Sæt gang i operation “skrot trafik farlige busser”.

Hvad foregår der i den danske bustrafik branche, 350 busser, der skulle fragte børn hjem fra spejderlejr i Sønderborg, blev tjekket igennem af Syd- og Sønderjyllands Politi i går søndag.

Det viste sig da også at være godt, at politiet var til stede, for det var ikke alle busser, som var gode nok til at køre videre………

En af de 33 busser fik taget nummerpladerne på stedet.

Og yderligere ti busser blev indkaldt til syn“, siger Michael Weiss fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved syn fandt man ud af, at tre af de ti busser havde bremsefejl. Der var fejl ved styrekuglerne hos de syv andre. Alle ti busser – der altså skulle have kørt børn hjem fra lejr – blev derfor taget ud af drift.

Her troede jeg det var et nordjysk problem, men det er tilsyneladende et landsproblem!

Det skal animere de øvrige politikredse til at lave en landsdækkende razzia på busserne i Danmark, for det er ikke godt nok, der kører trafikfarlige busser rundt i vores land!

Så er det sagt, så kære politimestre, sæt gang i operation “skrot trafik farlige busser“.

Share This Post

Mestrer du den svære kunst at tænke klart og handle klogt?

Har du aktier, så er der der skattely i det danske rigsfællesskab….

Nul. Det er skatten i Grønland for børsnoterede aktier ejet i mere end tre år.

Danske aktionærer må knibe sig i armen eller gnide sig i øjnene i vantro over, at der inden for rigsfællesskabet kan være så store forskel mellem aktieskatten.

Det er der, skriver Børsen den 26. juli 2017 og anbefaler aktie ejere til at flytte i skattely i Grønland.

Men ingen roser uden torne:

Systemet bliver mere indviklet, hvis der er tale om daytradere, som prøver at skaffe til dagen og vejen på aktiemarkederne, for så indgår aktiegevinsterne i indkomstopgørelsen. I Grønland er der desuden også en skat af aktieudbytter, og den er sågar højere end i Danmark, om end det er let at omgå udbytteskatten ved at sælge aktierne før udbyttebetalingen og så købe aktierne tilbage igen efterfølgende.
 
Desværre ser det ud til, at Grønland efter årtiers debat snart vil sætte en stopper for sin enkle aktieskat og bevæge sig i retning af de indviklede danske regler. Den grønlandske regering vil fra 1. januar 2019 ifølge et lovforslag indføre lagerbeskatning på aktier.
Kilde: Børsen
 
Mestrer du den svære kunst at tænke klart og handle klogt?
Det gør jeg ikke i denne sag…..
 
Om det så er en god anbefaling at flytte sine aktier til Grønland, det tør jeg ikke vejlede dig i, men kun henvise til at læse Børsen artikel.
 
 
Share This Post

Ulla Tørnæs vil forære afrikanerne kondomer…..

Danmark giver 91 millioner kroner for at styrke kvinders adgang til prævention og bedre familieplanlægning.

Danmark vil styrke fattige kvinders brug af prævention og giver derfor 91 millioner kroner, så 225 millioner kvinder i verdens fattigste lande får adgang til prævention.

Det oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der tirsdag deltager i en konference i London, som skal bidrage til, at fattige kvinder kan få prævention.

En del af løsningen på at begrænse migrationspresset mod Europa er at reducere den meget høje befolkningstilvækst i mange afrikanske lande, siger Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse.

Begrænsning af befolkningstilvæksten i Afrika ved bedre adgang til prævention er en vigtig “udenrigs- og sikkerhedspolitisk prioritet” for regeringen.

– Hvis befolkningstilvæksten i Afrika fortsætter som nu, vil den afrikanske befolkning være fordoblet fra 1,2 milliarder mennesker til 2,5 milliarder mennesker i 2050, siger Ulla Tørnæs.

