Det mener en politisk ekspert, Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der ser lighedspunkter mellem Thornings-Schmidts midtersøgende politik og den politik, der gjorde partiet til det suverænt største under statsminister Thorvald Stauning for mere end 70 år siden. Det skriver Information.

Partiet havde dengang en tilslutning på over 40 procent af vælgerne. Nu er opbakningen raslet ned til 15-16 procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne.

Han ser tegn i Socialdemokraternes aktuelle politik, som indikerer, at partiets ledelse er ved at føre Socialdemokraterne tilbage til dets oprindelige udgangspunkt.

“Hvis man skal placere Staunings Socialdemokrati på den politiske akse i dag, var det efter min mening et midterorienteret Socialdemokrati“, siger Peter Nedergaard til Information.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.                 (Tryk billedet for større tekst)

Forskellen på på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge, hvor Lars Løkke (V) kraftigt undsagde regeringens dagpengeforslag. Han bragte sig dermed på kollisionskurs med sine egne vælgere og mange Venstreborgmestre, der roser regeringsforslaget.

Jeg er ikke i tvivl om regeringsforslaget bliver vedtaget med et stort flertal i Folketinget, for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil stemme for det.

Dansk Folkeparti vil miste troværdig hvis partiet vælger at følge Venstre, for partiformanden har flere gange meldt ud hans forslag om forringelserne i dagpengeforliget under VK(O) regeringen skal være konjunkturbestemt.

Lars Løkke har stort set ikke bidraget til den politiske debat, men har forholdt sig afventende, for som han sagde ved regeringsoverdragelsen: “Nøglerne er kuns til låns“. Siden har han kun drømt om et nyvalg, der giver ham statsminister posten tilbage!”

Af hensyn til udviklingen af Danmark og dansk politik, så håber jeg det er en forfejlet positionering af Lars Løkke og ikke mindst han straffes for det på valgdagen om 2 år.

Venstres holdning til 30.000 mister deres forsørgelsesgrundlag:

Hos Venstres pressetjeneste er meldingen, at det er politisk ordfører Ellen Trane Nørby, der tager sig af spørgsmål om dagpenge.

EB.dk spørgsmål: “Er I modstandere af, at man sikrer de mange udfaldstruede danskere en ydelse?”
“Vi ønsker at sikre, at folk får et arbejde. Det er den varige løsning, og det er det håb, folk har. Derfor skulle regeringen have brugt kræfterne på, at der var blevet skabt flere arbejdspladser”, siger Ellen Trane Nørby.

Hun ved godt, der IKKE er arbejdspladser at få for de udfaldstruede og de dermed mister deres indkomst. Det er ren kynisme!

Frem til næste valg………

Jeg tror på den politiske ekspert, Peter Nedergaard, har fat i en pointe, for når regeringens politik slår igennem med en markant bedre økonomi og skabelse af flere danske jobs, så vil den blive belønnet for sin politik.

Berlingske har set skriften på væggen, for i denne uge kører avisen med en kampagne “Hvem fører reform kapløbet?”

Her skriver Berlingske: ” Lars Løkke skabte markant mere arbejdsudbud i sin tid som statsminister end den nuværende regering har formået. Det er vigtigt at huske, mener oppositionslederen. ”

Bemærk, der er tale om “ARBEJDSUDBUD” – ikke flere jobs eller flere beskæftigede…………

Regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse tabte masser af arbejdspladser i Danmark. VK(O) regeringen mistede i perioden 2005 til 2008 arbejdspladser og det fortsatte under Lars Løkkes regering 2008 til 2011, hvor de mistede arbejdspladser under borgerlige regeringer nåede op på 180.000 arbejdspladser.

Det er ikke noget at prale af for Lars Løkke og den Blå Blok, det er er det man nærmest kommer på “landsforræderi”.

Derfor bruger Berlingske begrebet “Arbejdsudbud”, for fanden hytter sine egne om det så skal foregå på et useriøst plan. Det er længe siden Lisbeth Knudsen har været ansat på LO pressen.

Nu har hun som betalt lakaj forladt sig på at manipulere danskerne til at stemme på højrepartierne i Danmark.

Desværre, for jeg har altid set Lisbeth Knudsen som en professionel redaktør og leder af flere dagblade med høje etiske normer, men med den kampagne journalistik, som hun lægger for dagen nu på Berlingske, så har mistet min sympati og tro på hende.

