Ulovlige skilte på stranden og i skoven

privat

På både offentlige og private strande er det tilladt at færdes til fods, trække cyklen, gøre ophold og bade, men der er mange eksempler på skilte, som er misvisende, og som derfor afskrækker folk fra at opleve naturen der“, siger Jan Eriksen, som er direktør i Friluftsrådet.

Der skal dog være mindst 50 meter fra stranden til beboelseshuset. En anden undtagelse forudsætter, at haven har været der konstant lige siden 1916, og at haven går helt ud til vandet!

Det er dog ikke tilladt at overnatte i telt på de private strande – derimod er der i praksis ikke noget til hinder for, at du anlægger bål på den privatejede strandbred.

jan_eriksen

Et skilt med teksten “Privat vej” siger kun noget om ejerforhold og ikke, om du må færdes der eller ej, ligesom skilte med teksten “Adgang forbudt for uvedkommende” ikke siger, at netop du er uvedkommende. De fleste steder kan du altså lovligt gå eller cykle videre.

Kilde: Politiken.dk

privat_ab

Naturstyrelsens salg af skilte

privat_a

Et almindeligt skilt i den danske natur

Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.

Ifølge bestemmelsen i § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands ejendom – bortset fra private veje – uden, at man enten har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbuddet gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.

Færdsel på privat vej

privat_abcd

Ifølge bestemmelsen i § 17 er det derimod tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel enten generelt eller færdsel af den pågældende art.

privat_abc

Ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Det er således kun i tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, at vejejeren selv kan bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen.

Share This Post

Nu rabler det for “Sorte” Søren Espersen……..

Rusland skal have en advarsel og de baltiske lande og Polen skal vide, at Danmark støtter dem“, det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen før møde i Udenrigspolitisk Nævn tirsdag formiddag.

F 361 IVER HUITFELDT, køllagt 2. juni 2008

F 361 IVER HUITFELDT, køllagt 2. juni 2008

Her vil han foreslå regeringen og de øvrige partier på Christiansborg, at Danmark bruger flåden til at sende et signal til Rusland.

Vi har en særlig forpligtelse i Baltikum og Østersøen. Og når polakkerne og de baltiske lande lige frem anmoder om, at det skal tages alvorligt, så skal vi respondere“, siger Søren Espersen.

Han mener, at Danmark konkret bør flytte en flådeøvelse med en af de nye fregatter til området omkring det østlige Baltikum. Under øvelsen kunne det danske fartøj samtidig være i tæt kontakt med den polske flåde.

Søren Espersen truer Vladimir Vladimirovitj Putin med den danske flåde. Her er hans forventelige reaktion..........

Søren Espersen truer Vladimir Vladimirovitj Putin med den danske flåde. Her er Putins forventelige reaktion……….

Jeg tror næppe Vladimir Vladimirovich Putin og den russiske flåde ville opdage det danske krigsskib i Sortehavet, men det er en trossag! Men de ville bestemt ikke ryste i bukserne over den danske flåde……………

Med al respekt for Søren Espersen’s intellekt, så mener jeg han har forladt denne jord, hvis det er seriøst ment!!!

logo

Heldigvis har vi en fornuftig regering og udenrigsminister, så den krigsliderlige Søren Espersen må nøjes med at lege krig med sine tinsoldater, model skibe og fly i hjemmet i Lundby på Sydsjælland.

 

Share This Post

Så længe de stærkeste klarer sig, så må fanden tage resten…….

….. det synes at være de unge radikales indstilling.

Det har været kendt længe De radikale har været på vej mod en mere liberal holdning frem for den sociale liberale holdning partiet har stået for gennem en menneskealder manifesteret ved deltagelse i mange regeringer sammen med socialdemokraterne.

Det tydeligste bevis for det var partiets enegang sammen med Dansk Folkeparti og VK-regeringen, hvor man halverede dagpengeperioden og fordoblede optjeningskravet fra 26 uger til 52 uger, dertil kom forringelsen af efterlønnen, som de også var aktive deltagere i.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører hylder DjøF’s Akademikernes A-kasse enegang og udmeldelse af A-Kassernes Samvirke, fordi formanden aktivt har fortalt politikerne om konsekvenserne ved dagpengereformen sammen holdt med forringelserne af kontanthjælpen.

Det må man ikke mener de velaflagte Djøf’ere, det er utidig politisk arbejde……….

