Er lægen kun en forretningsmand?

Det er med forundring jeg læser om fire lægers angreb på Region Hovedstadens nye tjeneste 1813.

Få læger har foretaget chikane opkald til 1813, dels ved at overfuse sygeplejerskerne og dels ved at være tavse i telefonen, når det blev deres tur i telefon køen, i alt 255 opkald har de fire læger foretaget i den periode, hvor spidsbelastningen er størst. Dettil er der “mystiske opkald så antallet af personer, der chikanere 1813 kommer op på 13 personer.

På Facebooks lukkede gruppe er der en voldsom debat om 1813:

1813_facebook

Det følges op af en nordjysk læge på Facebook, der senere har “fortrudt” sit indlæg, måske fordi konsekenserne ved handlingen er gået op for ham? Men hvorfor vejleder han kollegerne i Hovedstaden?

1813

Jeg har ikke det fornødne kendskab til 1813 løsningen og derfor kan jeg ikke gå ind i en dialog om den er rigtigt skruet sammen og om det er fornuftigt at sygeplejerske overtager lægernes arbejde i telefonslusen med at få placeret patienterne rigtigt i sundhedssystemet.

Med det præciseret, så er det fornuftigt at bruge medarbejdernes ressourcer rigtigt. På hospitalerne fungerer sygeplejerskerne i hverdagen som filter mellem lægerne og patienterne. Lægen kommer som oftest på stuegang en gang om dagen. Resten af tiden er det sygeplejerskens ansvar at tilkalde en læge, hvis der er behov for det.

For mig ligner det nogle lægers kamp for at bevare et lukrativt arbejde i lægevagten, som den nye 1813 ordning fjerner, eller sagt på jævnt dansk så er det en faglig kamp der udspiller sig i disse dage mellem Region Hovedstaden og nogle læger i København og omegn.

Men det tjener ikke lægerne at bruge telefon chikane for at opnå deres mål. Det skal have konsekvenser.

I denne uge oplevede jeg på egen krop i en lægekonsultation i provinsen, at lægerne betragter det offentlige system som en malkeko, de bare kan malke efter forgodtbefindende.

Jeg var til læge med en voldsomt hævet fod og i lang tid har jeg bekymret over en brun plet på brystet, som jeg ville have lægen til at se på. Det kunne ikke lade sig gøre at kaste et blik på den på trods af seancen ville tage mindre end et minut…….. Jeg havde tid til konsultationen og havde ventet en time………. da tiden var voldsomt overskredet.

Nej –  jeg skulle tage en ny konsultation og dermed trække sygesikringskortet gennem “slæden” en gang til for kronerne kunne rasle ned i lægens lomme. Det er uacceptabelt. I forvejen får lægen et fast årligt honorar for mig som “kunde” og det år jeg har været “kunde” i butikken har jeg IKKE besøgt lægen.

Det hører med til historien, at jeg gav kritik af fremgangsmåde og jeg på hospitalet efterfølgende fik at vide, det var en mangelfuld beskrivelse det havde fået af lægen om grunden til min indlæggelse. Jeg vil ikke sige, det er en hævn over jeg opponerede over lægens fremfærd……

Er dagens læge i dag mere forretningsmand end læge? Og er lægeløftet “en by i Rusland”, der tilsidesættes  for ussel mammon? Den praktiserende læge hører ikke til de lavestlønnede i Danmark.

Aflønning af praktiserende læger:
Lægerne aflønnes på baggrund af et akkordsystem, hvor de er sikret 397,5 kroner per patient. Og med et gennemsnit på 1600 patienter per klinik giver det 636.096 kroner årligt til lægen i grundløn.

En tænkt eksempel på en læges indtjening på dag:
Dertil kommer oftest 4x4x7 = 112 patienter pr. arbejdsdag. Det giver en estimeret indtægt på 130 kroner for konsultation x 112 patienter = 14.560 kroner minus bassisomkostninger 53% = 6.844 kroner, hvilket er pæn dagløn.

