Har Venstre indført korruption i det danske samfund?

Noget tyder på det…….

“Rå fidus: Du giver et rundt beløb til en politiker. Bagefter giver politikeren dig noget mere tilbage. Enten af skatteborgernes penge eller ved at tildele dig et attraktivt samfundsgode. Det er ren win-win. Du får en pæn del mere tilbage, end du giver, og politikeren får uden at skulle give tilbage selv.

Prisværdigt har Ekstra Bladet afdækket, hvorledes en af fiskeriets såkaldte kvotekonger har ydet omkring 150.000 kr. til valgkampen for Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og endvidere indskudt fire millioner kr. i et firma, som delvist ejes af Danielsen. Kvotekongen har også indsamlet over 800.000 til den såkaldte ’Løkke-fond’,” skriver Information i dag.

Og Information fortsætter:Det skaber en ubehagelig mistanke om bevæggrunden til, at Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for Folketinget skjulte 15 ud af sit ministeriums 16 forslag til konkret indsats mod kvotekongernes misregimente. For at undgå en mistillidserklæring har Lunde Larsen – da han blev afsløret – rullet sig i undskyldninger, hvad der dog ikke har afholdt Folketinget fra en skarp kritik af Lunde Larsen“. Citat slut.

Jeg river mig i håret, er der slet ingen moral tilbage i Venstre under Lars Løkkes ledelse?

I går så jeg Henrik Sass Larsen (S) ville fjerne private tilskud til partierne og forhøje den offentlige partistøtte. Det syntes jeg ikke om i går, men efter Informations artikel, så er jeg blevet omvendt og ser det som et middel mod Venstres korruptions penge.

Det er hårde ord, men der er reelt tale om korruption, for hvem tror på en “kvotekonge” med en stor andel af forretningssans vil give Venstres fiskeriordfører 150.000 kroner i valgkamps støtte uden at forvente en modydelse. Han har ydermere modtaget en investring i sit firma på 4.000.000 kroner til sit private firma.

Hvem tror på Esben Lunde Larsen ikke er påvirket af “Kvotekongen” har indsamlet 800.000 kroner til Venstres “Løkke Fond” og måske derfor har tilbageholdt 15 forslag fra ministeriet til Folketinget.

Der er tale om rendyrket korruption og som dansk vælger forventer jeg sagen tages op i Folketinget for at forhindre korruption fremover.

Det danske samfund skal befris for Venstres transaktioner med “kvotekonger”, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug og private milliardærer. Vi skal være sikre på Venstre regerer Danmark uden at skulle levere modydelser til donatorer og dermed klokkeklare korruptionsanklager.

Jeg er oprigtigt chokeret over tilstandende i Venstres partiorganisation.

 

Share This Post

Vestindien solgt for 100 år siden

Et sort kapitel i Dansk historie blev afsluttet den 31. marts 1917 med salget af Dansk Vestindien.

Danmark importerede slaver fra Afrika til Dansk Vestindien under usle forhold på slaveskibe, hvor slaverne fik en meget sparsom kost og hver 5. slave omkom inden ankomsten til Dansk Vestindien.

Befolkning
Det var imidlertid begrænset, hvor ’danske’ de vestindiske øer var. På Sankt Thomas var der – især i den tidlige periode – et betydeligt hollandsk befolkningselement, og på Sankt Croix dominerede briter blandt plantageejerne.

Den største befolkningsgruppe var imidlertid slaverne, som bestod af to grupper: busalerne, de nytilkomne fra Afrika, og kreolerne, der var født på øerne. I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne. I 1797 var de tilsvarende tal henholdsvis 32.213 og 4.480.

Slavernes vilkår
De fleste slavers hverdag bestod af hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne var i praksis en del af ejerens rørlige formue og havde ingen rettigheder. Slaverne havde få muligheder for at undslippe slavetilværelsen. Det lykkedes for enkelte at købe sig til frihed og opnå status som ’frinegre’. Andre flygtede ud i vildnisset eller til nærliggende øer. En tredje mulighed var egentlige slaveoprør. I 1733 gjorde slaverne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret. I 1759 afsløredes tillige planer om et oprør på St. Croix.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/

Blev streamet live den 25. maj 2016
Denne morgen sætter Nationalmuseet fokus på de sorte vestindere, som bosatte sig i Danmark fra 1880 og frem til salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917. Mange af disse vestindere arbejdede blandt andet som sømænd og tjenestefolk, mens andre varetog statistroller som “eksotiske afrikanere” i teaterforestillinger. Dengang var de med andre ord en sjælden attraktion – et kuriosum.

Titelpersonen i Per Nielsens aktuelle bog “Fru Jensen og andre vestindiske danskere”, vestinderen Henriette Jensen, ville i år være fyldt 150 år. I den anledning sætter vi fokus på kolonitidens Danmark. Hvordan blev vestinderne modtaget af det danske folk? Hvordan var deres liv og skæbner? Det er nogle af spørgsmålene, som vil blive belyst denne historiske morgen.

