Archive for the ‘Privat’ Category

Jeg har gjort mig tanker om, hvorfor der er så stærk modstand fra flere borgerlige politikkere mod muslimerne samles i Snapstinget for at holde fest på afslutningen af deres faste måned Ramadanen.

Ramadanen har udgangspunkt i profeten Muhammeds første åbenbaring

Ramadanen har udgangspunkt i profeten Muhammeds første åbenbaring

Jeg er kommet til den slutning, at ukendskab til Ramadanen er den største årsag.

Her ser jeg bort fra Dansk Folkeparti, som lever på at forskrække danskerne om alt hvad der omhandler muslimer og danskere af anden etnisk oprindelse.

Med hvad er Ramadanen, det skriver Kristeligt Dagblad om:
En vigtig forpligtelse i islam er fasten i den islamiske månekalenders niende måned: Ramadan. Ramadanen er egentlig navnet på denne måned, men fordi Muhammad fik sin første åbenbaring om natten den 27. ramadan, ligger fasten her (denne nat er beskrevet i sura 97).

Den islamiske kalender, der er indført omkring år 630, er en månekalender. Hver måned er 1-2 dage kortere end den gregorianske kalender, som vi kender fra Danmark. Det resulterer i, at der hvert år er en forskydning på 11 dage.

…… Fasten er ikke kun et spørgsmål om fysiske behov. De troende må samtidig afholde sig fra at bedrage og bagtale andre………..

……. Som den kristne jul er også ramadanen i stigende grad blevet en kommerciel forestilling. Samtidig er ramadanen vanskelig at afholde for eksempelvis herboende muslimer, der skal kunne indgå i en dansk hverdag. Overholdelsen af ramadanen vanskeliggøres af muslimernes ikke-muslimske kollegaer, klassekammerater eller eventuelle kærester, der ikke har samme årlige ritual. Det har medført at ramadanreglerne er blevet udvandet af mødet med de vestlige kulturer. Således er ramadanen i Danmark blevet væsensforskelligt fra ramadanen i for eksempel Damaskus eller Bagdad.

Læs hele artiklen og andre beslægtede artikler på Kristeligt Dagblad.

Jeg ser intet problem i arbejdskammerater, venner eller naboer er praktiserende muslimer. Og jeg ser slet intet problem i muslimer fester i Folketingets restaurant “Snapstinget”.

JEG HÅBER, DER SNART SKER ET ET STEMNINGSSKRED HOS DE BORGERLIGE POLITIKKERE, SOM HAR VÆRET SPÆNDT PÅ DANSK FOLKEPARTIS MEDIEVOGN I DENNE SAG.

Der er ingen tvivl om Dansk Folkepartis modstand, det er alene at piske en folkestemning op, som kan gavne deres modstand mod islam og muslimerne i Danmark og dermed fremme deres stemmetal.

Men jeg håber oplysning og kendskab til den danske Islam kan skabe samme forståelse, som vi har overfor jøder og andre religioner i vores land.

Danmark islamiseres bestemt ikke på grund af en  îd al fitr-festen i Snapstinget, som i bund og grund er en fest på afslutningen af faste måneden Ramadan. De kristne har jo også adgang til Folketingets lokaler, tænk bare på Folketings året starter med en festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke.

Özlem Sara Cekic folketingsmedlem for SF

Özlem Sara Cekic folketingsmedlem for SF

Derfor er det mit håb Özlem Sara Cekic fortsætter med at arrangere festen  for Muslimer i Danmark, ligesom jeg håber kendte danskere vil slutte op om det, for at fremme forståelsen af islam og muslimer i Danmark.

Læs mere om Özlem Sara Cekic.

Share This Post
4
Sep

15 år siden …….

   Posted by: Flemming Tags: , ,

Jeg læste ComputerWorld her til morgen og faldt over en artikel om Windows 95.

Det er 15 år siden i denne uge styresystemet fra Microsoft blev lanceret. Det er det mest spolgte MS styresystem til dato. 

Jeg dristede mig til at købe systemet til min “386″ computer. Jeg havde eller et godt styresystem, mente jeg, det var MS Windows 3.1, som havde afløst mit gamle MS dos system 3.2, som jeg også havde glæde af, men der var en masse man skulle kunne, når man var på dos styresystem.

Det var, som jeg husker det, ubrugeligt, hvis man ikke havde en håndbog på 200-300 sider man kunne slå op i for at få den genstridige kommando promt til at virke :-)

Jeg husker MS Windows 3.1 som en stor landvinding, hvor man kunne klare sig uden håndbog, men man havde alligevel brug for sin til erhvervede dos viden i mange sammenhænge, specielt ved installation af nye programmer.