I horisonten lurer der to afgørende reformer for regeringen, nemlig en sundhedsreform og en skolereform, hvor regeringen har mange nye visioner, men møder stor modvilje hos de praktiserende læger og skolelærerne, hvor begge parter forsøger at fastholde privilegier fra en svunden tid.

Lykkes det for regeringen at få landet dem på fornuftig vis, så sporer jeg også en betydelig fremgang for regeringen i meningsmålingerne.

Share on Facebook

Kampen mellem PLO (Praktiserende lægers organisation) og Danske Regioner nåede i går hidtil uanede højder. PLO vil opfordre medlemmerne til afmelde deres ydernummer hos Regionen og formanden Bent Hansen (Danske Regioner) mener ikke det er en selvfølge den praktiserende læge får sit ydernummer tilbage efter konflikten, da han mener der er mange uddannede læger i almen praksis, der ikke i dag har en praksis.

KL.dk skriver i dag:

Svage ældre i eget hjem eller på plejehjem skal have bedre sikkerhed for, at der kommer en læge ud til dem, hvis deres tilstand forværres.Det er kravet fra sundhedsminister Astrid Krag (SF). Hun vil have de praktiserende læger ud på flere sygebesøg.

Af hensyn til effektivitet har patienter skullet komme til lægen, så lægen ikke brugte tid på at køre rundt. Honoraret for udegående sygebesøg oplever lægerne ikke som favorabelt.

”Jeg tror ikke, at der er nogle læger, som er kede af at tage på sygebesøg. Men det er meget tidskrævende, og det er ingen god forretning. Men det kan godt være, at vi skal lave mere af den slags. Det vil betyde, at noget andet skal sættes til side, eller at vi skal være nogle flere til at løse opgaven,” siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, til Berlingske.

Kritikken om de færre sygebesøg er blandt andet kommet fra Ældre Sagen. Her glæder man sig nu over, at der er udsigt til bedre lægehjælp på plejehjem og i ældreplejen.

”Det er en kendt sag, at de praktiserende læger har været svære at lokke ud på hjemmebesøg. Det har resulteret i uhensigtsmæssige indlæggelser, og derfor ville det oplagt være en fordel for både ældre og plejepersonalet, hvis man lettere kunne få fat i en læge hér og nu,” siger Peter Schultz, konsulent i Ældre Sagen, til Berlingske. Læs hele artiklen her…..

Men kernen i lægernes modstand er deres vetoret i sager om almen praksis angribes af regeringen. Regeringen vil have ret til at anlægge lægehuse med ansat personale i områder, hvor de praktiserende læger ikke selv ønsker at oprette en praksis.

Lægerne mener, at lovforlaget fratager dem alle muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så det er til gavn for patienterne. Men formandens dokumentation for det er ret svag i den offentlige debat.

Reelt handler det om en monopol, der er truet. De praktiserende læger ønsker ikke konkurrence fra lægehuse, der etableret af andre end de praktiserende læger, som er medlem af PLO. Det kan være privathospitaler, organisationer eller sågar Danske Regioner, der har en interesse i at drive dem. Men jeg erkender det bryder med PLO’s vetoret og truer måske de etablerede lægepraksis, men PLO betoner hele tiden almen praksis er en privat forretning, så derfor er det dobbeltspil man vil forhindre det forslag.

Selvfølgelig skal de praktiserende læge tåle forandringer i almen praksis. Og selvfølgelig skal de have en fair konkurrence på deres forretning, for også i almen praksis er der et rationaliserings potentiale og mulighed for at gøre tingene anderledes.

På mange praksis er der i dag ansat andet sundhedspersonale, som udfører jobs, der før var varetaget af den praktiserende læge. Det er godt – jeg sår slet ikke tvivl om det. Men en del af den økonomiske gevinst ved denne omlægning af arbejdet i lægepraksis, det bør også komme samfundet til del.

Konflikten bør finde en løsning inden 1. september, for Danske Regioner og PLO må sætte sig sammen og lave en plan for modernisering af almen praksis. Her må de praktiserende læger også tåle forandringer, der er i pagt med tiden!

Share on Facebook

Regeringen overtog en økonomi fra Lars Løkke og VK(O) Regeringen, der var i dyb disharmoni med et underskud på omkring 100 milliarder kroner. Det har Helle Thorning-Schmidt og regeringen vendt på kort tid.