Jeg kalder det, at have en sund politisk indstilling og samtidigt varetager Verner Sand Kirk (Formand for A-kassernes Samvirke) jo kun A-kasse medlemmernes interesser.

Men De Radikales arbejdsmarkeds ordfører Nadeem Farooq hylder DJøF’s indstilling på Twitter:

 

aldrig_akasse

Med den indstilling fra den radikale ordfører, så er det IKKE så sært regeringen har mere end svært ved at finde en løsning på dagpenge problemerne. Det er trist!

Præstedatteren Margrethe Vestager (Formand for De Radikale) er vokset op i trygge kår hos præsten faderen i Ølgod og har ikke følt til arbejdsløshed på egen krop.

Derfor siger hun til kontanthjælps- og A-kasse problemet: “Sådan er det jo”……. En arrogant holdning over for de mennesker, der mister sin indtægt og dermed meget ofte deres forsørgelsesgrundlag.

Peter Hummelgaard Thomsen (Erklæret socialdemokrat) skriver på Facebook
De Radikale har sammen med Socialdemokratiet i mere end 80 år udgjort rygraden i skabelsen af et solidarisk og stærkt samfund. Er jeg den eneste der bliver mere og mere angst og bekymret over tænkningen hos dele af vores radikale venner?

De Radikales arbejdsmarkedsordfører føler behov for at hylde, at den stærkeste gruppe på arbejdsmarkedet melder sig ud af et fællesskab, som også varetager de lavest lønnedes og kortest uddannedes interesser når ulykken rammer og jobbet forsvinder. Så længe de stærkeste klarer sig, så må fanden tage resten…

Socialdemokraterne og De Radikale har et politisk og historisk slægtskab. Det skal også vare ved.

Så kære Radikale, please fortæl mig at det her ikke er udtryk for en bred holdning i jeres parti?”

For mig virker det som om De Radikale ikke deltager helhjertet i regeringsarbejdet og det er tydeligt partiet holder en dør åben for at “skifte hest i vadestedet” efter det kommende valg. Det begrunder jeg med partiets enegang i sidste valgperiode sammen med Dansk Folkeparti og VK-Regeringen med de tidligere nævnte forlig, der borede dybt i det socialistiske hjerteblod for både SF og Socialdemokraterne.

Om min spådom bliver til virkelighed beror på, (hvis regeringen ikke får genvalg), om der kan dannes en regering uden om Dansk Folkeparti, som De Radikale har det svært med primært med baggrund i Dansk Folkepartis udlændingepolitik og i nogen grad skolepolitikken.

 

 

Share This Post

Jeg beklager…………

Mit webhotel fungerer ikke i perioder.

Der har været udfald på min blog fra i går klokken 21:32 til i dag klokken cirka 10:30 og der stadig periodiske udfald.

Jeg forsøger af al magt at få det til at fungere. Jeg håber du udviser tålmodighed og kikke ind igen.

Det er klart utilfredsstillende.

Mit webhotel ligger på Web10.dk

hostedbyweb10_100x60

 

Share This Post

Trykkefrihedsselskabets egen form for ytringsfrihed…..

DR2-værten Martin Krasniks kritiske interview med islam kritikeren Lars Hedegaard har skabt masser af debat, efter det rullede over skærmen søndag aften.

Katrine_Winkel_Holm_small

Katrine Winkel Holm

Interviewet blev optaget 11. marts, og dagen efter blev Martin Krasnik kontaktet af Katrine Winkel Holm, som er medlem af DR’s bestyrelse og ikke mindst næstformand i Trykkefrihedsselskabet. Hun er teolog, forfatter og kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten, medlem af DRs bestyrelse og tillige redaktør for Sappho – et sort tidsskrift og talerør for det sorte selskab Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaard.

Den sorte baggrund har Katrine Winkel Holm fået fra sin far, der hedder Søren Krarup – et kendt tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, der er kendt for sine ekstremt højreorienterede synspunkter. Man kan her sige: “Æblet falder ikke langt fra stammen“.

Det var mildest talt ikke nogen begejstret fan, som journalisten Martin Krasnik fik i røret.

DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, kender ikke noget til sagen.

Men helt generelt er det ikke i orden, at bestyrelsesmedlemmer henvender sig med kritik til medarbejdere i organisationen. Heller ikke til nyhedschefen“, fortæller han til BT og siger, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne har “flere kasketter på“.

Det er åbenlyst Trykkefrihedsselskabet ikke lever op til sin egen målsætning: “Trykkefrihedsselskabet er en tværpolitisk forening, der arbejder på at forsvare ytringsfriheden mod alle anslag“.