 

Fakta om Dansk Vestindien:

Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix.

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718. I 1733 blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den lønsomme trekantshandel, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til hjemlandet.

Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1848, og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som overtog administrationen 31. marts 1917 og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Vestindien

Offentliggjort den 28. feb. 2017
Rigsarkivet digitaliserer kilder til Dansk Vestindiens historie. Jomfruøerne var dansk koloni i næsten 250 år, inden de blev solgt til USA i 1917. Her giver Erik Gøbel, som er seniorforsker ved Rigsarkivet, et vue over Dansk Vestindiens brogede og lange historie.
 
Gå på opdagelse i kilderne og få historier om Dansk Vestindien her: https://www.virgin-islands-history.org/

Har du lyst til at være med til at indtaste eller tagge kilder fra Dansk Vestindien? Læs om Rigsarkivets crowdsourcing her: https://cs.sa.dk/

 
 
Share This Post

Bandepakke III parret med en tro på længere straffe hjælper.

Pressemeddelelse fra Justitsministeriet: (Uddrag)
“Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i dag blevet enige om en bandepakke med 35 initiativer, der skal styrke indsatsen mod rockere og bander.

Danskerne skal kunne føle sig trygge overalt, hvor de bor og færdes. Regeringen har derfor nu indgået en bred aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en ny bandepakke med 35 initiativer. Initiativerne i Bandepakke III skal sikre, at rockere og bandemedlemmer holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke chikanerer, truer og skyder mod almindelige borgere.

Bandepakke III indeholder blandt andet et initiativ om et nyt opholdsforbud, som skal gøre det muligt at forbyde personer, der er dømt for rocker- eller banderelateret kriminalitet, at opholde sig i et bestemt område, f.eks. en kommune, i op til 10 år efter endt afsoning.

Straffen for systematisk eller organiseret afpresning skal skærpes med en tredjedel, ligesom det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for i højere grad at udvise udenlandske rockere og bandemedlemmer”.

Min første spørgsmål – Hvordan vil man effektuere et opholdsforbud?

Mit svar er enkelt – Det kan man ikke i praksis, for politiet har ikke ressourcer til at opholde dagligt i Voldsmose og andre ghettoer time for time, dag for dag. Politiet bruger de ledige timer til en grænsekontrol, hvis værdi er tvivlsom, sagt i al godmodighed.

Det ender med at blive signalpolitik uden indhold.

Mit andet spørgsmål – Hvordan vil afskaffe afpresning af den enkelte butiksindehaver/hjemløs med videre?

Mit svar er enkelt – Det tror jeg ikke man kan ved forøge straffen, for det afhænger af om den enkelte tør anmelde afpresningen med de konsekvenser der er i form af vold og trusler fra banderne. Nu er jeg ikke så naiv at tro truslen kommer fra de “store” bandemedlemmer, men derimod fra for eksempel hjemløse, der trues til det af bandemedlemmerne.

Mit håb – Det er de afpressede butiksindehavere og hjemløse tør gå til politiet med en anmeldelse, for at komme problemet til livs. Men ærlig talt tror du på det?

Den borgerlige tro på længere straffe løser problemerne i samfundet, den tror jeg ikke på. Derimod er det fødekæden man skal se på og dermed lukke ned for bandernes aktiviteter.

Betaling for Bandepakke III
Udgifterne forbundet med at gennemføre initiativerne i Bandepakke III er ca. 90 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Bandepakke III finansieres med midler fra rammen til byfornyelse, en rebudgettering af reserven til politiets internationale beredskab og en stramning af optjeningsprincippet for børne- og unge ydelser.

Bag de pæne ord ligger den kendsgerning at en stor del af betalingen stammer fra beskæring af børnepenge til udlændinge, læs flygtninge, der i forvejen er hårdt presset på deres økonomi og Inger Støjbergs 50 stramninger af deres forhold.

 

Share This Post

Lønfest på direktionsgangen i Post Nord

Jeg er forarget, medens Post Nord har fyret mange medarbejdere og presset de resterende medarbejdere i løn og med merarbejde, så har man holdt fest på direktionsgangen med lønninger der langt overstiger arbejdsindsatsen.
 

Lønfest på direktionsgangen medens holdingselskabet og ejerne tømte Post Danmark for værdier.

 
Da Henrik Rättzen forlod Postnord i 2014, var det med en klækkelig lønforhøjelse. Ifølge Postnords årsrapport fra 2015 fik Henrik Rätzen 6,8 millioner kroner for fire og en halv måneds arbejde.

Postnord oplyser, at en del af beløbet bestod af en fratrædelsesbonus.

Bonussen kom på trods af, at Postdanmark i samme periode havde skilt sig af med over 2000 medarbejdere og leveret et underskud på henholdsvis 102 og 154 millioner kroner i 2013 og 2014.
Kilde: DR.

