Archive for the ‘Min webside!’ Category

Mine manglende nytårsforsætter……..

mandag, januar 2nd, 2017

Årsskiftet er tiden for at revurdere sit liv og fastsætte sine nytårsforsætter……….

Hvad skal jeg bidrage med?

Jeg ryger ikke….. Jeg drikker næsten ikke……. Jeg dyrker motion – på fjernbetjeningen…. Jeg har frivilligt arbejde…….. Jeg er politisk bevidst….. Jeg besøger mine venner….. Jeg besøger min familie…..

Hvad er der så tilbage?

Nej der er ikke ret meget mere jeg kan bidrage med! Eller tager jeg fejl…… 🙂
Kommenter gerne på Facebook

Men jeg vil fortsat arbejde for at glæde min næste…….. og måske gå og cykle en tur i det nye år.

Nytårsforsætter? Mig? Hvad antyder du? At jeg har brug for at ændre mit liv ?? Nå, Buddy, så vidt jeg ved, så jeg er perfekt som jeg er! (Frit oversat)

 

Share This Post

Venstres følger reglerne…….. også i regning.

mandag, august 31st, 2015

Den borgerlige tendens for at rage personligt til sig har gode vilkår i regeringspartiet Venstre, det er senest bekræftet ved forsvarsminister Carl Holst, der “fulgte reglerne” i forbindelse med efter løn fra sin regionsformandspost, men ikke intensionerne i efterbetalingen.

Hans formand, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, slår dog sin forsvarsminister med flere længder i den disciplin!

Det forklarer den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaards hovedregning ved fremlæggelse af PISA undersøgelsen 🙂

Uploadet den 9. dec. 2010
U
ndervisningsminister Tina Nedergaard dummer sig for rullende kamera efter at hun lige har givet opsang til danske skole elever for at være for dårlige til at læse og regne, ved selv at brillere med hendes egne evne i færdighedsregning – klasse!
********
Retfærdigheden skal ydes fyldest i dette blogindlæg, for Tina Nedergaard er ikke den eneste undervisningsminister fra Venstre, der er kommet galt afsted.

Bertel Haarder (V) fik våde bukser efter en tur i Det gyldne Tårn. Bagefter fik han rodet sig ud i en tvivlsom forklaring på buksernes tilstand.

Eleverne skal foretage eksperimenter og løse opgaver med udgangspunkt i Tivolis attraktioner. F.eks. skal de blive klogere på det frie fald ved at tage et krus vand med op i Det gyldne Tårn og observere, hvad der sker med vandet, når de bliver hevet de 55 meter ned igen med en acceleration på 1,5 g.

Både undervisningsministeren og eleverne fandt ud af, at vandet ikke kunne følge med på den hurtige tur nedad. Og spørgsmålet er så, hvorfor det er tilfældet.

Når man sidder med en kop vand, og derefter kommer i frit fald, så falder vandet langsommere end manden,” forklarer ministeren til Berlingske web-tv.

Det tunge falder altså hurtigere end det lette,” konkluderer han, og fortsætter med at fortælle, at det var det, som Galilei ville vise fra det skæve tårn i Pisa.

Det er noget vrøvl for Galilei beviste fra det skæve tårn i Pisa, at alle kugler, uanset vægt, falder lige hurtigt ned………..

Share This Post

Det kan ikke betale sig at arbejde, eller kan det?

onsdag, juni 17th, 2015

Blå Blok anført af Venstre med “Det moderne kontanthjælpsloft” fremfører det ikke kan betale sig at arbejde for de lavtlønnede.

Lad mig engang for alle ramme en pæl gennem dette forkerte postulat……… Det KAN betale sig at arbejde………

lo_raadighedsbeloeb

For lavtlønsfamilien er egenbetaling i eksemplet (enlig forsørger) for institutionspladsen 2% (Hvis det opkræves) for LO familien 33%. Se taksterne her – husk at fratrække beløb for enlig forsørger med videre. Som det ses er der fratrukket A-kasse og fagligt kontingent, men ikke transport. Alle eksemplerne har transport i et eller andet omfang. Et 3 zoners månedskort i Hovedstadsområdet koster 515 kroner.

cevea_0-6_procent

Dertil skal lægges goder på arbejdspladsen, som kontanthjælps modtageren ikke har. Og ikke mindst det sociale islæt på arbejdspladsen, som kontanthjælpsmodtageren ikke har.