Men sjovt nok, så husker jeg ikke meget fra min tid med styresystemet Windows 95, så det må have fungeret godt?

Jeg husker Windows 98, som jeg ikke brugte særligt længe, for jeg fik via mit arbejde kendskab til Windows 2000, som jeg husker var en videreudvikling af Windows NT. Windows 2000 var meget driftssikkert og jeg slap ud af MS problem med den evindelige genstarter med det styresystem.

I dag kører jeg Windows XP.

Ja ….. jeg er bagefter i dag skal man køre Windows 7, hvilket jeg også gør den dag, hvor jeg skifter min nuværende PC’er ud, eller Microsoft stopper supporten af det :-(

Udgave 2 af Windows 95. Den første havde ikke Internet Explorer

Det er mine personlige erfaringer med MS Windows 95, som jeg ikke husker særligt meget om, selvom jeg brugte det 3-4 år.

Share This Post
19
Aug

Regntiden slut for denne gang

   Posted by: Flemming Tags: , , , , , ,

Regntiden er i dag afløst af solskin og frisk vind, så det varer ikke længe for havearbejdet kalder igen. I går nåede vi 58 mm regn i tidsrummet klokken 9:00 til 16:15.

Ivar kan ikke lide regnvejr

Regnvejret fortsatte til hen på de tidlige nattetimer og hunden ville ikke ud og luftes, så den blev båret ud og sat midt i regnvejret og den fik besked på at tisse. Det varede en rum tid før den overgav sig, så vi blev drivvåde begge to. Regnmåleren står nu på 1.430 mm i Ansager.

Billund fik 131 mm og Billund Lufthavn var lukket i 45 minutter på grund af lynnedslag i kontroltårnet. Lego stoppede produktionen på grund af springvand fra kloaken.

Vores vandskade begrænsede sig vand på gårdspladsen.

Jeg er ikke ramt af de store vandmasser, men jeg kan se der står vand på markerne omkring os og det kan sinke landmændenes høstarbejde. Det kan give højere fødevarepriser, men det er intet mod dem der har fået oversvømmet deres hjem.

Kommunerne klandres for at være passive og for at undlade at renovere deres kloaksystemer. Men der er en oplagt mulighed for at løse en del af problemet, for hvorfor skal regnvand i kloaken? Jeg mener den enkelte grundejer kan lave nedsivningsanlæg for deres tagvand og hvis alle gør det, så fjernes de spidsbelastninger, som er skyld i oversvømmelserne i blandt andet Kokkedal.

Den løsning bliver billigere end kloaker, der kan matche de kommende skybrud, som vi må forvente flere af i fremtiden.

Share This Post
13
Aug

På igen!!!

   Posted by: Flemming Tags: , , , ,

Min weblog har ligget stille i mange dage, helt bestemt fra den 29. juli 2010 til den 12. august 2010.

Det skyldes omlægning til nyt webhotel, nedbrud på bredbånd fra min udbyder TDC og endelig de altid medfølgende IT problemer med databaser og kombalitetsproblemer med overgang fra et system til et andet :-)

Men nok om det, nu er jeg i gang igen……… det er jeg glad for !

Der har været meget, som jeg har haft lyst til at give en kommentar med på vejen i de dage.

Jeg nævner i flæng:
Lene Espersen, Helle Thorning-Schmidt, Flådens 500 års jubilæum, Den Danske sommer, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, min kones Japan tur, SAS, kup planer i Det Konservative Folkeparti, Lars Løkke, 2 danske soldaters meningsløse død, Birthe Rønn Hornbech, Per Stig Møller og meget andet, ingen er glemt.

Den aktuelle pointe i dag, det er Lars Løkke og hans nærmeste, der sidder og tæller på knapper i disse dage – skal jeg (vi) udskrive et hurtigt valg, eller skal jeg vente til næste år?

Det er et svært valg for statsministeren, for vil han have folkestemningen med sig? 

Vil det  blive opfattet som et forsøg på at udnytte modkandidaten Helle Thorning-Schmidt øjeblikkelige vanskeligheder med sin mands skattesag og med hendes manglende troværdighed lige nu?

Det kan blive et nemesis for Lars Løkke, hvis valgkampen fejler for regeringspartiet.

Og så er der lige problemet med Det Konservative Folkeparti og dets leder Lene Espersen, som mister en masse vælgere lige nu.

Det vil give Pia og Dansk Folkeparti endnu større magt over for en ny borgerlig regering og det vil blive svært med en meget svækket udenrigsminister at holde dansk Folkeparti uden for regeringen og dermed bevare regeringsfælleskabet med Det Konservative Folkeparti.