Det har kostet…………………… også vælgere! Men det er IKKE fortjent!

Men der er en ting jeg ikke kan forstå Helle!

Tegninger siger mange gange mere end megen tekst…… Og Roald Als på Politiken har en rammende pen!

og det er……….

Hvorfor løser du og regeringen ikke dagpengeproblemet?

Det vil koste så lidt og gavne regeringen og den politiske debat i Danmark, fordi den politiske debat dermed kan dreje sig om de kommende reformer af Folkeskolen og det danske sundhedssystem.

Selvom PLO (Praktiserende Lægers Organisation) ikke er indstillet på reformer, så er det fornuftige tanker om reformer på området, som sundhedsminister Astrid Krag fremlægger på regeringens vegne. Tanker som PLO må tage til efterretning, når organisationen har læst og forstået tankerne bag lovforslaget.

Vi borgere oplever i dag, at det er umuligt at komme i kontakt med vores “huslæge og medlem af PLO” i telefon tiden mellem klokken 8-9 om morgenen, samt efter klokken 16:00, hvor vi kan bestille tid hos lægevagten 15 -50 kilometer væk. Besøg i hjemmet kan man skyde en hvid pind efter og man må slæbe sig til lægekonsultationen, uanset hvor syg man er! (Jeg har dog hørt rygter om kræftramte får besøg i den seneste face af deres dødskamp)

Jo……… der er behov for at se på de praktiserende lægers arbejdsvilkår og hvad vi ønsker i fremtiden af privat praksis, men sundhedsministerens og Folketingets indgreb rører ved en hellig ko i sundhedssystemet, nemlig PLO’s vetoret på området, men er det ikke godt, der sker nytænkning på området – PLO og Henrik Dibbern?

Og så til noget helt andet………

Timingen af reformerne og regeringens politiske initiativer skuffer mig Helle!

Man fremsætter en skolereform med gode nye initiativer og så lockouter man skolelærerne…………..

Man fremsætter en vækstplan med mange gode initiativer for flere danske arbejdspladser………… Og dagen efter laver regeringen lovindgreb mod lærerlockouten, som er ok, men det indgreb stjæler debatten fra vækstplanen.

Det er bare to eksempler på du (Statsminister Helle Thorning-Schmidt) skal have et strammere greb om regeringens lancering af dens politik og politiske reformer.

Share on Facebook

For de mennesker der mødte frem til arbejdernes festdag i Odense, Aarhus og Randers, som ikke kunne høre Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale, bringer jeg den her:

Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj.

Lighed, frihed og solidaritet.

Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker.

Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.

Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal gennemføre revolutionen. Dem om det.

Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne.

Kære venner.

Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.

Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os.

Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse.

På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen.

Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det.

Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem, som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år.

Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil.

Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet.

Nej, jeg og regeringen gør alt, hvad vi kan for at gøre virksomhedernes vilkår bedre. Så de kan konkurrere. Så de kan sikre arbejdspladser.

På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark. Jo større, jo bedre.

De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst ikke tale så højt om det.

De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var.

De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det rigtige. Det rigtige for Danmark.

Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig forfængelighed.

Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.

Men ved I hvad, det passer mig fint.

For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet.

For Socialdemokraterne gør en forskel.

I år har over 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre.

Vi gør en forskel.

Vi siger klart og tydeligt til de enlige forsørgere: Jo, dine børn har brug for, at du er i arbejde. Vi har brug for, at du er i arbejde. Derfor hæver vi fra 1. januar beskæftigelsesfradraget ekstra for den enlige forsørger.

Det er fair.

Vi gør en forskel.

For to år siden sagde jeg 1. maj: Vi vil ikke parkere mennesker på kontanthjælp. Og slet ikke de unge. Nej, vi vil stille krav. Ikke for at genere. Men fordi vi kærer os om hinanden. Nu sker det. Vi afskaffer ganske enkelt kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse. De skal i uddannelse eller gøre en nytteindsats. Så hurtigt som muligt.

Det er solidaritet med de unge.

Vi gør en forskel.

Gennem næsten 10 år blev de private hospitaler forgyldt af den borgerlige regering. Det er slut. Og det er slut med skatterabatter på sundhedsforsikringer. Vi står fast på den frie og lige adgang til sundhed.

Vi arbejder målrettet på at forbedre omsorgen for den gruppe danskere, hvor et tungt sind formørker selv den mest solrige dag.

