke. Han bakkes ivrigt op i dag på DR2 morgenudsendelse af arbejdsmarkedspolitisk ordfører Ulla Tørnæs (V), der ikke er ukendt med billig østeuropæisk arbejdskraft på sit landbrug i det vestjyske land.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) slutter ukritisk op om det borgerlige kor. Den borgerlige kongstanke er i al sin enkelhed – hvis man fjerner forsørgelsesgrundlaget for de langtidsledige, så får de et arbejde! Der findes intet belæg for den kongstanke.

Men DA har IKKE levet op til de tidligere aftaler med regeringen om AKUTJOBS, som skulle skaffe de langtidsledige et arbejde!

Men Jørn Neergaard Larsen har 1001 undskyldninger for arbejdsgiverne importerer billig udenlandsk arbejdskraft til 50 kroner eller mindre i timen, som ingen danskere kan leve et anstændigt liv for!

Tag dig sammen Jørn Neergaard Larsen og få arbejdsgiverne til at tage et ansvar for det danske arbejdsmarked.

Der er brug for en omstilling af arbejdsmarkedet. De dårligst uddannede skal uddannes, så de kan leve op til fremtidens krav på det danske arbejdsmarked………… og det er IKKE kun samfundets opgave, men i høj grad også arbejdsgivernes ansvar.

Share on Facebook

Perioden med dårlige meningsmålinger for Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan snart være slut.

Det mener en politisk ekspert, Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der ser lighedspunkter mellem Thornings-Schmidts midtersøgende politik og den politik, der gjorde partiet til det suverænt største under statsminister Thorvald Stauning for mere end 70 år siden. Det skriver Information.

Partiet havde dengang en tilslutning på over 40 procent af vælgerne. Nu er opbakningen raslet ned til 15-16 procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne.

Han ser tegn i Socialdemokraternes aktuelle politik, som indikerer, at partiets ledelse er ved at føre Socialdemokraterne tilbage til dets oprindelige udgangspunkt.

“Hvis man skal placere Staunings Socialdemokrati på den politiske akse i dag, var det efter min mening et midterorienteret Socialdemokrati“, siger Peter Nedergaard til Information.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.                 (Tryk billedet for større tekst)

Forskellen på på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge, hvor Lars Løkke (V) kraftigt undsagde regeringens dagpengeforslag. Han bragte sig dermed på kollisionskurs med sine egne vælgere og mange Venstreborgmestre, der roser regeringsforslaget.

Jeg er ikke i tvivl om regeringsforslaget bliver vedtaget med et stort flertal i Folketinget, for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil stemme for det.

Dansk Folkeparti vil miste troværdig hvis partiet vælger at følge Venstre, for partiformanden har flere gange meldt ud hans forslag om forringelserne i dagpengeforliget under VK(O) regeringen skal være konjunkturbestemt.

Lars Løkke har stort set ikke bidraget til den politiske debat, men har forholdt sig afventende, for som han sagde ved regeringsoverdragelsen: “Nøglerne er kuns til låns“. Siden har han kun drømt om et nyvalg, der giver ham statsminister posten tilbage!”

Af hensyn til udviklingen af Danmark og dansk politik, så håber jeg det er en forfejlet positionering af Lars Løkke og ikke mindst han straffes for det på valgdagen om 2 år.

Venstres holdning til 30.000 mister deres forsørgelsesgrundlag:

Hos Venstres pressetjeneste er meldingen, at det er politisk ordfører Ellen Trane Nørby, der tager sig af spørgsmål om dagpenge.

EB.dk spørgsmål: “Er I modstandere af, at man sikrer de mange udfaldstruede danskere en ydelse?”
“Vi ønsker at sikre, at folk får et arbejde. Det er den varige løsning, og det er det håb, folk har. Derfor skulle regeringen have brugt kræfterne på, at der var blevet skabt flere arbejdspladser”, siger Ellen Trane Nørby.

Hun ved godt, der IKKE er arbejdspladser at få for de udfaldstruede og de dermed mister deres indkomst. Det er ren kynisme!

Frem til næste valg………

Jeg tror på den politiske ekspert, Peter Nedergaard, har fat i en pointe, for når regeringens politik slår igennem med en markant bedre økonomi og skabelse af flere danske jobs, så vil den blive belønnet for sin politik.

Berlingske har set skriften på væggen, for i denne uge kører avisen med en kampagne “Hvem fører reform kapløbet?”

Her skriver Berlingske: ” Lars Løkke skabte markant mere arbejdsudbud i sin tid som statsminister end den nuværende regering har formået. Det er vigtigt at huske, mener oppositionslederen. ”

Bemærk, der er tale om “ARBEJDSUDBUD” – ikke flere jobs eller flere beskæftigede…………

Regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse tabte masser af arbejdspladser i Danmark. VK(O) regeringen mistede i perioden 2005 til 2008 arbejdspladser og det fortsatte under Lars Løkkes regering 2008 til 2011, hvor de mistede arbejdspladser under borgerlige regeringer nåede op på 180.000 arbejdspladser.