Og vil han have brug for Liberal Alliance, der måske kommer ind i det kommende folketing, som tungen på vægtskålen? Der er ingen hemmelighed Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ligger langt fra hinanden politisk og det vil give statsministeren store politiske problemer med dem på bagsmækken!

Lars Løkkes øjeblikkelige  succes med vælger tilgang og modkandidatens problemer er et vigtigt argument for et valg lige nu, men tør statsministeren lægge sig ud med regeringspartneren og næstbossen Lene Espersen i regeringen, som bestemt ikke har en interesse i et valg nu, som kan koste hende partilederposten?

Og venter han til år 2011, så vil vælgerne mærke følgerne af de øgede skattekrav og besparelser fra regeringen, som bestemt bliver til at mærke for de fleste borgere.

Dertil kommer de danske kommunerne vil skære på skoler, social velfærd, medarbejdere  og kommunale budgetter fra årskiftet, så det bliver mærkbart for et meget stort flertal af de danske vælgere.

Det er spørgsmålet lige nu for statsministeren og hans spindoktorer.

Derfor sidder de og tæller på knapper i stasminister kontoret og afvejer fordele og ulemper ved et hurtigt valg i september måned !

Share This Post
27
Jul

Mandens pibe

   Posted by: Flemming Tags: , , ,

Jeg har leget lidt videre med mine video optagelser og det er der kommet en ny video-film ud af :-)

YouTube Preview Image

God fornøjelse

Share This Post
24
Jul

Mit første forsøg med videofilm :-)

   Posted by: Flemming

Jeg har lavet min første videofilm. Du har to muligheder for at se den :-)

Via You Tube uden musik, eller på din computer med musik. Ønsker du det sidste, så tryk linket under You Tube afspilleren. Musik: Ansager Valsen.

YouTube Preview Image

Vil du se videoen med Ansager valsen, så tryk på linket herunder.

De_blaa_druer

God fornøjelse :-)

Share This Post
23
Jul

Et handicap!

   Posted by: Flemming Tags: , , ,

Jeg har et handicap, som jeg har levet med i mange år, men det har ind i mellem kostet mig nogle “billige points”.

Og hvad er så mit handicap?

Jeg ikke kan huske navne! Personer som jeg møder i mange sammenhæng, privat og arbejdsmæssigt kan jeg selvfølgelig huske navnet på :-)

Men personer jeg møder perifært, dem kan jeg ikke huske navnet på, men jeg kan oftest huske, hvor jeg har mødt dem og hvorfor? Det er mit handicap og det koster. Jeg ved selv, når de samme personer nævner mit navn og dermed husker det, så gør det et positivt indtryk på mig og åbner for en god dialog.

Det er der jeg mister ved mit handicap og jeg har derfor opøvet en teknik med at trække dem over til andre, så deres navn bliver nævnt af den andre samtalpartnere, hvilket kompenserer for mit handicap med ikke at kunne huske navnet!

Nu er der hjælp på vej for ErvervsBladet.dk skriver:
Den amerikanske forfatter Benjamin Levy har skrevet bogen ” Remember Every Name Every Time” (”Husk hvert navn, hver gang” red.). Til det amerikanske erhvervsmedie Forbes.com fortæller han om fire elementer til at huske et navn. Fokus, spørg, kommentér og benyt“.

Et af de ti tips lyder sådan:

Kom dem i forkøbet
Hvis du opdager en person komme imod dig, og du har glemt vedkommendes navn, er det bedste, du kan gøre, at begynde med at introducere den, du står og taler med. Dette vil formentlig få den senest ankomne til at præsentere sig selv
.

Et andet tip siger:

Gentag
“Den mest sikre strategi er at gentage personens navn, både i hovedet og ved at bruge navnet i samtalen ved f.eks. at sige ”Godt at møde dig, Tom”.

Pas på med at overdrive, men de fleste vil nok foretrække, at du siger deres navn én gang for meget, frem for at du har glemt det i morgen”.

Kilde: Benjamin Levy; ” Remember Every Name Every Time” og ErhvervsBladet.dk

Jeg ved ikke om det vil hjælpe mig i kampen mod mit skjulte handicap, men det er et forsøg værd.

Samtidig vil jeg sige undskyld til alle de spændende mennesker, som jeg har mødt gennem mine 61 år, hvor jeg ikke har kunnet huske deres navn!

Se alle ti råd her —->>> http://www.erhvervsbladet.dk/ledelse/tip-1-2-og-3 .

Share This Post
23
Jul

159 års fødselsdag

   Posted by: Flemming

En af de danske guldmalere er norsk af fødsel!