Vi gør en forskel.

Spørg de olieselskaber i Nordsøen, som skal finansiere elektrificeringen af tognettet og timemodellen mellem vores landsdele, om de kan mærke, der er kommet en socialdemokratisk regering. Mon ikke de kan. Nu, hvor de skal betale 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.

Vi gør en forskel.

Og derfor er det en god 1. maj.

I dag ved vi, hvor dyb krisen er. Den har kostet langt over 100.000 arbejdspladser i den private sektor. Pengene mangler i vores fælles regnskab. Der er røde tal på bundlinjen.

Men det kan jo først og fremmest mærkes for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfællesskabet. For familierne, der oplever utryghed og usikkerhed.

Lad mig sige det helt klart: Mangel på arbejdspladser er først og sidst en menneskelig udfordring. Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab. Arbejde giver selvstændighed.

Men vi må aldrig glemme, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Og det er et fælles ansvar at hjælpe de mennesker, der bliver ramt af ledighed. Ligesom det er et fælles ansvar, at vi taler ordentligt til hinanden. Jeg vil ikke acceptere, at mennesker bliver set ned på, fordi de står uden arbejde.

Vi skylder vores unge, at de kommer med. Vi skylder vores ledige, at de kommer tilbage i job.

Men vi står også ved en skillevej. For vi er nødt til at forstå, at vi har brug for at skabe flere arbejdspladser i den private sektor.

For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille.

Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd.

Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre.

Det har været regeringens mål fra dag ét.

De sidste 30 år har der ikke været et tidspunkt, hvor der har været flere offentlige investeringer end i 2012. Og vi fortsætter i år. Broer, veje, jernbaner. Boliger bliver renoveret. Gårdanlæg bliver istandsat. Kloakker bliver fornyet.

Overalt i Danmark bliver der investeret i at skabe arbejdspladser.

I sidste uge indgik regeringen en stor aftale med et bredt flertal i Folketinget om en vækstplan for Danmark.

Vi gik til valg på at bryde med 10 års blokpolitik. Det er lykkedes. Det er ikke længere et parti i Folketinget, der beslutter alt. Kan I huske, at når Pia Kjærsgaard sagde hop, så hoppede den borgerlige regering? Det er slut.

I dag arbejder vi sammen om at finde løsningerne. Man får ikke alt, hvad man ønsker sig. Men fælles løsninger er stærke løsninger.

Det gælder også for vækstplanen, som er en plan på mere end 90 milliarder kroner.

Venstre har kaldt det en fin lille plan. Mon ikke Løkke snart skulle fremlægge sin egen plan? Så kan vi jo selv afgøre, hvad der er stort og småt i Løkkes verden.

I min verden er det godt, at virksomhederne får bedre mulighed for at fastholde og skabe arbejdspladser.

Når vi afskaffer Løkkes lastbilsafgift, er det godt for de produktionsvirksomheder, som ligger uden for de store byer.

Når vi sænker spildevandsomkostningerne, er det godt for virksomheder, som bruger meget vand. Det giver arbejdspladser på vores slagterier.

Når vi øger momsfradraget for hotelovernatninger, giver det arbejdspladser på hotellerne.

Når vi investerer en milliard kroner i voksen- og efteruddannelse, får tusindvis af mennesker mulighed for at blive dygtigere.

Når vi investerer i kystsikring og bruger penge på at rive faldefærdige boliger ned, er det godt for de områder, som har langt til Rådhuspladsen i København.

Og når selskabsskatten kommer ned på niveau med Sverige, sætter vi et værn op for at beskytte danske arbejdspladser. Og det bliver mere attraktivt for en virksomhed at slå sig ned i Danmark.

Men vi sænker selskabsskatten på vores måde. Ingen skattelettelse til bankerne og Nordsø-olien. Alle skal bidrage. Også bankerne.

Med vækstplanen får vi råd til en lille vækst i den offentlige sektor. I 2020 vil der være 10.000 flere ansatte i det offentlige. Vi har brug for dem. For vi har brug for en stærk offentlig sektor.

Hvad vil Venstre?

Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok. De fik billige sodavand, og det kan være fint nok.

Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst.

Vi vil en anden vej.

Vi vil have råd til at investere i uddannelse, i vores ældre og i sundhed. Vi har brug for, at der bliver investeret i fællesskabet. Investeret i mennesker.

Frem mod 2020 vil Socialdemokraterne og regeringen bruge omkring 25 milliarder kroner mere på vores velfærd. Venstre vil bruge 0 kroner ekstra.

Vi gør en forskel.

Kære venner.

Der er en gruppe, som vi skylder en særlig indsats. Vores børn.

Prøv at tænke tilbage på den nysgerrighed og de røde kinder hos jeres børn den første dag i skole. Den lille hånd, som holdt ekstra hårdt i mor og far på vej ind til det store eventyr, som hedder skolen.

Tænk på, hvor meget jeres egen skolegang har betydet for, hvem I er i dag.

Folkeskolen er vores alle sammens. Men den er mest af alt børnenes.

Derfor er det ikke til at bære, at der i hver eneste skoleklasse sidder 3-4 elever, som ikke lærer det, de skal kunne, når de går ud af skolen.

Det er rigtig, rigtig mange børn.

De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det med at lære.

Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.

Derfor skal folkeskolen have et løft. Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere.

Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får rørt sig. Hvor de lærer på en ny måde.

På den måde får vi en sammenhængende skoledag.

I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville ikke være ordentligt overfor 9. klasse og 10. klasses eleverne, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten.

Det er ikke alle, som var enige i, at konflikten skulle stoppe. Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre.

I en faglig konflikt bliver tonen hård. Også hårdere, end den behøver.

I mandags så vi alle sammen, hvor glade børnene var for at komme tilbage i skolen. På samme måde som vi så, at lærerne var glade for at være sammen med deres elever igen.

Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen. Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være.

Det kræver noget af os alle sammen. Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Det skylder vi hinanden. Og ikke mindst vores børn.

Regeringen har haft ansvaret i halvandet år.

Og vi er slet ikke færdige med at sikre Danmark i en svær tid.

Vi har så meget, vi skal nå endnu:

Vi skal styrke kampen mod social dumping. Vi skal ikke acceptere lønninger på 50-70 kroner. Man skal kunne leve af sin løn.

Vi skal have lighed i sundheden. Hvorfor skal de rigeste leve 10 år længere end dem, der har mindst?

Vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarks historie.

Kære venner.

Vi når kun vores mål, hvis vi rækker ud efter dem i fællesskab. Og kun hvis vi først og sidst tænker på, hvad der er bedst for Danmark.

1. maj er godt i gang.

Det er en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarene på fremtidens udfordringer.

Nemlig frihed, lighed og solidaritet.

Kan I have en fortsat god 1. maj.

 
Mange hilsener
Helle Thorning-Schmidt
Statsminister og formand for Socialdemokraterne

Share on Facebook

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) stopper lærer lockout.

“Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: (Lovforslag nr. L 215 ).
Forslaget til lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område har til formål at bringe den lockout på undervisningsområdet, der har varet i næsten en måned, til ophør.

Folkeskoleeleverne har allerede tabt over to millioner undervisningstimer som følge af konflikten, og at afgangsprøverne for op imod 90.000 elever i 9. og 10. klasse i folkeskolen og de fire grundskoler er nu i fare. De skriftlige afgangsprøver skulle være begyndt den 2. maj 2013. På ungdoms- og voksenuddannelserne er der også mange, der er hårdt ramt af konflikten“.

Se det fremsatte lovforslag her…………  (Bemærk, det er IKKE den endelige lov)

Lovforslaget 2. og 3. behandles i dag fredag og er gældende fra mandag den 29. april 2013, hvor Folkeskolerne fungerer igen.

Jeg tror politikerne havde været glade for parterne selv havde fundet en løsning. Anders Bondo og Danmarks Lærerforening var kravlet så højt op i træet, så der IKKE var mulighed for at indgå i en seriøs forhandling.

Det blev senest afprøvet onsdag med en kop kaffe i forældre organisationen “Skole og Forældre”.

Anders Bondo efterlyste flere gange et regeringsindgreb under lockouten og nu tordner han mod det samme, så manden må ambivalent……. eller hårdt presset af nogle rabiate lærere, der tror arbejdsgiverne vil opgive “retten til at lede og fordele arbejdet“.

Det er i øvrigt et system, som jeg personligt har arbejdet under i over 44 år, som gav mig betydelig indflydelse på min egen arbejdssituation og tillige arbejdsglæde samt ikke mindst en god motivation til at udføre mit arbejde med glæde og engagement….

Share on Facebook