Så har DR og TV2 fundet eksempler fra forskellige steder i Danmark, hvor kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtageren fortæller for åben skærm, at det ikke kan “betale” sig at arbejde. Men fungerer det Kommunale Jobcenter eller dagpengesystemet efter hensigten, så fratages disse mennesker ydelsen……

Et af de store problemer for den enlige forsørger er jo netop arbejdspladsens manglende hensyntagen til de er den eneste, der kan hente børn i daginstitutionen et cetera……. Men det løses ikke ved at fjerne 3.000 kroner fra kontanthjælpsmodtageren om måneden, som Blå Blok (Konservative) vil.

Jeg er for snart mange år siden født og opvokset i en midtsjællandsk venstre styret kommune længe før der blev indført kontanthjælp. Dengang var der også mennesker, der gik hjemme med offentlig forsørgelse, selvom der dengang var fuld beskæftigelse. Det var der sikkert, som i dag, mange grunde til!

3_gang

Mit opråb til Venstre, fortæl danskerne hvad et moderne kontanthjælpsloft er og stop den usaglige kampagne mod kontanthjælpsmodtagerne, for langt, langt de fleste ønsker sig et arbejde.

Share This Post

Ulovlige skilte på stranden og i skoven

lørdag, juli 26th, 2014

privat

På både offentlige og private strande er det tilladt at færdes til fods, trække cyklen, gøre ophold og bade, men der er mange eksempler på skilte, som er misvisende, og som derfor afskrækker folk fra at opleve naturen der“, siger Jan Eriksen, som er direktør i Friluftsrådet.

Der skal dog være mindst 50 meter fra stranden til beboelseshuset. En anden undtagelse forudsætter, at haven har været der konstant lige siden 1916, og at haven går helt ud til vandet!

Det er dog ikke tilladt at overnatte i telt på de private strande – derimod er der i praksis ikke noget til hinder for, at du anlægger bål på den privatejede strandbred.

jan_eriksen

Et skilt med teksten “Privat vej” siger kun noget om ejerforhold og ikke, om du må færdes der eller ej, ligesom skilte med teksten “Adgang forbudt for uvedkommende” ikke siger, at netop du er uvedkommende. De fleste steder kan du altså lovligt gå eller cykle videre.

Kilde: Politiken.dk

privat_ab

Naturstyrelsens salg af skilte

privat_a

Et almindeligt skilt i den danske natur

Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.

Ifølge bestemmelsen i § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands ejendom – bortset fra private veje – uden, at man enten har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbuddet gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.

Færdsel på privat vej

privat_abcd

Ifølge bestemmelsen i § 17 er det derimod tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel enten generelt eller færdsel af den pågældende art.

privat_abc

Ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Det er således kun i tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, at vejejeren selv kan bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen.

Share This Post

Nu rabler det for “Sorte” Søren Espersen……..

tirsdag, marts 4th, 2014

Rusland skal have en advarsel og de baltiske lande og Polen skal vide, at Danmark støtter dem“, det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen før møde i Udenrigspolitisk Nævn tirsdag formiddag.

F 361 IVER HUITFELDT, køllagt 2. juni 2008

F 361 IVER HUITFELDT, køllagt 2. juni 2008

Her vil han foreslå regeringen og de øvrige partier på Christiansborg, at Danmark bruger flåden til at sende et signal til Rusland.

Vi har en særlig forpligtelse i Baltikum og Østersøen. Og når polakkerne og de baltiske lande lige frem anmoder om, at det skal tages alvorligt, så skal vi respondere“, siger Søren Espersen.

Han mener, at Danmark konkret bør flytte en flådeøvelse med en af de nye fregatter til området omkring det østlige Baltikum. Under øvelsen kunne det danske fartøj samtidig være i tæt kontakt med den polske flåde.

Søren Espersen truer Vladimir Vladimirovitj Putin med den danske flåde. Her er hans forventelige reaktion..........

Søren Espersen truer Vladimir Vladimirovitj Putin med den danske flåde. Her er Putins forventelige reaktion……….

Jeg tror næppe Vladimir Vladimirovich Putin og den russiske flåde ville opdage det danske krigsskib i Sortehavet, men det er en trossag! Men de ville bestemt ikke ryste i bukserne over den danske flåde……………

Med al respekt for Søren Espersen’s intellekt, så mener jeg han har forladt denne jord, hvis det er seriøst ment!!!

logo

Heldigvis har vi en fornuftig regering og udenrigsminister, så den krigsliderlige Søren Espersen må nøjes med at lege krig med sine tinsoldater, model skibe og fly i hjemmet i Lundby på Sydsjælland.

 

Share This Post