Spred glæde på arbejdspladsen

Hvordan spreder du glæde på din arbejdsplads i hårde tider?” Sådan lyder arbejdstitlen på Alexander Kjerulfs anden bog, og som titlen antyder, handler bogen om, hvordan du bevarer gnisten i krisetider. Vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad fangede Chief Happiness Officer Alexander Kjerulf midt i skriverierne for et eksklusivt interview.

”Det vil glæde dig at høre, at de forslag, jeg fremhæver i bogen, er ting du kan gøre på et lille budget”, siger Alexander Kjerulf. ”Virksomheder er tilbøjelige til at tro, at motivation af medarbejderne kræver dyre og ekstravagante fester. De har en tendens til at glemme de indlysende, ofte små ting, der virkelig kan ændre en arbejdsplads til det bedre.” Citat slut.

Kilde: Jobindex.dk og Randstad.

Personligt har jeg svært ved at forstå krisens omfang, men jeg kan se, der sker store ting omkring mig og 10% af Danmarks befolkning tror de står overfor en fyring i den nærmeste tid. Derfor er der brug for de tanker der ligger bag citatet og teorien for bogen.

Læs hele artiklen …her.

Share This Post

Tillykke Post Danmark!

Post Danmark A/S har  skabt et overskud i år 2008 på 965 mill. kroner. Mod et overskud i 2007 på 713 mill. kroner. Tillykke til medarbejderne, er der vist grund til at sige. Men der bliver ingen gaver til dem i år 2009.

Jagten på besparelser stopper ikke, nej den intensiveres i årene fremover.

Guldkalven – det belgiske postselskab, De Post – La Poste,  er solgt fra og overskuddet i 4. kvartal 2008 udgjorde beskedne 91 mill. kroner.

Kerneforretningen er faldet i årene 2004 -2008 fra 1.206 til 817 mill. kroner eller 32,3 %. 

1.100 medarbejdere har fået sin afsked, som tak for det gode resultat, sådan kan der skabes overskud i Post Danmark.

De fleste er aftrådt ved naturlig afgang, men dem der er tilbage overtager en del af deres arbejde. Herved opstår en produktivitetsforbedring, som snart, og om ikke nu har nået smertegrænsen.

Året 2009 vil betyde store nedskæringer i medarbejderne begrundet i faldende trafik på et af de basale områder, nemlig brevposten…. og i nogen grad pakkerne.

Jeg kan ikke se ud af mine oplysninger, hvor stor en del De Poste – La Poste har skabt af Post Danmarks overskud, men den del af overskuddet skal skabes ved andre opgaver i Post Danmark A/S.

Kan virksomheden det?

Jeg tvivler, så derfor venter jeg spændt på regnskabet for år 2009, som skal reddes af salgssummen fra det belgiske postselskab DE POSTE – LA POSTE!  Men det er en engangspost og hvad så?

Jeg ønsker medarbejderne i Post Danmark A/S et godt arbejdsår i 2009. Der bliver brug for det.

Share This Post

En spændende uge

Det har været en spændende uge.

Det danske håndboldlandshold har vist spændende spil og 6 sejre ud af 7 mulige! Der var en enkelt svipser mod det polske hold, men det er glemt med den sikre sejr over Makedonien, Kasper Hvidt stod en blændende kamp og Bo Spillerberg foldede sig endelig ud. Det sidste har vi ventet længe på. Torsten Laen og Jesper Jensen blev sat på kollektiv straf med 1,5 minuts spilletid i dag af Wilbæk. Jeg skal se håndbold igen på tirsdag, så gælder det det tyske hold, jeg glæder mig allerede til kampen.

Ugen bragte også glæde til de danske kvinder! Det kom helt uventet fra Kræftens Bekæmpelse. Det er nemlig ikke kræftfremkaldende at få indopereret implementater i kvindebryster. Hvad venter I på kvinder?

Samtidig stod det at læse i landets aviser, at prisen på brystoperationer var nedsat fra 32.000 til 29.000 kroner. Endnu et argument i den gode sags tjeneste!!!

Ugen bragte nye rygter om jobskifte for landets statsminister. Denne gang skriver engelske aviser om hans muligheder for skifte til et udenlandsk topjob! Lad ham bare flyve! Det vil gavne Danmark.

Malurten i bægeret er at Det Konsertvative Folkeparti står til markant fremgang i Gallup målinger på bekost af Ny…… eller er det Liberal Alliance det hedder. Det parti spås helt ude af Folketinget.

Det giver store muligheder for den “Talende Kavalergang” Lene Espersen at slå Lars “Løkkeridder” af pinden fra at blive statsminister efter Fogh! Det er ikke længere et spørgsmål om Fogh drager til udlandet, men om hvornår han drager af sted. Fogh’s muligheder for succes i danmark svinder ind med samme hastighed, som finanskrisen forværrer den danske økonomi.

