Nye presseregler for Facebook profiler

Journalister må i fremtiden gerne bruge oplysninger fra en lukket profil på Facebook, hvis profilindehaveren har mange venner tilknyttet.

Pressenævnet ændrer regler for brug af Facebook profiler.

Pressenævnet ændrer regler for brug af Facebook profiler.

 

TV2 Nyhederne  skriver:

Bliver offentligt med mange venner
Men mange brugere af det sociale netværk er forbundet med et så stort antal venner og venners venner, at oplysningerne i realiteten er offentligt tilgængelige.

Det gælder eksempelvis politikere, der ønsker så megen omtale som muligt af deres politiske budskaber,” skriver Pressenævnet i en meddelelse.

Materialet på den lukkede profil kan også spredes, hvis én eller flere af Facebook-vennerne har åbne profiler, så oplysningerne må betragtes som offentligt tilgængelige.

Personligt har jeg altid betragtet min Facebook profil som offentlig, så det bliver ikke det store problem for mig, at pressenævnet og Folketingets Ombudsmand ændrer vilkår for brug af Facebook propfiler.

Jeg skriver på min Facebook profil efter devisen: “Jeg skal kunne tåle at se og høre det igen!”

Share This Post

På kanotur……

Jeg har været på kanotur for første gang på Ansager Å!

En herlig oplevelse, der startede hos Lsk kanoudlejning  i Ansager.

Firmaet skriver på hjemmesiden:
Man kan f.eks. starte turen i min have i Søndergade 22, da jeg bor lige ned til åen. Turene på Ansager og Varde å er ideelle til en-dags eller to-dagsture, hvor man tager kaffekurven eller madpakken med og stille glider afsted i den skønne natur. Ved Karlsgårde sø er der en primitiv overnatnings plads“.

Lsk kanoudlejning råder over 10 synkfrie alukanoer af mærket Linder Incas. Det kan tilbydes, at man stiller bilen i Ansager, kører med til startstedet og så hentes tilbage efter endt sejlads“.

Vi valgte turen fra Kølskevad med 2 kanoer med de to gamle i den ene kano og ungdommen i den anden kano.

Vi gjorde holdt ved Stenderup Skole hvor vi spiste frokost efter 1½ time i øsende regnvejr, som gjorde turen lidt mindre spændende!

Det blev opvejet mange gange fra Stenderup til Ansager, hvor solen skinnede opg de korte bukser tørrede i solens varme, behørigt akompagneret af fuglesang, sommerfugle, drøvtyggende køer, synet af fiskehejrer og en enkelt svane, der ikke brød sig om os, så den lettede under stor larm og vandpjask fra åen.

Vi tog en vandtur lige for afslutningen af kanoturen, da kanoen tippede og vi gamle endte i Ansager Å ud for dambruget, så kamera og mobiltelefon blev dyppet i åen og madkassen sejlede lystigt videre ned af Ansager Å!

Ansager Å ved dambruget i Ansager

Vandet var frisk og det varede ikke længe før vi drivvåde kunne fortsætte turen de sidste 750 meter 🙂  Et par cowboy shorts er meget stive, når de er gennemblødte.

Man kommer virkelig i kontakt med naturen under kanoturen og den lille familie fik sig en på opleveren, så vi aftalte en tur til næste år.

Share This Post

Efterår og ferie

Efterårsferie og hvad skal vi lave? Det spørgsmål er aktuelt for mange familier med børn i disse dage.

Der mange muligheder, men hvad tjener familien og især børnene bedst?

Meningerne er mange, men en ting stikker mig i øjnene og det er  flere eksperter mener og siger, at børn egentligt bare ønsker samvær! Og forældrene disker op med aktiviteter og familien stresser rundt til alt muligt, så børnene får ikke det de ønsker sig mest, nemlig samværet med deres familie, mor og far.

Det mener jeg er et paradoks af dimensioner.

Forældrene bruger en masse tid og penge på at aktivere deres børn og familien farer stresset rundt i Tivoli, Lalandia, Legoland, Bon Bon Land, indkøbscentre og museer og bruger en masse penge, fordi forældrene ikke aner, hvad deres børns reelle behov er!  Nemlig et godt og reelt samvær med deres forældre!

Denne misforståede godgørenhed fra forældrenes side har et godt element, det skaber omsætning og dermed arbejde i et Danmark, der er tynget af finanskrise og stigende arbejdsløshed.

Men skal man komme de fleste børn i møde, så er der dømt samvær mellem dem og forældrene i form af skovture, kortspil, gåture langs stranden, hvor nærværet og samtalen, forståelsen, er det primære!

Så mit råd er væk med mobiltelefonen, computeren, kalenderen og vær sammen med dine børn.

 

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

En mandag i september

Vi er i gang med at forlade vores plads på Vejers Stjerne Camping for denne sæson. Der går tid med at stuve møbler og inventar fra forteltet i campingvognen, læsejl og fortelt skal tages ned og gøres rent, samt gulvet køres hjem og opbevares for vinteren.

Vi er i gang med at fraflytte fastliggerpladsen for sæsonnen 2009. 