En dansk guldaldermaler, der er født 23.juli 1851 i Stavanger, Norge

 Peter Severin Krøyer (23. juli 1851, Stavanger – 20. november 1909, Skagen) var en dansk maler – og en af de danske Skagensmalere. Han blev født i Norge, men voksede op hos sin moster i København. Onkelen var den danske zoolog Henrik Nikolai Krøyer.

P.S. Krøyer: Sommeraften ved Skagens Strand. 1899. Olie på lærred, 135 x 187 cm. Den Hirschsprungske Samling

 Peter Severin Krøyer har ikke undgået  at få sine billeder forfalsket, læs da Sotheby’s auktion over skandinaviske malerier og tegninger den 23. marts 1988 erhvervede en svensk handlende fra Stockholm for 112,600 kr. i hammerslag katalognummer 55 opført som en pastel af P.S. Krøyer, forestillende hans datter Vibeke Krøyer.

Af en eller anden årsag henvendte køberen sig senere til Skagens Museum med en forespørgsel om billedet. Museets forholdsvis nye leder på det tidspunkt, Claus Olsen, svarede, at personen ikke forestillede Vibeke Krøyer og at det ikke var malet af P.S. Krøyer.

Sotheby’s tog billedet tilbage og refunderede købesummen. 

Personen på billedet ikke var Krøyers datter Vibeke Krøyer og at det ikke var malet af P.S. Krøyer.

Registreringen af billedet som falsk afholdt imidlertid ikke Sotheby’s for, den 26.3. 1997, atter i London, at have det selvsamme maleri under hammeren og igen som ægte P.S. Krøyer. Vurderingen var sat til 75.000 kr., men det blev ikke solgt.

Og minsandten om ikke det dukkede op på Bukowskis Internationale Auktion i Stockholm den 5. december 2000 til en vurdering på 20-25.000 svenske kr. og solgtes for 86.000 kr.

Kilde: http://www.kunstnyt.dk/kroeyer.htm 

Læs om hans liv og udstillinger på http://www.kunstnyt.dk/kroybio.htm

Share This Post

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, beklager  i et nyhedsbrev, at en medarbejder i en intern mail, der ved en fejl er blevet rundsendt til store dele af det danske pressekorps, har udtrykt sig upassende om homoseksuelle.

Men der er ikke behov for at undskylde medarbejderens mail, for det er jo kun Dansk Folkepartis holdning hun giver udtryk for.  

Jesper Langballe bekræfter Dansk Folkepartis holdning til bøsser i flere aviser her til morgen.

Han siger til BT:Den slags parader er frastødende, det er ubehageligt og meget provokerende. Det er aldeles ubehageligt at udstille sin seksualitet på den måde. Og så laver de det for at provokere, og hvis man så bliver provokeret af det, så bliver de sure over det“.

Indholdet af  Helene MacCormac mail, pressemedarbejder i Dansk Folkeparti:
“DF skal ikke blive et indhold af bøssernes egen form for hatecrime i paraden. Jeg tror heller ikke, det er en god ide, hvis vi i stilhed trækker os fra paraden. Melder vi fra, skal det have mediernes bevågenhed, og de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk (Jeg håber de ikke kan lide den slags!)”, skriver Helene MacCormac i mailen, som angiveligt var ment til intern brug vedrørende DFs holdning til deltagelse i paraden.
Kilde: Berlingske.

Min opfordring til Dansk Folkeparti, stå ved Jeres holdninger om bøsser, så vælgerne kan se hvad de får for en stemme på partiet. Partiet er fremmedhadsk og hadsk mod bøsser, så derfor ligger partiet langt fra mine politiske mål. Det er endnu engang synliggjort med Helene MacCormac mail. Her hjælper skriftlige advarsler ikke.

Share This Post
20
Jul

En kæde?

   Posted by: Flemming Tags: , , , ,

En kæde sprang af i Tour de France, et cykelløb, hvis det er ukendt for læsere :-)

Andy Schleck angreb i Tour de France og var fri med mange meter af Contador………………
og så sprang kæden af!

Nu kan cykel eksperterne bruge meget tid i medierne på at diskutere om det var ret og rimeligt Contador angreb den gule trøje (Andy Schleck) da kæden sprang af, men er det anderledes end en punktering?

Og er det ikke et cykelløb på godt og ondt?

Jeg glæder mig over Andy Schleck tog kampen op og forsøgte at forsvare sin gule trøje med sin bedste nedkørsel i hans karriere, ros for det til ham.

Og tillykke til Contador med den gule trøje. Jeg glæder mig til et rigtigt cykelløb i de kommende dage :-)

Nu skal Contador bevise han ikke vandt Tour de France på en cykel defekt.

Share This Post