De 35 millioner kroner vil gå til arbejdet i IPPF, som er den internationale fond for familieplanlægning. De resterende 56 millioner kroner vil gå til UNFPA Supplies. Det er den del af FN-organisationen for familieplanlægning, der leverer prævention som kondomer og p-piller. Kilde: TV2.dk

Et udsnit af udvalget fra http://www.komdomland.dk

 

Den danske regering kan med de 56 mill. kroner hjælpe 294.736.842 afrikanske familier i et år, hvis vi forudsætte der er brug 200 Plain Rubber kondomer for den enkelte familie årligt. Det forudsætte at alle kroner bliver brugt til køb af kondomer , uden korruption og administrative udgifter, hvilket jeg mener er utopisk at tro på.

Til sammenligning bor der 335.684 borgere i Aarhus Kommune
(21. februar 2017).

Og hvad så Ulla  Tørnæs?

Vil du fremover sætte 91 mill. kroner af årligt?

Jeg mener det er bedre at hjælpe afrikanerne op i levestandard fremfor luftige planer om fødselsbegrænsning.

Vi skal hjælpe med uddannelse af afrikanerne, påvirke de kulturelle forskelle mellem mænd og kvinder til et ligeværdig samliv uden et mandsdomineret samfund.

Vi skal favorisere salg af de afrikanske produkter i EU, Europa og USA, dermed hjælper vi de afrikanske lande bedre end tvivlsom kampagne med kondomer, fru Tørnæs.

Brug mange flere penge på udviklingsbistand til Afrika Ulla Tørnæs, for på den måde kan vi stoppe migrant strømmen til Europa, for migranter opstår på grund af fattigdom, magtesløshed og sult. Bestemt ikke på grund af manglende kondomer…..

Det er ikke for deres fornøjelses skyld de rejser gennem Sahara Ørkenen, krydser Middelhavet i synkefærdige både med livet som indsats, årsagen er nød.


Sådan undgår du problemer med kondom
Det er let at bruge et kondom, og når du bruger det rigtigt, giver det dig og din sexpartner en meget høj beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet.

Men selvom du vælger høj kvalitet, er der aldrig 100 % sikkerhed for, at det ikke går i stykker eller falder af under sex.

Share This Post

Har Venstre indført korruption i det danske samfund?

Noget tyder på det…….

“Rå fidus: Du giver et rundt beløb til en politiker. Bagefter giver politikeren dig noget mere tilbage. Enten af skatteborgernes penge eller ved at tildele dig et attraktivt samfundsgode. Det er ren win-win. Du får en pæn del mere tilbage, end du giver, og politikeren får uden at skulle give tilbage selv.

Prisværdigt har Ekstra Bladet afdækket, hvorledes en af fiskeriets såkaldte kvotekonger har ydet omkring 150.000 kr. til valgkampen for Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og endvidere indskudt fire millioner kr. i et firma, som delvist ejes af Danielsen. Kvotekongen har også indsamlet over 800.000 til den såkaldte ’Løkke-fond’,” skriver Information i dag.

Og Information fortsætter:Det skaber en ubehagelig mistanke om bevæggrunden til, at Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for Folketinget skjulte 15 ud af sit ministeriums 16 forslag til konkret indsats mod kvotekongernes misregimente. For at undgå en mistillidserklæring har Lunde Larsen – da han blev afsløret – rullet sig i undskyldninger, hvad der dog ikke har afholdt Folketinget fra en skarp kritik af Lunde Larsen“. Citat slut.

Jeg river mig i håret, er der slet ingen moral tilbage i Venstre under Lars Løkkes ledelse?

I går så jeg Henrik Sass Larsen (S) ville fjerne private tilskud til partierne og forhøje den offentlige partistøtte. Det syntes jeg ikke om i går, men efter Informations artikel, så er jeg blevet omvendt og ser det som et middel mod Venstres korruptions penge.

Det er hårde ord, men der er reelt tale om korruption, for hvem tror på en “kvotekonge” med en stor andel af forretningssans vil give Venstres fiskeriordfører 150.000 kroner i valgkamps støtte uden at forvente en modydelse. Han har ydermere modtaget en investring i sit firma på 4.000.000 kroner til sit private firma.

