Grundlovsdag 5. juni 2017.

På Grundlovsdag fejrer man nemlig indførelsen af den første danske grundlov, som skete den 5. juni 1849, det vil sige overgangen fra enevælde til demokratisk stat. Grundlovsdag er altid den 5. juni. På denne dag blev den første Grundlov underskrevet af Frederik den Syvende.

Fredrik den 7. underskrev den første grundlov den 5. juni 1849 og afskaffede dermed enevælden i Danmark

 

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed.

Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven.

Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.

En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Grundlovsdag

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

I perioden fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag en lovbestemt halv fridag, men i dag har vi ikke længere ret til at holde fri fra klokken 12.00. Men der er dog stadig mange arbejdspladser, som vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Talerliste fra https://www.altinget.dk/

Share This Post

Vi skal have etikken tilbage i dansk politik

Pinsesolen danser i dag grundlovsdag over det meste af Danmark, og det er især skønt for sjællænderne, som søndag gemte sig inde i ly for regn.

“Der kommer onsdag et trist efterårs-lavtryk ind over landet. Der kommer regn og byger mange steder og kun 15 grader. Der bliver meget blæsende – op til kuling”, siger Steen Rasmussen, meteolog fra DMI.

De borgerlige politikere drager i dag rundt i Danmark med lovprisninger af det danske samfund med de demokratiske rettigheder.

Vi skal lægge øre til mange skåltaler i dag, men hvad er virkeligheden?

De samme politikere ønsker ikke en undersøgelse af udlændingeministerens ulovlige tvangsadskillelse af asylansøgere med ægtefæller under 18 år…..

Men er den sag død?

Udlændingeminister Inger Støjbergs skiftende forklaringer over for Folketinget får nu flere forhenværende borgerlige toppolitikere til at kalde sagen “dybt alvorlig” og kritisere de kollegaer, der holder hånden over Inger Støjberg.

Eyvind Vesselbos kritik kommer efter, at sagen om Inger Støjberg (V) fredag tog en ny drejning. Her kunne Information dokumentere, at et paragraf 20-svar fra udlændingeministeren 10. februar 2016 modsiger den forklaring i sagen om tvangsadskillelse af unge asylpar, som ministeren afgav ved samrådet i Folketinget i torsdags.

“Lov er lov, og lov skal holdes”.

Det er et princip der skal overholdes og ikke ødelægges af partitaktiske årsager, hverken fra Venstre, regeringen eller Dansk Folkepartis side.

Dansk Folkeparti holder hånden over Inger Støjberg, fordi hun er regeringens og Venstres superstrammer i udlændingepolitikken. At Venstre under Lars Lækkes ledelse ser stort på loven og sandheden er ikke nyt, desværre.

Uanset om Inger Støjberg taler sandt eller usandt, så burde alle Folketingets partier være interesseret i at få afdækket sandheden.

Lad os få folkestyrets etik tilbage i dansk politik.

Share This Post

Æres den, der æres bør………

Endelig kom der en sag, hvor jeg er fuldstændig enig med Lars Løkke………

Det er en skuffet statsminister, der torsdag aften reagerer på, at USA’s præsident, Donald Trump, trækker sit land ud af klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris.

– Det kan have en effekt på andre lande, som bliver inspireret til at stå af og køre fribillet, siger Lars Løkke Rasmussen (V) til TV2 ifølge Jyllands-Posten.

– Så jeg synes, at han har et moralsk ansvar som verdens mægtigste leder, og det synes jeg, at han svigter her til aften, tilføjer statsministeren.


Parisaftalen lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I 2016 lå det på cirka 1,3 grader over.

Senest sendte Løkke torsdag eftermiddag sammen med sine fire nordiske statsministerkolleger en appel til præsidenten om at blive i Parisaftalen.

Her skrev de:

I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.

– Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.

– Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning.

 

Share This Post

Vi har høstet sammenlægnings gevinst

Formanden for KL, Martin Damm, afviser innovationsminister Sophie Løhde (V) påstand om millionbesparelse ved at samle kommunale opgaver.
 
Selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) mener, at der er fordele i at samle kommunale opgaver som it-drift og bogholderi, så er partifællen Martin Damm ikke overbevist.
 
Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), der er borgmester i Kalundborg, tror ikke på, at gevinsterne er så store, at det er værd at kaste sig ud i en tvungen centralisering. Og han er bange for, at man gentager fiaskoen omkring skatteinddrivelsen, der blev flyttet fra kommunerne til Skat.
 

Martin Damm hæfter sig ved, at regeringens udspil falder sammen med, at man i næste uge fortsætter forhandlingerne om kommunernes økonomiske ramme for næste år.

Det er sæson for sjove rapporter og skrivebordsøvelser. De kommer sjovt nok altid i maj måned, lige før vi skal forhandle. Men vi tager selvfølgelig en seriøs drøftelse med regeringen om det her, siger han.

Kilde: http://denoffentlige.dk/node/54503

Jeg håber Martin Damm kan styre innovationsminister Sophie Løhde (V) ønske om centralisering af de kommunale opgaver, men det bliver svært for hun skal bevise sit værd som minister.

Vi har derimod brug for innovationsministeren koncentrerer sig om det statslige opgaver i Skat bliver udbedret. Det har vist sig de opgaver med inddrivelse af kommunal gæld, der er tilbageført til kommunerne er en succes.

Share This Post

Har Venstre indført korruption i det danske samfund?

Noget tyder på det…….

“Rå fidus: Du giver et rundt beløb til en politiker. Bagefter giver politikeren dig noget mere tilbage. Enten af skatteborgernes penge eller ved at tildele dig et attraktivt samfundsgode. Det er ren win-win. Du får en pæn del mere tilbage, end du giver, og politikeren får uden at skulle give tilbage selv.

Prisværdigt har Ekstra Bladet afdækket, hvorledes en af fiskeriets såkaldte kvotekonger har ydet omkring 150.000 kr. til valgkampen for Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og endvidere indskudt fire millioner kr. i et firma, som delvist ejes af Danielsen. Kvotekongen har også indsamlet over 800.000 til den såkaldte ’Løkke-fond’,” skriver Information i dag.

Og Information fortsætter:Det skaber en ubehagelig mistanke om bevæggrunden til, at Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for Folketinget skjulte 15 ud af sit ministeriums 16 forslag til konkret indsats mod kvotekongernes misregimente. For at undgå en mistillidserklæring har Lunde Larsen – da han blev afsløret – rullet sig i undskyldninger, hvad der dog ikke har afholdt Folketinget fra en skarp kritik af Lunde Larsen“. Citat slut.

Jeg river mig i håret, er der slet ingen moral tilbage i Venstre under Lars Løkkes ledelse?

I går så jeg Henrik Sass Larsen (S) ville fjerne private tilskud til partierne og forhøje den offentlige partistøtte. Det syntes jeg ikke om i går, men efter Informations artikel, så er jeg blevet omvendt og ser det som et middel mod Venstres korruptions penge.

Det er hårde ord, men der er reelt tale om korruption, for hvem tror på en “kvotekonge” med en stor andel af forretningssans vil give Venstres fiskeriordfører 150.000 kroner i valgkamps støtte uden at forvente en modydelse. Han har ydermere modtaget en investring i sit firma på 4.000.000 kroner til sit private firma.

Hvem tror på Esben Lunde Larsen ikke er påvirket af “Kvotekongen” har indsamlet 800.000 kroner til Venstres “Løkke Fond” og måske derfor har tilbageholdt 15 forslag fra ministeriet til Folketinget.

Der er tale om rendyrket korruption og som dansk vælger forventer jeg sagen tages op i Folketinget for at forhindre korruption fremover.

Det danske samfund skal befris for Venstres transaktioner med “kvotekonger”, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug og private milliardærer. Vi skal være sikre på Venstre regerer Danmark uden at skulle levere modydelser til donatorer og dermed klokkeklare korruptionsanklager.

Jeg er oprigtigt chokeret over tilstandende i Venstres partiorganisation.

 

Share This Post