Uroen i Blå Blok fortsætter…..

Lars Løkke og Anders Samuelsen LA fortæller deres vælgere og medlemmer på 2 særskilte pressemøder, at en skatteaftale nu indgås i januar måned.

Efter 12 timers skjul siger Kristian Thulesen Dahl til pressen:

Jeg lover ikke, at der kommer en aftale i det nye år

DF står fast på, at der med Løkkes eget ord skal ske et “paradigmeskift” i udlændingepolitikken, før DF siger ja til skattelettelser.

DF lederen siger, vi bruger 33 mia. kroner årligt på ikke vestlige indvandrere,derfor mener han der er sammenhæng mellem flygtninge og skatteforhandlinger, selv Lars Løkke og regeringen ikke kan se den sammenhæng.

Han vil også have afsat 28 mia kroner til øget velfærd på grund af den demografiske vækst i ældreplejen og sundhedsvæsenet, inden der kan gives skattelettelser.

Da Kristian Thulesen Dahl ikke kan se fremdrift i forhandlingerne om flygtninge vil han ikke love skattelettelser.

Regeringen har indgået en trepartsaftale med arbejdsgiverne og fagforeningerne omhandlende integrering af flygtninge på arbejdsmarkedet, sålænge de er i Danmark.

Den aftale pønser regeringen på at opsige. Gør den det, så er der lagt gift ud for fremtidige trepartsaftaler.

Som Lars Løkke siger det er vigtigt flygtningene bidrager til deres ophold her i landet, for ellers er dig dig og mig der betale for deres ophold.

Her er regeringen i direkte konflikt med Dansk Folkeparti, der ikke mener de skal integreres på arbejdsmarkedet.

Med mindre LA og Anders Samuelsen opgiver skattelettelser, ser det ud til valg i februar måned 2018.

 

Share This Post

Finansloven bliver stemt igennem den 22 december!

Så kravlede Anders Samuelsen og Liberal Alliance midlertidigt ned af træet og stemmer for Finansloven uden en aftale om skatteaftale……

Der går rygter om de kravler op igen sidst i januar 2018….. den 31. januar er fastsat til ny deadline for en aftale om skatteaftale.

En politisk farce uden sidestykke i dansk politik.

Ikke en gang et fælles pressemøde kan Anders Samuelsen og Lars Løkke holde sammen. Det tegner ikke lyst for den borgerlige regering, der skyder problemer til hjørne og forhandler om skattelettelser og stramninger af flygtninge politiken.

Tilbage står Anders Samuelsen tilbage som taberen og utroværdig i dansk politik. Kan jeg overhovedet tro på andet end han foretrækker sin minister bil og lader hånt om sin politiske målsætninger?

Nu må al tale om Lars Løkke er en dygtig politisk håndværker forstumme helt og aldeles.

Tilbage står en statsminister ramponeret og uden styr på sin regering. Han har det samme mål med at beholde sin ministerbil, som Anders Samuelsen og holder fast på sin minister taburet med det yderste af neglene.

Totalt utroværdig – da han under valgkampen i 2015 sagde:

Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris.

Det er netop det Lars Løkke demonstrerer i disse dage og timer….

Nu kan vi glæde os til fortsatte politiske forhandlinger i januar frem til den nye deadline 31. januar 2018.

Share This Post

Dansk Folkeparti (DF) udtrykker beklagelse ……

…….  over nedskæringerne på erhvervsuddannelserne. 

Regeringen og Dansk Folkeparti har travlt med at forklare de har indgået århundredets bedste finanslovs aftale, det er en sandhed, der ikke tåler nærmere granskning.

Helle Nielsen er formand LO Fyn og medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet, skriver på PIOPIO.dk:

Nedskæring på 100 millioner
Derfor var nyheden om en kvalitetspulje på 170 millioner kroner til erhvervsskolerne altså vand på min mølle. Men min glæde varede kun kort, fordi jeg – belært af bitter erfaring – begyndte at spekulere på, om forligskredsens engagement i ungdommen og Danmarks fremtid virkelig var rigtigt. Om det ikke var for godt til at være sandt?

Det var det. Allerede næste dag – efter at tallene var blevet gransket – stod det klart, at der bag nyheden om kvalitetspuljen gemte sig en virkelighed, som handlede om en nedskæring på 100 millioner kroner.

Den nedskæring skyldes blandt andet, at erhvervsskolerne stadig vil være omfattet af omprioriteringsbidraget. Og medmindre dette tvungne sparekrav på to procent fjernes, vil erhvervsskolerne frem til 2021 opleve takstreduktioner og mindre grundtilskud – og dårligere vilkår for eleverne.

Finansloven og finanslovsaftalen er ikke det samme.
Finansloven består i runde tal af 700 milliarder kroner, mens finanslovsaftalen kun består af 3,5 milliarder kroner. Resten af de 700 milliarder kroner sætter ingen spørgsmålstegn ved.