Hvem tror på Esben Lunde Larsen ikke er påvirket af “Kvotekongen” har indsamlet 800.000 kroner til Venstres “Løkke Fond” og måske derfor har tilbageholdt 15 forslag fra ministeriet til Folketinget.

Der er tale om rendyrket korruption og som dansk vælger forventer jeg sagen tages op i Folketinget for at forhindre korruption fremover.

Det danske samfund skal befris for Venstres transaktioner med “kvotekonger”, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug og private milliardærer. Vi skal være sikre på Venstre regerer Danmark uden at skulle levere modydelser til donatorer og dermed klokkeklare korruptionsanklager.

Jeg er oprigtigt chokeret over tilstandende i Venstres partiorganisation.

 

Share This Post

Vestindien solgt for 100 år siden

Et sort kapitel i Dansk historie blev afsluttet den 31. marts 1917 med salget af Dansk Vestindien.

Danmark importerede slaver fra Afrika til Dansk Vestindien under usle forhold på slaveskibe, hvor slaverne fik en meget sparsom kost og hver 5. slave omkom inden ankomsten til Dansk Vestindien.

Befolkning
Det var imidlertid begrænset, hvor ’danske’ de vestindiske øer var. På Sankt Thomas var der – især i den tidlige periode – et betydeligt hollandsk befolkningselement, og på Sankt Croix dominerede briter blandt plantageejerne.

Den største befolkningsgruppe var imidlertid slaverne, som bestod af to grupper: busalerne, de nytilkomne fra Afrika, og kreolerne, der var født på øerne. I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne. I 1797 var de tilsvarende tal henholdsvis 32.213 og 4.480.

Slavernes vilkår
De fleste slavers hverdag bestod af hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne var i praksis en del af ejerens rørlige formue og havde ingen rettigheder. Slaverne havde få muligheder for at undslippe slavetilværelsen. Det lykkedes for enkelte at købe sig til frihed og opnå status som ’frinegre’. Andre flygtede ud i vildnisset eller til nærliggende øer. En tredje mulighed var egentlige slaveoprør. I 1733 gjorde slaverne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret. I 1759 afsløredes tillige planer om et oprør på St. Croix.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/

Blev streamet live den 25. maj 2016
Denne morgen sætter Nationalmuseet fokus på de sorte vestindere, som bosatte sig i Danmark fra 1880 og frem til salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917. Mange af disse vestindere arbejdede blandt andet som sømænd og tjenestefolk, mens andre varetog statistroller som “eksotiske afrikanere” i teaterforestillinger. Dengang var de med andre ord en sjælden attraktion – et kuriosum.

Titelpersonen i Per Nielsens aktuelle bog “Fru Jensen og andre vestindiske danskere”, vestinderen Henriette Jensen, ville i år være fyldt 150 år. I den anledning sætter vi fokus på kolonitidens Danmark. Hvordan blev vestinderne modtaget af det danske folk? Hvordan var deres liv og skæbner? Det er nogle af spørgsmålene, som vil blive belyst denne historiske morgen.

 

Fakta om Dansk Vestindien:

Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix.

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718. I 1733 blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den lønsomme trekantshandel, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til hjemlandet.

Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1848, og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som overtog administrationen 31. marts 1917 og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Vestindien

Offentliggjort den 28. feb. 2017
Rigsarkivet digitaliserer kilder til Dansk Vestindiens historie. Jomfruøerne var dansk koloni i næsten 250 år, inden de blev solgt til USA i 1917. Her giver Erik Gøbel, som er seniorforsker ved Rigsarkivet, et vue over Dansk Vestindiens brogede og lange historie.
 
Gå på opdagelse i kilderne og få historier om Dansk Vestindien her: https://www.virgin-islands-history.org/

Har du lyst til at være med til at indtaste eller tagge kilder fra Dansk Vestindien? Læs om Rigsarkivets crowdsourcing her: https://cs.sa.dk/

 
 
Share This Post