En lidende kattekilling!

Vi kørte mod Esbjerg. Ved afkørsel på Plantagevej ved Varde mod Esbjerg sad der en lille kattekilling midt på kørebanen med blodet løbende ud af næsen!

Bilerne susede forbi den lille stakkel, uden at bilisterne ænsede den stakkels kræ? Det kunne jeg ikke bære, så jeg vendte bilen og forsøgte at få fat i kattekillingen, men det var ikke ufarligt, da de øvrige bilister ikke tog hensyn til min regdningsaktion og nedsatte farten!

Jeg fik fat i den lille kattekilling og satte den ind på bagsædet i vores bil. Blodet løb ud af næsen og det højre øje. Der var ikke tvivl om den var blevet påkørt af en bil og den var slemt medtaget. Vi fik bragt til den en autoriseret redningsstation i Varde og kender ikke kattekillingens videre skæbne.

Tilbage står der i min erindring en kedelig oplevelse! Den billist der ramte kattekillingen er ikke uvidende om det!

Hvorfor stoppede billisten ikke? Har billister i Danmark ikke forståelsen af det indebærer et ansvar at være billist? Er der ikke så meget medfølelse med et dyr man kører over, så man kan hjælpe det til en hæderlig og smertefri død?

Og endelig  …….
er det ikke så meget moral blandt danske billister, så man kan tage farten af bilen, når man ser en redningsaktion for et nødlidt dyr i trafikken?

Share This Post

Ny Alliance igen

Først var de 5, så var de 4, 3 og endelig 2 med Jørgen Poulsen ude. Men nu forlader Gitte Seeberg Folketinget og det giver plads til Villum Christensen fra Slagelse.

De to gamle venner og partistiftere Naser Khader og Anders Samuelsen ønsker Villum Christensen velkommen i folketinget!

Villum Christensen lægger ud i Politken med at sige: “DF’s metoder minder om nazisternes under krigen”.

Så forstår jeg ikke mere, var det ikke det Jørgen Poulsen blev smidt ud af folketingsgruppen for at sige på deres årskongres i partiet? (Og et par andre småting).

Farcen i Ny Alliance fortsætter med den udmelding på fuld kraft. Jens Otto Krags berømte citat kommer mig i HU: “Man har et standpunkt til man taget et nyt”.

Det springer i øjnene at NA gruppekasse i Folketinget tilføres 100.000  kroner og der bliver et medlem mere til at dele 26 udvalgsposter.

Tilbage står et kim til politisk uenighed mellem de 3, hvilket Pia Kjærsgaard straks er ude med, nemlig kritikken af Dansk Folkeparti, der ser ud til at fortsætte, og Naser Khaders manglende lederskab.

Hun er en dygtig politisk taktikker, som har set kampen fortsætte i Ny Alliance og derfor benytter lejligheden til pirke til den fortsatte dødskamp i Ny Alliance, så hun kan beholde magten i Folketinget sammen med V/K regeringen.

Nu venter jeg spændt på næste scene i farcen!

Er det Naser Khaders exit som leder?

Share This Post

Storken uddød!

Hvilken alarmerende nyhed!

Men sådan er det heldigvis ikke, det er kun i det højeffektive danske  landbrug med dents monokultur og mange pesticider storken er uddød.

Det bliver svært for de kommende forældre at fortælle deres små børn de er kommet med storken, når storken er uddød i Danmark fra året 2008 og hvad med Ribe by, som i mange år har været markedsført som storkebyen?

Den uddøde dansk stork

Tilbage til storken og dens muligheder i Danmark.

Christian Hjort, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening, kræver at politikerne handler.
»Politikerne har mulighed for at genskabe nogle våd-område, hvor arealerne kan dyrkes naturligt. Hvor der er naturlig græsning med kreaturer. Så blotlægger man spisekamrene, og fuglene kan spise«
(Udtalt til Politiken i dag
.)

Han fortsætter: “Alle vi danskere er med til at betale EU-støtte til landbruget, og så må vi også kunne stille krav til landbruget om, at de passer på den danske natur ude i landbrugslandet. Specielt arealerne omkring åer og søer”.