Den nye formand for Post Nord Jens Moberg forsvarer sig med man er nød til at betale de lønninger for at sammensætte det rigtige hold på direktionsgangen. På trods af den gode løn fastholdt Post Nord ikke økonomidirektøren Henrik Rattzen, så Jens Mobergs argument er noget hult.
 
Men jeg forholder mig til – er det etisk holdbart at udbetale så store lønninger, uanset om det Danske Bank, Post Nord, Vestas eller andre store firmaer.
 
De personer, der leder firmaerne er jo ikke alene om at skabe resultatet.
 
I Post Nord er det jo ikke alene formanden, bestyrelsen eller direktionen, der skaber resultatet, men det er de mange medarbejdere, der i sne, regn og kulde bringer posten ud.
 
Nu er der jo ikke meget at prale af for ledelsen, der har flyttet store midler til Sverige og givet udbytter til ejerne, der ikke var basis for.
 
Hvis det havde foregået i en privat virksomhed, så vil ledelse og ejere være i stor risko for en retssag om selskabstømning.
 

Læs artiklen på dr.dk her…. og 3F’s artikel som danner baggrund for DR’s indlæg.

Share This Post

Hvem skal nu betale efter pengekassen er tømt?

Post Nord er i alvorlig krise, transportministeren løber rundt med en større næse tildelt af Folketinget i går.

Det sidste er fortjent………

PostNords ordinære generalforsamling fandt sted den 28. april 2016. Generalforsamlingen besluttede, at der ikke udloddes udbytte til ejerne.
Kilde: http://www.postnord.com

Transport minister Ole Birk Olesen har kendt til postens økonomiske krise siden han tiltrådte i Transportministeriet for over 100 dage siden.

Men at svenskerne ikke vil deltage i rekonstruktionen af Post Nords danske datterselskab, det er uhørt.

Ejerforholdet er 60/40% i svensk favør og efter almindelig praksis må ejerne indskyde ny kapital i et skrantende firma, hvis man ikke vælger at sælge det, eller lade det gå konkurs.

Det undrer mig at Post Danmark på få år har sat sin egenkapital til, ydermere der der solgt postbygninger for milliarder, alle posthuse er nedlagt og omdannet til postbutikker i samdrift med eksterne leverandører, medarbejderstyrken er nedskåret fra 18.049 i 2009 til cirka 10.000 i 2016. Der er bebudet fyring af yderligere 4.000 medarbejdere inden for kort tid.

Lørdagsomdeling er afskaffet, dertil er der reelt kun omdeling 2 dage om ugen, der er gennemført store takstforhøjelser, et eksempel A-Brev (endagsomdeling) er forhøjet fra 8,00 kroner til 27,00 kroner.

Jeg undrer mig over, hvordan Post Danmark er kommet i økonomisk uføre, på trods af en aktiv indsats for at drive virksomheden fornuftigt.

Det viser sig den svenske direktion har tømt pengekassen i Post Danmark, siden fusionen i 2009.

Fra 2009 til og med 2016 har Post Danmark sendt i alt 4,6 milliarder kroner til Post Nords hovedsæde i Stockholm, mens der er sendt omkring 954 millioner udbyttekroner fra Sverige til den danske stat.
Kilde: Nyhederne.TV2.dk.

En ekstraordinær udlodning – 1,4 milliard kroner kom fra salget af Post Danmarks aktier i belgiske La Poste.

Isoleret set kan man godt udbetale udbytte, selv om man kører med underskud. Men hvis selskabet går konkurs, bliver det relevant, hvad der er blevet udbetalt af udbytte de seneste år. Hvis de udbyttebetalinger ikke har været ansvarlige, kan der blive tale om et betalingskrav til selskabet og til ledelsen, siger Søren Friis Hansen til DR.DK.

Post Danmark ville være en solvent virksomhed med råd til den danske omstilling, hvis der ikke havde været en tyv om natten og taget virksomhedens pengekasse.

Kommer denne tyv tilbage, når den svenske digitalisering er fuldt gennemført?

Den svenske regering har netop besluttet brevveksling mellem staten, offentlige virksomheder og den svenske borger skal foregå digitalt.

Post Nords svenske afdeling har besluttet en takstforhøjelse, men det har Post Danmark gennemført flere gange i Danmark. Men er det nok?

De geografiske er meget anderledes i Sverige end i Danmark og når den svenske brevmængde om få år når den danske, så er der brug for helt andre og større beløb til understøtning af den svenske postomdeling.

Skal de penge så hentes i Danmark?

Og hvorfor har den daværende danske regering ved fusionen ikke sikret sig mod det svenske tyveri ved højlys dag?

Svenskerne skal aflevere det udbetalte udbytte fratrukket et almindeligt 60/40 udbytte til det danske datterselskab, så Post Nord Danmarks økonomiske krise løst!

Share This Post