Archive for the ‘arbejde og job’ Category

Årsløn 5 kroner

Saturday, May 7th, 2011

Steve Jobs, Apple, har en årsløn på Én dollar (fem kroner), der er uforandret i forhold til sidste år. Men det har en forklaring, for han sulter absolut ikke!

Apples ellers så succesrige Steve Jobs udbetalte hverken bonus eller fryns til sig selv i 2010, hvor hans årsløn fortsat ligger på en rund dollar. Steve Jobs ejer imidlertid omkring 5,5 millioner aktier i Apple.

Han har ikke solgt en eneste aktie, siden han vendte tilbage til Apple i 1997 efter en årrække ude af selskabet, og han regnes blandt verdens rigeste it-folk på grund af denne anseelige aktiebeholdning.

Kilde: Computerworld.

Share This Post

Smart markedsføring?

Thursday, August 6th, 2009

Vista Print har en meget pågående markedsføring, hvor “næsten” alt er gratis og som alligevel ender op i en del hundrede kroner inden bestillingen er helt færdig!

Men den sidste mail jeg har modtaget fra Vista Print, mener jeg nu alligevel er groft manipulerende eller måske endda på kanten af det lovlige?

Er det lovligt at opgive kundenavne?

Er det lovligt at opgive kundenavne? Jeg mener nej!

Er disse kundenavne ægte, så er der sket en overtrædelse af registerloven, er de fiktive så er det alvorligt krænkende for mig, da firmaet så direkte lyver for mig.

Jeg kastede mig derfor ud i en søgning på mine slagne konkurrenter Stine Frederiksen, Karla Hansen og Vera Holm i Ansager, men hverken på De Gule Sider, Eniro eller Krak fandt jeg nogen i Ansager, der lyder disse navne.

Jeg må derfor fastslå, indtil firmaet modbeviser det, at VISTA PRINT er totalt utroværdig på den baggrund. Der er alene tale om et falsum, som skal få de stakkels kunder til at bestille varer hos firmaet. Men det vidste jeg egentligt godt på forhånd :-)


[adrotate group="1"]


Share This Post

Løntilbageholdenhed?

Monday, July 13th, 2009

Løntilbageholdenhed er et svært og langt ord, men virker tanken bag det?

I mediebilledet møder man tit begrebet, sidst var Star Tours salgschef Stig Elling på banen med begrebet for hans virksomhed.

“Kaffemoster” skriver på 24.dk:
Det er da helt okay – vi må alle stå sammen og komme bedst muligt gennem krisen – og højere løn er jo ikke vejen frem i dise tider. At bevare sin arbejdsplads er også at tage ansvar.

Hvor får hun det fra?

Man kan da ikke betale stigende priser, husleje, bankrenter og så videre med at undgå lønstigninger.

Det eneste der sker ved din løntilbageholdenhed er investorerne og ejerne trækker større beløb ud af virksomhederne til sig selv.

Er det målet?

Min pointe er,  hvis de tidligere frontkæmpere i virksomhederne havde samme indstilling, så havde meget set anderledes ud. Lønstigninger er fortsat en farbar vej for de ansatte, hvis det sker ansvarligt i samarbejde med virksomheden.

Kik bare tilbage på depressionen i 1930′erne.

Share This Post

Nogle tanker…………

Saturday, June 20th, 2009

Jeg har 10 arbejdsdage tilbage i Post Danmark og en lang fri weekend foran mig.

Det er egentlig mærkeligt det ikke vækker større bekymring hos mig over at forlade arbejdspladsen og det aktive erhvervsliv her i år 2009!

Mange af mine kolleger er bekymret over om jeg kan få tiden til at gå………..
Den tanke har jeg haft………………………………………………………………………….

Men det har jeg tænkt over siden marts måned 2009 og den 31. maj 2009 var jeg så afklaret så jeg sagde min stilling op i Post Danmark.

Nu henstår så de praktiske ting og beslutninger, der skal træffes.

Der skal søges pension, efterløn og en form for afsked med kollegerne.

Virksomheden giver et tilskud til afskedsfest på 2.000,00 kroner, så det er ikke meget der kan holdes for de penge…. og jeg mener, det er et for beskedent beløb efter næsten 39 års indsats for virksomheden.

Heri er ikke medregnet alle mine interesse timer, som jeg udførte som valgt tillidsmand for mine kolleger i over 19 år i perioden 1979 til 1998 under Roskilde Postkontor. Og så er det et krav afskedsfesten skal holdes på arbejdspladsen!

Og hvad skal tiden gå med?

Det har jeg gjort mig mange tanker om inden jeg søgte min afsked, dels på spørgsmål fra kolleger, familie og ikke mindst fra konen!

En hurtig opremsning:

  • Dagligt besøg i Motionscenter Ansager Skovlund Hallen
  • Cykelture på de dage jeg ikke er i motionscenter
  • Fastliggerplads på Vejers Stjerne Camping
  • Sommerhus
  • Havearbejde i Ansager
  • Vedligeholdelse af mine websites
  • Festlige ture i min LandRover Freelander
  • Daglige gåture med vores dejlige pudelhund
  • Jeg har en masse spændende bøger der skal læses
  • Politiske skriblerier på mine weblogs (24 timer – Urban – JyskeVestkysten og flere kan komme til)
  • Medlemskab af Post Pensionisternes Landsforening
  • Ældre Sagen
  • Børnebørn og familie
  • Og så skal jeg have prøvetimer i Skærbæk Mølles Golfklub?
  • Jeg har noget fiskegrej, som jeg gerne vil lære at bruge?
  • Jeg overvejer at købe en kano?
  • Mine kone mener vi skal rejse  (Jeg kan næsten ikke nænne at hunden skal undvære mig)

Listen er uprioriteret og ikke fyldestgørende, men det er udtryk for mine tanker her i skrivende stund. Der kan meget vel komme nye til og andre kan falde ud :-)


 

 

Share This Post

Spred glæde på arbejdspladsen

Wednesday, April 15th, 2009

Hvordan spreder du glæde på din arbejdsplads i hårde tider?” Sådan lyder arbejdstitlen på Alexander Kjerulfs anden bog, og som titlen antyder, handler bogen om, hvordan du bevarer gnisten i krisetider. Vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad fangede Chief Happiness Officer Alexander Kjerulf midt i skriverierne for et eksklusivt interview.

”Det vil glæde dig at høre, at de forslag, jeg fremhæver i bogen, er ting du kan gøre på et lille budget”, siger Alexander Kjerulf. ”Virksomheder er tilbøjelige til at tro, at motivation af medarbejderne kræver dyre og ekstravagante fester. De har en tendens til at glemme de indlysende, ofte små ting, der virkelig kan ændre en arbejdsplads til det bedre.” Citat slut.

Kilde: Jobindex.dk og Randstad.

Personligt har jeg svært ved at forstå krisens omfang, men jeg kan se, der sker store ting omkring mig og 10% af Danmarks befolkning tror de står overfor en fyring i den nærmeste tid. Derfor er der brug for de tanker der ligger bag citatet og teorien for bogen.

Læs hele artiklen …her.

Share This Post