Men syd for lever der 165.000 par, så handler om at gøre en indsats i Danmark for storken, så bliver det en dansk ynglefugl igen. De sidste unger kom på vinger i 2004 i Vegger.

Share This Post

Tvungen fridag

Min arbejdsgiver har påtvunget mig en fridag i dag. Det har Post Danmark gjort for at spare en omdelingsdag og dermed 1 dags omkostninger til distribution, hvor påskuddet har værtet grundlovsdag. Det giver en besparelse på 0,33% af postens udgifter til distribution i Danmark. Godt for aktionærerne.

De fleste har arbejdsgiver betalt fridag fra klokken 12:00, men det gælder ikke for postens medarbejdere, for de er pålagt at holde tvunget fri på denne grundlovsdag for egen regning!

Grundloven er hellig for de fleste demokratiske danskere. 

Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1787 med dens tillæg om menneskerettighederne (Bill of Rights). Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.

Det var den 5. juni 1849 vor folkekære Frederik den 7. de efter kraftig inspiration fra Moltke, Grundtvig, Lehmann, Monrad og andre fritænkere gav en del af magten fra sig i form af parlamentarisk demokrati stadfæstet i Danmarks Riges Grundlov, der blev revideret i 1915, hvor der blev løst op for de stramme valgregler til Landstinget og kvinderne fik valgret og i 1953 sammen med en ny arvefølgelov der giver kvindelig arvefølge (Drenge har fortrinsret).  Læs Grundloven her….

Grundlovsforsamilingen i 1849 malet af

Med grundlovens indførelse i 1849 indførtes et konstitutionelt monarki. På dansk betyder det, at Danmark er et kongedømme, hvor kongen (monarken) har begrænset magt. Derudover bestod den danske Rigsdag af to kamre, et landsting og et folketing. Der var direkte valg til folketinget. MEN IKKE som i dag. Der var faktisk ikke ret mange, der kunne stemme. For at have valgret skulle man, og hold nu fast: ��?være en uberygtet mand over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, dvs. også husmænd og arbejdere blev vælgere; men ikke kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere.

For at blive valgt ind i folketinget skulle man kun være 25 år og selvfølgelig være mand. For at stemme til Landstinget var der lidt andre regler. Man strammede simpelthen kravene til landstinget (overhuset), for at almindelige mennesker ikke skulle få for meget magt!! Det skete på den måde, at vælgerne valgte et antal valgmænd, som derpå udpegede landstingsmedlemmerne. For at opstille til landstinget skulle man være 40 år og have en årsindtægt på 1200 rigsdaler eller betale skat på mindst 200 rigsdaler!! Dermed havde man sikret, at landstinget var forbeholdt samfundets top. Læs om grundlovens historie her…. eller Folketingets udgave her…

Grundloven havde bestået sin prøve under påskekrisen. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem  29. marts 1920 og 4.april 1920, da Kong Christian X imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark mod regringens vilje. Læs om påskekrisen her….

Men den største private krise er fars dag på denne fridag, der er intet fejret I DEN FORBINDELSE I MIT HJEM  🙁

Share This Post

Surt

Surt – her ligger jeg syg af feber, halsbetændelse og bihulebetændelse med dynen trukket godt op over min syge krop. Næsen skal pustes konstant og der skal hostes.

Jeg skriver lidt på min weblog. Jeg har da heldigvis min bærbare, så jeg kan gøre det. Det går ikke så stærkt og inspirationen er ikke så stor.

TV2 nyhederne fortæller om endnu et brandattentat på et solcenter i København. Ert det den samme ohg er han kommet i konflikt med underverdenen….. eller er det bare en fortsættelse af indvandrer frustration?

Villy Søvndal, formand for SF, skriver på partiets weblog:
Hizb ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter“.

og videre…..

Og til dem, som føler sig tiltrukket af Hizb ut-Tahrir, og som nok møder modstand i tilværelsen – nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af offerrollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen“.

Læs hele indlægget her på  sf.blog.com.

Jeg er meget enig med Villy i de tanker, men det må suppleres med en dialog med de unge indvandrere og deres familier, for det er helt uholdbart, at de render rundt på gadernes og brænder biler, affaldscontainere og huse af.

Læs også Informations artikel om Villy Søvndals weblog udtalelser.

Share This Post