Den 19. februar 2013 har Trykkefrihedsselskabet har nægtet en RUC-studerende adgang til et arrangement om ytringsfrihed på Christiansborg på torsdag. 20-årige Jihad Taha, der læser Politik og Administration, havde ellers købt billet til arrangementet via Trykkeselskabets hjemmeside.

Den 21. februar holder Trykkefrihedsselskabet med Lars Hedegaard i spidsen en debat om ytringsfriheden på Christiansborg er alle partier inviteret – på nær Enhedslisten. Partiet er valgt på demokratisk vis til Folketinget og dermed et lovligt parti, der arbejder efter de anerkendte demokratiske spilleregler.

Der er tale om 3 faktuelle forhold, der inden for en måned beskriver, der IKKE er ytringsfrihed i Trykkefrihedsselskabet organisation.

Niels Krause-Kjær skriver i Berlingske den 9. februar 2013:
Principper er til for at blive brudt. Jeg har således i flere år haft et princip om ikke at indlade mig i en polemik med Søren Krarups datter og Trykkefrihedsselskabets næstformand, Katrine Winkel Holm. De par gange, det er sket, har ikke været nogen berigelse af det offentlige rum. Og når man tilmed berøves sit gode humør, så er det slet ikke indsatsen værd. 

Ved en enkelt lejlighed – i minutterne efter en tv-debat for nogle år siden – mindes jeg i et kort overblik at være hensat i den åbenbare vildfarelse, at nu ville min moddebattørs verbale udfald blive erstattet af fysiske. Sådan noget klæder jo ingen af parterne“.

Han skriver senere i kommentaren: Så følgende til ære for arveprins Knud og hans åndsfæller: Vi er alle forfærdet over attentatforsøget på Lars Hedegaard og vrede over den sikkerhedssituation, han i den kommende tid kommer til at leve under. Vi er alle tilhængere af ytringsfriheden, og de fleste ser den vist ikke truet i Danmark for nu at udtrykke det mildt“.

Kathrine Lilleør (Kendt blogger og sognepræst) skriver tirsdag den 22. december 2009 på Berlingske:
Friheden til at kritisere en religion med al dens væsen på alle tænkelige måder er livsnødvendigt i et frit samfund. Det mener jeg. Og mener det stadig, selvom Trykkefrihedsselskabet har smidt mig ud af deres rådgivende baggrundsgruppe.

Baggrunden er den simple, at jeg mener, at generaliseringer af især mindretals tro er gift for al det folkelige fællesskab. Det hedder derfor aldrig ”muslimerne”. Især da ikke, når man som Trykkefrihedsselskabets formanden Lars Hedegaard i et alenlangt interview, har forklaret, at muslimer har barbariske skikke og familiemønstre. Ikke al islam er Taleban-islam. Når man som Hedegaard har udbredt sig om islamismen og al dens uvæsen uden smålig skelnen til, om han talte om alle muslimer eller kun visse muslimer, er det på sin plads at sige undskyld. Især hvis man er formand for Trykkefrihedsselskabet”.

Min konklusion er, at der ikke er brug for Trykkefrihedsselskabet for at forsvare den danske ytringsfrihed, da alle danskere har mulighed for at ytre sig under ansvar i følge grundloven og ikke mindst trues anderledestænkende ikke af statsmagten for sine synspunkter.

Katrine Winkel Holm har helt bevidst udnyttet sin bestyrelsespost i DR til et forsøg på at hindre udsendelse af Martin Kratniks interview med Lars Hedegaard, derom er der INGEN tvivl. Det er et klart forsøg på magtmisbrug fra hendes side, det må få konsekvenser for hendes fremtidige bestyrelsesarbejde.

Trykkefrihedsselskabets berettigelse indsnævrer sig til at være en legeplads for de mest højreekstremistiske politikere i Danmark anført af Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, for kampen for ytringsfrihed magter selskabet IKKE, jævnfør de nævnte eksempler.

Deres tidsskrift Sappho bruger store floromvundne anbefalinger af sig selv………

Sappho er Trykkefrihedsselskabets netmagasin med fokus på ytringsfrihed, kultur og Vestens fremtid“.

Det er ærgerligt politik og politiske holdninger IKKE er omfattet af markedsføringsloven, for så ville Sappho og Trykkefrihedsselskabet blive kendt skyldig i vildledende markedsføring af Forbrugerombudsmanden.

Share This Post