Og nu til noget helt andet………………………………………………….

Det Faglige Hus og TV Syd (Det Faglige Hus forlængede arm i den den danske medieverden) melder om 200 daglige indmeldelser i deres A-kasse. Det er trist de unge mennesker ikke indmelder sig i de faglige A-kasser, hvor der er indsigt i de forskellige arbejdsmarkedsforhold, som de får via den fagforening, der er ejer af A-kassen.

Det er trist at Fagforeninger ikke er omfattet af markedsføringsloven!

For “Det Faglige Hus” i Esbjerg ER IKKE en fagforening, det tjener kun som en god forretning for een privat person, nemlig hr. John Nim, en tidligere ansat postmedarbejder ved Esbjerg Postkontor, der tjener en styrtende masse penge på at sælge en falsk vare, som han kalder fagforening.

Share This Post

Vinter i Danmark

Den første vinterdag i Danmark. Det frøs 5,7 grader klokken 18:00 og nu klokken 23:46 fryser det 3,7 grader.

Østdanmark har fået mellem 2 og 10 centimeter sne og de første glatføreuheld med kvæstede er sket og et enkelt sted kørte en spritbilist ind i stuen til en ældre mand og flyttede ham og sofaen en meter længere ind i stuen. Lidt senere kørte spritbilistens storebror ind i redningskøretøjet samme sted og han var også påvirket af alkohol, så det går godt i Jylland.

Nu til det lidt mere jordnære, vi har gravet vores Fuchsia ned i vinterhi. Det tog det meste af eftermiddagen og der var 22 Fuchsia planter, en mindre end sidste år. Jeg har revet blade sammen på gårdspladsen, så nu er der fremkommeligt igen.

Julestjernene blev sat op her lørdag eftermiddag i Ansager by med selvkørende lift, så det var hurtigt overstået.

Der er fest på Ansager Hotel i aften. Det er lidt mærkeligt det lukker, men jeg har dags dato ikke hørt der er initiativer for at genåbne det. Jeg håber de slutter af med julebal, så det kan blive lukket med maner.

Share This Post

Frisk luft til hjernecellerne ????

Jeg tror ikke på mine egne øjne, da jeg læser mailen fra Jobindex.dk, der må være noget galt med min pc-skærm, eller også er http://www.jobindex.dk  gået amok?

Jo – mailen er rigtig – konstaterer jeg efter at have gnedet øjnene adskillige gange og skiftet til de skarpeste briller jeg er ejer af!

Der står i jobannoncen:
Her er det frie og uafhængige job til dig, der har lyst til at få en god løn, et stort ansvar og friskt luft. Sammen med gode kolleger skal du omdele post på cykel, knallert eller i bil om lørdagen.Citat slut

Hvad er så virkeligheden?
Uden for direktionsgangen i København eller områdekontoret i Aabenraa, så er friheden yderst begrænset! Der ligger manualer på alt hvad du skal lave. Rækkefølgen for opsortering af forsendelser er fastlagt ned til mindste detalje og besøgsrækkefølgen for kunderne er fastlagt af en computer, uden at spørge den berørte medarbejder!

Stod der ikke i jobannoncen – det frie og uafhængige job så virkeligheden opleves forskelligt af medarbejderen på omdelingscenteret og tekstforfatteren til jobannoncen, det nærmer sig et job opslag mod bedre vidende???

Jeg kikker således lettere forundret videre i jobannoncen.

Der står…………………………
Post Danmark er en af landets største virksomheder, og vi forbedrer os hele tiden. I takt med vores konstante udvikling kommer du til at prøve kræfter med nye og intelligente arbejdsmetoder, så du også selv udvikler dig.

Ak ja …….  pennen løber af med tekstforfatteren………………

Endnu et frygtløst citat…………………..
Vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt. Efter en grundig introduktion kommer du til at arbejde sammen med et team af dygtige kolleger. Du får brug for et godt overblik – og du får mulighed for at holde dig i god form. Citat slut

Hvad er så virkeligheden?
I bedste fald får du 5 dages introduktion i arbejdet, så forventes det du er stand til at udføre arbejdet. Det mest rigtige i jobannoncen er kravet til et ekstremt godt overblik og masser af fri motion, fordi arbejdstiden holder sjældent.

Det er modigt af Post Danmark at opslå jobs på den måde.
De unge mennesker vil blive skuffet og de vil derfor hurtigt forlade virksomheden efter den beskrivelse i annoncen.

 Se annoncen her.

 

Share This Post