Svært ved at tjekke læger
Derudover kører kasseapparatet hver gang, det gule sygesikringskort køres igennem.Her kan lægen opkræve betaling for over 200 forskellige ydelser. Og det er den bonus, der får lægernes indtjening til at ryge i vejret.

Provisionsbetalingen betyder, at de læger, der kører mange behandlinger igennem systemet, også tjener mest.

Omkostningsniveauet for en typisk lægepraksis ligger på 53,6 procent af omsætningen, der går til medarbejdere, husleje og andre faste omkostninger.

En patient skal lave flere aftaler
Jes Søgaard forklarer, at lægerne gennem de senere år har været gode til at få fastsat lukrative takster i takt med, at de er blevet pålagt flere opgaver.

Det har irriteret regionerne, at lægerne når de har en patient, splitter regningen op, så de får en ydelse for hver gene, de afhjælper. En patient skal komme flere gange i stedet for at klare det hele på en gang“, siger Jes Søgaard og fortsætter:

De senere år er produktiviteten i det danske sundhedsvæsen steget ganske betragteligt. Også hos de praktiserende læger, der har høstet en gevinst“. Kilde: Politiken.dk

Jeg mener de praktiserende læger også har et samfundsopgave, som de må tage alvorligt, det er trods alt samfundet, der har givet dem en gratis lægeuddannelse.

Share This Post

Julen starter i morgen…….

………. derfor har jeg traditionen tro startet min juleside op igen.

 

Læs om min jul

Velkommen til Bjerggaards juleside.

 

På disse sider kan du finde historien om jule, opskrifter på julekager, andesteg, julelege og meget andet, der bruges til en god jul blandt familie og venner.

Se siderne om min jul:
En åbenbaring  – Juleevangeliet –  JulefrokostJulemaden –  Julesange –  Juletraditioner –  Juletræet –

 

Glæd din familie og venner med et E-card – (høje kort)  elektronisk julekort  eller (små kort)  elektronisk julekort  !!

Jeg håber du får fornøjelse af den.

Share This Post

Socialdemokraten løser Venstres økonomiske problemer.

“Spørge Jørgen” – Venstres Karsten Lauritzen stiller spørgsmål til Helle Thorning-Schmidt.

Venstres Karsten Lauritzen stiller Socialdemokraternes formand et spørgsmål om TV3-programmet “Luksusfælden”.

Fra Folketingets afslutningsdebat d. 1. juni 2010.

Værten på “Luksusfælden”, Mette Reissmann, er fra 2010 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne.

Share This Post

En usmagelig annonce fra Dansk Folkeparti……

Jeg er ked af at leve i et land, hvor 700 “nydanskere”, der ansøger om dansk statsborgerskab bliver hængt ud af Dansk Folkeparti. Det er ganske usmageligt et statsstøttet dansk parti bruger annonce kroner til at hænge de mennesker ud. Der er tale om mennesker, der har valgt at blive danskere……….

Dem skal vi behandle godt, de vil fremover bidrage til det danske samfund 🙂

Det er en del af det danske demokrati og danske retsstats model, at man er uskyldig indtil man er dømt, det må Dansk Folkeparti kende til.  Partiets medlemmer har tit været i retten og nogle er dømt efter racisme paragraffen……

Derfor må denne annonce om navngivne ansøgere af dansk statsborgerskab aldrig være publiceret og det må få stærke konsekvenser for partiet. Mener partiet, der er en terrorist mellem de 700 ansøgere, skulle de have nævnt ham og kun ham og så taget den retssag der var kommet ud af det. Men her mistede Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti modet og den sunde fornuft.

Jeg håber de berørte og navngivne personer anlægger en strafferets sag mod Dansk Folkeparti. Jeg giver meget gerne et bidrag til en kommende retssag.

Derfor bringer jeg denne annonce………..som jeg er enig i……
bortset fra jeg mener, der er mere end en person på listen, der er til fare for Danmark og det politiske liv i landet 😉
annonce

Share This Post

Ytringsfriheden har trange kår………….

………. i Trykkefrihedsselskabet!

trykkefrihed

Fra Venstre side: Bestyrelsesmedlem Torben Mark Pedersen, formand Lars Hedegaard og næstformand Katrine Winkel Holm.