Mandagen er gået med at rydde op i udhuset og gøre plads til gulvet fra forteltet og samtidig moderniseres udhuset lidt. Det blev sent og næsten mørkt inden jeg var færdig og derfor mødte jeg flagermusen i vores have. Den er stadig aktiv her den 14. september, men det er nok en af de sidste gange jeg ser den.

A’ propos flagermusen læste jeg en artikel i på http.www.erhvervsbladet.dk om A og B mennesker!

Der står:
Natteravnene er bedre til at koncentrere sig end morgenmennesker.
Er du en af dem, som bruger en del af din vågne tid i nattetimerne, er der stor sandsynlighed for, at du er bedre til at koncentrere dig, end de, der står op før Fanden får sko på.

Det glæder mig en del, for jeg går sjældent i seng for klokken 1:30 -3:00. Så jeg må være god til at koncentrere mig 😉

Der er grund til at smile for der går 4 mill.kr. ind på kontoen . 

Derfor faldt det mig ikke svært at se US Open finalen i nat fra klokken 3:30 til 5:05. Desværre kiksede det for Caroline Wozniacki, som tabte efter et spændende 1. sæt med 7-5 -6-3 til Kim Clijsters. 

Det var efter min opfattelse, set over hele kampen, den bedste der vandt. Men Caroline Wozniacki fortjener stor ros for den indsats hun har ydet i US Open 2009. Det er flot at komme i finalen i en Grand Slam turnering. Jeg håber ikke det er sidste gang 🙂

Vores gamle hæderkronede pæretræ (Gråpære) giver meget frugt i år. Pærerne er lidt skurvede, men smager fantastisk,  hvis de bliver skrællet 🙂

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Vigtige ting i Danmark?

Finansministeren fremlægger i dag klokken 13 et finanslovforslag med et underskud på 85 MILLIARDER, men det vises ikke direkte på TV2 eller DR1.

Efter at have set den udsendelse, så glæder det mig meget, at han har sved på panden 🙂

Men det var småt med løsninger for de snart 150.000 ledige. Så vi får nok ikke valg foreløbigt?

Jeg læste et hæfte “Pas godt på din mand” fra denne uges FamilieJournal.

Jeg er nok en “gammel halvskaldet fedladen og absolut doven mand“, som der vist nok går 20 af på dusinet i min alder  🙂 – der bruger al for megen tid foran computeren…..

Jeg har købt en Land Rover Freelander, hvor der ikke er plads til børnebørnene, og en campingvogn, som jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge til og ikke mindst at bliver mine mange projekter aldrig gennemført!

 Mine inderste tanker, som nogle opfatter dem :-)

Så er der lige mit usmagelige skæg og min usmagelige hang til unge kvinder, som jeg udviste til min datters 30 års fødselsdag forleden lørdag, som udspringer af “min personlige panikalder“.

Se det er jo en selvkritik, som man kan bruge til noget ? Eller hvad?

Mine svar til det var, at købet af Land Rover’en var en gammel drengedrøm købt for mine egne likvider –  (Vi har hver vores penge samt en fælleskonto, som dækker vores fællesudgifter.)  – og det er svært at snakke med piger på min egen alder, når konerne på min alder er gået hjem på det sene tidspunkt for at sove med deres mænd 😉

Jeg læste  afsnittet “Midtvejskrise eller let panik”  i tillægget fra FamilieJournalen, skevet af Lotte Bang, praktiserende læge.

Det glæder mig efter gennemlæsningen af denne vigtige artikel – at mænd ikke går i overgangsalder! At vores mandlige kønshormon testosteron falder med 1% om året fra 40 års alderen. Det vil sige jeg stadig har 80% af min produktion intakt, fordi jeg er lige fyldt 60 år 🙂

Forfatteren skriver om dogmet “panikalderen“, at kvinder kan vælge at grine af det, eller være overbærende, eller blive rasende!

Hvad min kone har så valgt? (Det tilhører privatlivet.)

Kvinderne kan prøve at forstå, hvad der foregår i hovedet på deres mand, når adoniskroppen forsvinder og han bliver forpustet og hurtig træt, når han leger med børnebørnene…. Se det er hårdt for os mænd, men jeg har dog valgt ikke at farve håret og kompenserer for hårtabet på issen med et ganske pænt skæg, siger min kones veninder, når hun ikke HØRER det 😉

Nu har jeg et håb…………………………….
og det er at jeg vender mig til jeg er blevet efterlønner her den 31. august 2009… om nogle få dage…..

Men jeg vil læse de andre artikler i hæftet med ildhu, specielt  afsnittet – “Sådan passer du godt på ham” – og efterfølgende i al venskabelighed henlede konens opmærksomhed på dette afsnit :-), da jeg på det tidspunkt vil være godt rustet til den fortsatte dialog.


Jeg citerer fra hæftet i denne uges FamilieJournal:
Sundhed er vigtigt, men det vigtigste er altid, at leve livet……….
……..Vores livsstil skal passe til vores forventninger til livet.

Og elsker du din mands runde mave, fordi han elsker din mad, ja, så se, hvor I ellers kan sætte ind. Citat slut

Køb det…


Jeg har her brudt et tabu – nemlig at skrive lidt om mine dybt private tanker, undskyld!

Men jeg kunne ikke lade være!   🙂


[adrotate group=”1″]


Share This Post