Det er ikke noget at prale af for Lars Løkke og den Blå Blok, det er er det man nærmest kommer på “landsforræderi”.

Derfor bruger Berlingske begrebet “Arbejdsudbud”, for fanden hytter sine egne om det så skal foregå på et useriøst plan. Det er længe siden Lisbeth Knudsen har været ansat på LO pressen.

Nu har hun som betalt lakaj forladt sig på at manipulere danskerne til at stemme på højrepartierne i Danmark.

Desværre, for jeg har altid set Lisbeth Knudsen som en professionel redaktør og leder af flere dagblade med høje etiske normer, men med den kampagne journalistik, som hun lægger for dagen nu på Berlingske, så har mistet min sympati og tro på hende.

I horisonten lurer der to afgørende reformer for regeringen, nemlig en sundhedsreform og en skolereform, hvor regeringen har mange nye visioner, men møder stor modvilje hos de praktiserende læger og skolelærerne, hvor begge parter forsøger at fastholde privilegier fra en svunden tid.

Lykkes det for regeringen at få landet dem på fornuftig vis, så sporer jeg også en betydelig fremgang for regeringen i meningsmålingerne.

Share on Facebook

Det kan blive til en realitet fra 1. september 2013, siger eksperter.

Kampen mellem PLO (Praktiserende lægers organisation) og Danske Regioner nåede i går hidtil uanede højder. PLO vil opfordre medlemmerne til afmelde deres ydernummer hos Regionen og formanden Bent Hansen (Danske Regioner) mener ikke det er en selvfølge den praktiserende læge får sit ydernummer tilbage efter konflikten, da han mener der er mange uddannede læger i almen praksis, der ikke i dag har en praksis.

KL.dk skriver i dag:

Svage ældre i eget hjem eller på plejehjem skal have bedre sikkerhed for, at der kommer en læge ud til dem, hvis deres tilstand forværres.Det er kravet fra sundhedsminister Astrid Krag (SF). Hun vil have de praktiserende læger ud på flere sygebesøg.

Af hensyn til effektivitet har patienter skullet komme til lægen, så lægen ikke brugte tid på at køre rundt. Honoraret for udegående sygebesøg oplever lægerne ikke som favorabelt.

”Jeg tror ikke, at der er nogle læger, som er kede af at tage på sygebesøg. Men det er meget tidskrævende, og det er ingen god forretning. Men det kan godt være, at vi skal lave mere af den slags. Det vil betyde, at noget andet skal sættes til side, eller at vi skal være nogle flere til at løse opgaven,” siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, til Berlingske.

Kritikken om de færre sygebesøg er blandt andet kommet fra Ældre Sagen. Her glæder man sig nu over, at der er udsigt til bedre lægehjælp på plejehjem og i ældreplejen.

”Det er en kendt sag, at de praktiserende læger har været svære at lokke ud på hjemmebesøg. Det har resulteret i uhensigtsmæssige indlæggelser, og derfor ville det oplagt være en fordel for både ældre og plejepersonalet, hvis man lettere kunne få fat i en læge hér og nu,” siger Peter Schultz, konsulent i Ældre Sagen, til Berlingske. Læs hele artiklen her…..

Men kernen i lægernes modstand er deres vetoret i sager om almen praksis angribes af regeringen. Regeringen vil have ret til at anlægge lægehuse med ansat personale i områder, hvor de praktiserende læger ikke selv ønsker at oprette en praksis.

Lægerne mener, at lovforlaget fratager dem alle muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det er til gavn for patienterne. Men formandens dokumentation for det er ret svag i den offentlige debat.

Reelt handler det om en monopol, der er truet. De praktiserende læger ønsker ikke konkurrence fra lægehuse, der etableret af andre end de praktiserende læger, som er medlem af PLO. Det kan være privathospitaler, organisationer eller sågar Danske Regioner, der har en interesse i at drive dem. Men jeg erkender det bryder med PLO’s vetoret og truer måske de etablerede lægepraksis, men PLO betoner hele tiden almen praksis er en privat forretning, så derfor er det dobbeltspil man vil forhindre det forslag.

Selvfølgelig skal de praktiserende læge tåle forandringer i almen praksis. Og selvfølgelig skal de have en fair konkurrence på deres forretning, for også i almen praksis er der et rationaliserings potentiale og mulighed for at gøre tingene anderledes.

På mange praksis er der i dag ansat andet sundhedspersonale, som udfører jobs, der før var varetaget af den praktiserende læge. Det er godt – jeg sår slet ikke tvivl om det. Men en del af den økonomiske gevinst ved denne omlægning af arbejdet i lægepraksis, det bør også komme samfundet til del.

Konflikten bør finde en løsning inden 1. september, for Danske Regioner og PLO må sætte sig sammen og lave en plan for modernisering af almen praksis. Her må de praktiserende læger også tåle forandringer, der er i pagt med tiden!

Share on Facebook