Vask og havearbejde!

I dag har den stået på tøjvask og havearbejde. Jeg har vasket undertøj. skjorter og strømper. Det er dejligt at have bund i vasketøjskurven og det var godt vejr til udetørring af skjorterne, så derfor slog jeg til i dag. Der er intet så dejligt, som duften af en skjorte, der er tøret ude.

Jeg har brændt indkørslen af i dag. Ja – sådan bogstaveligt – det vil sige jeg har brændt ukrudt af med min gasbrænder. Jeg har brændt det lidt hårdere end sidste gang, så indkørslen er sort i siderne. Så må vi se om det hjælper bedre end sidst, hvor jeg syntes ukrudtet kom for hurtigt igen.

Jeg har hakket det “stygge stykke” nederst i haven, så der er fjernet en hel del ukrudt, som jeg har fyldt ned i skråningen ved min baghave, hvor jeg laver terrassen bredere. Ellers har det været koldere i dag end i weekenden. Ved 19 tiden var det 12,4 grader udenfor, hvilket kun er det halve af temperaturen på samme tid i går.

Min zoologiske have har ikke mistet stæren, hvilket jeg troede i går. Jeg hørte dem klokken ca. 19:30, hvor de kom tilbage fra marken. Flere stære sad og fløjtede i træerne, så de må sove i mine kasser om natten? Hver aften omkring klokken 22.38 kommer der flagermus i haven. Det er spændende at se dem flyve, Det sker helt lydløst for mig og de er meget adrætte og hurtige i deres flyvning rundt i haven og dykker ned mellem de store træer.

Vejrudsigten for i morgen giver ikke lyst til korte bukser på mit arbejde. DMI lover ca. 12 graders varme, lidt regn og blæst  på cirka 9 sekundmeter.

Share This Post

Masser af sol og varme

Hej igen

Det har været en dejligt på arbejdet i dag. Sommer med høj sol og masser af varme og megen blomsterduft fra haverne.

Publikum bliver så glade i sådan et vejr.

I min egen have gror hækken helt vildt, det samme gør ukrudtet på gårdspladsen. Så der er snart dømt havearbejde 🙂 🙂

Der er de to sidste døgn faldet regn – i forgårs 11 mm og forrige nat 5 mm, så vi har i alt fået 16 mm vand siden jeg satte min regnmåler op

Mine musvitter i haven ud for køkkenvinduet har travlt med at fodre ungerne. Så ungerne må snart være store.

I den forbindelse har jeg et problem. Jeg fodrer med “fugle kugler” fra Dagli’Brugsen, men er det nu også rigtigt at fodre på denne årstid? Får vi for mange fugle til fødegrundlaget til vinter og bliver ungerne stærke nok, når de af nemheds hensyn fra “forældrenes” side kun får mad fra foderbrættet?

Vi ses snart igen
Flemming

Share This Post

Mandag igen!

Hej igen!

Så er det mandag igen. En uge – hel arbejdsuge – er startet. Jeg skal på arbejde, da jeg har byttet med en kollega.

I dag har det været pragtfuldt at være postbud. Sol og varme fra morgenstunden. Folk bliver så glade, når solen skinner – også mig selv.

Jeg er ved at bage vildlaks i butterdej med spinat. Det er nem mad – fra Dagli’Brugsen, som halvfabrikata, der bare skal sættes i ovnen. Den er tillige pp tilbud til 44,85 kroner mod normalprisen på 49,85 kroner.

Jeg har brugt kartoflerne – de kolde fra i går. De er blandet i oliedressing med løg urter og Dijonsennep, salt og peber. Hertil hvedeflutes.

Hilsen Flemming

Share This Post

Min dagbog

Hej
Jeg har skrevet projekt i dag, så der har ikke været tid til sjov med min dagbog.
Den fugl jeg ikke kunne huske forleden dag er en Gærdesmutte.
Så er min zoologiske have vist på plads.

Jeg havde en pragtfuld tur til Sjælland onsdag og torsdag i den sidste uge.

Der var masser af sol over sommerhuset og det kunne ses da jeg kom hjem til Ansager.

Mit barnebarn var i fuld vigør. Han pludrer meget nu, men han vil ikke sige : “Far”. Han legede med morfar indtil klokken 20:30, men så var han meget træt. Han faldt i søvn på puslebordet så moderen havde nemt ved at få ham, til at sove den dag.

Nicolaj lavede hegn,med en asbestkant, (som ikke er asbest), da anlægsgartneren skulle
komme torsdag for at planere græsplænen og lægge fliser omkring huset.

Louise og Nicolaj skal lægge rullegræs i den sidste weekend i maj måned 2005, tror jeg nok.

Nu er det nok for i dag. Jeg er træt og går i seng.

Hilsen til jer alle
Flemming

Share This Post