Finanslovs aftalen er altså en meget lille del af den samlede finanslov.

Finanslovsaftalen udmønter 3,5 mia. kroner ud af 700 mia. kroner i den samlede finanslov for 2018. Her skilter regeringen kun med udvidelserne og glemmer behændigt nedskæringer på erhvervsuddannelser og Arbejdstilsynet, nævnt som eksempler.

 

Det er dokumenteret sort på hvidt af Ulla Sørensen – 3F:

Arbejdstilsynet kan vinke farvel til 38 millioner – svarende til 30 medarbejdere! – i løbet af de næste to år. Hvem mon kommer til at betale prisen for de medfølgende forringelser i arbejdsmiljøet på de danske virksomheder.

Dansk Folkeparti (DF) udtrykker beklagelse over nedskæringerne på erhvervsuddannelserne.

Det er endnu en DF klassiker, partiet indgår en aftale og efterfølgende lægger partiet afstand fra aftalen.

Altinget skriver:

DF er “brandærgerlig” over, at finansloven ikke dækker alle besparelser på erhvervsuddannelserne. Regeringen stod i vejen, lyder forklaringen. Besparelser sikrer en effektiv offentlig sektor, svarer minister.

DF prøver endnu gang at bortforklare de i bund og grund er et borgerligt parti på højrefløjen, der gang på gang forringer vilkårene på arbejdsmarkedet.

Billedet er fra sommeren 2012, hvor politikere fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stod på tæerne af hinanden for at spise stegt flæsk på restaurant Vejlegården.

 

Det var derfor ingen tilfældighed Kristian Thulesen Dahl spiste flæsk på restauranten i Vejle, der var blokeret af 3F i deres forsøg at tegne overenskomst med restauratøren.

En konflikt der blev kendt lovlig af Arbejdsretten den 29. november 2012, så Venstres og Dansk Folkepartis kampagner led skibbrud trods den enorme dækning og support af Venstres og DF´s top hen over sommeren……….

Share This Post

Jeg er rasende…….

…… indslag på Youtube.

Regeringen har udskudt nye flytninger af arbejdspladser fra København til provinsen, læs til Dansk Folkeparti og Venstres udkants Danmark i Jylland…….

Anden runde af udflytningen af statslige arbejdspladser sker først til januar, skriver DR.

Vi må bare erkende, at der stadig udestår noget arbejde, som gør, at det først bliver i januar måned, vi er klar med præsentationen“, siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) til DR.

Det er ikke let at flytte arbejdspladser, hvilket Cirkus revyens indslag giver et godt billede af!

En anden årsag er det samspil med arbejdspladser der nedlægges af regeringens sparepolitik og den symbol politik regeringen godt hjulpet af Dansk Folkeparti er eksponent for.

Et glimrende eksempel er politiets nedlæggelse af lokale politistationer, der betyder at nettogevinsten i statslige arbejdspladser i provinsen er negativ.

Share This Post

Kristeligt Dagblad og JyskeVestkysten med fake news…

Den 11. december 2017 skriver JydskeVestkysten:

Nogle muslimske flygtninge har ingen problemer med at søge julehjælp hos den kristne kirke. Det oplever menighedsrådet ved Vejen Kirke, som har fået 19 ansøgninger om økonomisk støtte – nemlig 16 fra flygtninge og indvandrere og muligvis efterkommere og blot 3 med danske navne

Kristeligt-Dagblad skriver 14. december 2017:

Størstedelen af ansøgerne til Vejen Kirkes julehjælp har muslimsk baggrund.

Det er med stor forundring, at Elna Jørgensen, formand for menighedsrådet i Vejen Kirke har fulgt med i etablerede medier og på sociale medier gennem de seneste dage: Her har det nemlig lydt, at menighedsrådet har uddelt julehjælp til muslimske familier.

 

Essensen er bare, at Elna Jørgensen aldrig har nævnt noget med muslimer – det står der nemlig ikke noget om i ansøgningerne.

Tværtimod har Vejen Menighedsråd lavet ansøgningen sådan, at man skal skrive sit navn, og hvorfor man søger, fortæller hun.



Jeg undrer mig meget over de to seriøse dagblade ukritisk deltager i hetzen mod danskere af anden etnisk baggrund, det er en ommer!

I min verden er julehjælp udtryk for det danske samfund ikke sørger for lighed mellem de forskellige samfundsgrupper, eller sagt på en anden måde, så er der mange danske familier der lever på et eksistens minimum, uanset hvilken etnisk baggrund, eller hudfarve, de har….

De to dagblades politiske venner har skåret dybt i dagpenge, kontanthjælpen, derfor er der behov for folkekirkens julehjælp, alle trosretninger kan søge dansk julehjælp!

 

Share This Post