Archive for juni, 2006

En tand

torsdag, juni 29th, 2006

En plastikfyldning er på vej ud af min tand. Når jeg børster tænder, så falder den nederste del ud, så den kun hænger fast foroven. Tandlægen har først tid i morgen fredag klokken 14:20. Jeg håber den holder indtil besøget hos tandlægen.

Bilen er til mekanikeren. Det gælder almindelig service og så lidt forebyggelse, nemlig udskiftning af tandremmen. Den burde efter bilforhandlerens oplysninger først skiftes efter endnu 50.000 km., men jeg stoler ikke på de oplysninger.

Kattemor tog afsked med killingerne i morges, da jeg rundede hushjørnet. Det så meget rørende og menneskeligt ud! Da killingerne så mig forsvandt de meget hurtigt ind i boet, så tamme det er de langt fra.

I morges var der 15 graders varme og en luftfugtighed på 93%. Fuld sol og med dejlig fuglesang. Fuglene fik foder i morges. Jeg er meget i tvivl om det er fornuftigt at fodre nu. Der er forskellige meninger om det er godt eller skidt. Jeg fodrer fordi jeg så ser fuglene færdes omkring foderbrædtet uden for havestuen. Det er nok lidt egoistisk, men lad os høre om din mening og erfaringer på området.

Internettet har ikke fungeret her til morgen. Jeg er helt hjælpeløs da jeg skulle finde supportnummeret til TDC Internet – hvad gør man når man ikke kan slå nummeret op på internettet?     🙂

Share This Post

En dejlig regnvejrsdag

mandag, juni 26th, 2006

Mandag er en dejlig regnvejrsdag. Vi har fået 8 mm vand i Vestjylland og lige nu regner det. Vi har p.t. vandunderskud herovre, så derfor er der mening i overskriften!
Temperaturen udenfor er 19,9 grader celtius.

Wekenden var en rigtig sommerweekend med masser af sol og varme, så nu hjælper det på sommerkuløren – jeg er blevet solbrændt!

Vi har grillet et par gange allerede nu. Sidst var det lakserouletter købt Rema 1000. De var billige og smagte rigtig godt efter en tur på engangsgrillen købt samme sted.

Når jeg nu skriver om grill er det måske på plads at skrive lidt om havebål som også kan danne basis for grillstegning.

Kilde: http://www.dagensvejr.dk den 26. juni 2006:
Bål i haven – det er hyggeligt…

Der kan være flere årsager til, at man laver bål i haven. Det er et smukt syn, når flammerne fra et bål kærtegner sommernatten.

Et mindre bål til at hygge og varme sig ved er tilladt inden for ens egne fire havehække. Her er der dog visse sikkerhedsregler at tage hensyn til. Der skal f.eks. være mindst 10 meter til naboerne og til egne udhuse.

Jord er det mest sikre underlag for et bål. Hvis det valgte sted er beklædt  med græs bør man vande grundigt, før man laver det om til bålplads.

Det er altid en god ide at have noget vand ved bålet. Det kan f.eks. være en fyldt havevandkande med spreder eller en tilkoblet haveslange. Citat slut.

Min tilføjelse – man kan bruge bålet til grill, når det er udglødet.

Lidt trist fra min hverdag – min kollega på 47 år, der har dyrket sport mm – har fået dårligt hjerte og problemer med kranspulsåren. Det er så galt at han har fået en pacemaker indopereret. Man skal nyde livet, medens man er er rask!

Vi ses snart igen – du er velkommen til at lægge en kommentar. 🙂
?

Share This Post

Min Sct. Hans Aften

lørdag, juni 24th, 2006

Mig selv p堖ejers Strand

Jeg var til Sct Hans Aften på Vejers Strand i aftes  En lidt kølig men dog solrig aften.

Laurits Tørnæs – vores Amtborgmester – var hovedtaler.

Han talte om Muhammed tegningerne, vores globale tilværelse og endelig havde han mødt en dansker i Kina, der så muligheder i at sælge kinesiske biler i Østeuropa!

Der var jazzmusik og dans efter bålet.

Dagen efter gik vi en lang tur på stranden. Der blev fundet 11 stykker rav og vejret var herligt!

Share This Post

En pensionær i huset

fredag, juni 23rd, 2006

Vi har fået logerende katte. En kat er flyttet ind på taget og den har fået 3 killinger. Vi har ikke set flere til dato 🙂

Katten p場aget (Modelfoto)

Jeg har fortalt om denne kat tidligere, men nu har min bedre halvdel fodret den, så nu betragter jeg den som en del af familien. Det er sjovt at se så hurtigt denne forpjuskede kattemor har sat skik på sig selv efter et måltid mad. Pelsen var næste dag i orden, men man kan stadig se den ikke er blank. Kattens pels mangler stadig en del for at være blank, men jeg tror det kommer hurtigt, hvis den får mad og tid til at pleje sig selv.

Men hvad stiller man op med en kattemor og 3 kattekillinger? Og hvordan fanger man en vildkat? Har du nogle gode råd til os, så skriv på bjerggaard@bjerggaard.dk .

I morges var der 20,2 grader udenfor, men DMI varsler kun 8-12 grader i aften, hvor vi fejrer Sct. Hans Aften. Vi skal høre Laurits Tørnæs tale. Ja – det gået tilbage for en erklæret socialdemokrat! Det er ikke nok med vat i ørerne, der skal vat i skuldrene for at holde varmen, eller sagt på en anden måde, vindjakken skal på i aften.

Tandlægen er besøgt i dag. Jeg tror, at jeg har de reneste tænder i mands minde. Min tandrensning tog næsten en time. Det er længe siden jeg har besøgt tandlægen sidste gang, men jeg er nået til at få lavet min kindtand, så man benytter chancen for at score nogle tillægsydelser.

Tandplejeren ville undervise mig i tandbørsting! Det mente jeg nu ikke var nødvendigt i min alder, da jeg tidligere var blevet undervist i den ædle kunst flere gange i mit livsforløb. Hun ville vide, hvorfor min tandbørsting så ikke var optimal, når jeg var undervist flere gange i det? …….ja hvorfor ikke, det må jo skyldes min dovenskab ……… er der andre forklaringer?

Nå – men bevæbnet med tandbørste, tandtråde og tandstikkere samt en hel del formaninger, kørte jeg mod stranden for at fejre Sct Hans Aften. Vidste du forøvrigt, at Sct. