Fødselsdag i familien
Wednesday, August 31st, 2005I dag har min svigersøn fødselsdag. Han bliver 31 år Jeg har mailet til ham og vil ringe til ham i aften.
I dag er vi lovet en rigtig god sensommerdag. Temperatur op til 25 grader. Nu er det 16,4 grader udenfor og solskin. Dagen i går var med temperatur på 22,3 grader og med sol stort set hele dagen.
Jeg har ferie og det er den anden uge. Hvorfor går ferien altid så hurtigt?
Vi har været på tur via Hvide Sande, Glyngøre, Agger Tange og Sallingsundsbroen (Pinen og Plagen). Der besøgte vi Højstrup Slot.
En anden dag var vi på tur for at se “Sort Sol”. Vi så mange fugle, viber, gæs, svaler, lærker og stære i store flokke.
En enkelt mindre sort sol blev det også til. Vi er ikke helt enige om, hvor vi finder de store sorte sole. Jeg mener det skal være i områder med store rørskove hvor stærene sover om natten.
I søndags var vi i Århus og besøge “Den gamle by”. Vi drak det hjemmebryggede øl. Det smagte som dovent øl. Jeg erindrede smagen som det stod i ølglasset dagen efter en større brandert i min ungdom. Vi kørte ned i bymidten efter besøget i “Den gamle by”.
På havnen så vi en krydstogtskib, der hed “Westerdam”. Det var registreret i Rotterdam, Holland. Det er det største skib jeg har set i en dansk havn! Det har kapasitet til 1.848 passagerer og mandskab på 800 personer. Se mere om skibet på http://www.hollandamerica.com/fleet/fleetHome.do?ship=we .
Vi kørte hjem via kystvejen Århus, Odder og Horsens. En smuk tur med kuperet landskab og løvtræer, men vi så ikke Marselisborg Slot! Det ligger på Kongevejen 100, 8000 Århus C. fandt vi ud af dagen efter på http://www.krak.dk .
Vi sluttede af på Jensens Bøfhus i Horsens. Denne gang var der gjort rent. (Vi klagede over rengøringen sidste gang vi var der!) Jeg fik ben ad libitum og fruen fik salat og hvidløgsbøf.
I ferien har jeg lavet tag på udestuen og udbygningen mod nord på huset.
Det har været et større projekt med lån af stige og fugepistol hos naboerne. Min gamle nabo Holger Pedersen har godkendt arbejdet med bemærkningen “det har du gjort godt”
Haven og indkørselen har også fået en tur i ferien. Det kan man ikke længere se, der er faldet en del regn ca. 30 mm. vand i ferieperioden, så ukrudtet gror hæmningsløst igen! Min regnmåler står nu på 139 mm vand siden 25. maj 2005.