I går var det første gang, historikeren og journalisten Lars Hedegaard viste sig ved et møde siden attentatforsøget mod ham tidligere på måneden. Mødet havde overskriften Ytringsfriheden efter Hedegaard-attentatet og var arrangeret af Trykkefrihedsselskabet, som Lars Hedegaard er formand for.

Det skriver “Den Korte Avis”, som er et af Danmarks mest højreorienterede Blogs, skrevet at to tidligere Venstresocialister, vandrende over socialdemokraterne til for den enes vedkommende Venstre folketingsmedlem. Der er tale om Karen Jespersen og hendes mand Ralf Pittelkow.

Den største trussel for ytringsfriheden, det er Lars Hedegaard selv, hvis sunde fornuft er deponeret i et fanatisk had til Islam og de rettroende muslimer. I Danmark har vi tros-, ytrings- og trykkefrihed trods Lars Hedegaards forsvar af disse elementære danske traditioner og de begreber er IKKE truet i dagens Danmark. Det vil jeg påstå selvom han har været udsat for et attentat. For ikke at blive misforstået, så er jeg arg modstander af der går personer rundt i vores land og skyder på andre.

Et citat mere fra den liberalistiske blog “Den Korte Avis”:Lars Hedegaard kunne også fornøje forsamlingen med at fortælle, at da Trykkefrihedsselskabets bestyrelse planlagde mødet, var der et par stykker, der mindeligt bad ham om at vise en blidere side af sig selv. Altså vise de menneskelige sider, som nogen tror han har.

Jamen, I har islam på hjernen, lyder mange af kritikpunkterne mod Trykkefrihedsselskabet og selskabets fremtrædende medlemmer. Men som Hedegaard forklarede, så er islam en alvorlig trussel mod ytringsfriheden. Men det er ikke den eneste trussel. I takt med, at Kina får større og større indflydelse, kan der skæres pæne lunser af ytringsfriheden på nettet. I EU er der initiativer i gang for at begrænse ytringsfriheden“.

Selv i bestyrelsen er der folk, der mener Lars Hedegaard betræder oprørte vande……… Og i forsvar for sin egen markedsføring af Trykkefrihedsselskabet, så inddrager han trusler i Kina som et eksempel på undertrykkelsen af trykkefrihed. Er det ikke lovlæigt meget at tage på sine skuldre har Lars hedegaard, for nok så megen fanatisme fra din side ændrer ikke på forholdene i Kina!

Lad Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet blive en parantes i dansk historie, de fortjener ikke mere opmærksomhed.

Og så frihedsbegrebet trange kår i foreningen, for der sorteres i deltagerkredsen til mødet i går i Landstingssalen på Christiansborg, både blandt partier og medier, men ikke mindst personer med ” fremmede navne”! Der burde være fri adgnag, når man holder møder i Folketinget…..

Fakta om:

Lars Hedegaard
Historiker, journalist og forfatter til en af senere års mest omdiskuterede bøger, I Krigens Hus. Chefredaktør for sappho.dk. Tidligere chefredaktør ved Information og kommentator på Berlingske Tidende.

Katrine Winkel Holm
Teolog, forfatter og kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Medlem af DRs bestyrelse. Katrine Winkel Holm er knyttet til den teologiske bevægelse Tidehverv. Hun er medstifter af Trykkefrihedsselskabet.
Hun var i maj 2006 medstifter af Islam kritisk Netværk sammen med teolog Thomas Reinholdt Rasmussen. Hun kalder sig selv kultur konservativ og mener, at islam er en alvorlig trussel imod den danske kultur.
Hun er datter af Søren Krarup og søster til Marie Krarup, nuværende medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Torben Mark Pedersen
Cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret økonomi ved Harvard University og ved University of Chicago.  Torben Mark Pedersen er medlem af Liberal Alliance, Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og redaktør af Libertas. Han var stifter af og formand for partiet Liberalisterne (2005-2008).

Kilder:  http://www.trykkefrihed.dk  og Wikipedia.

 

Share This Post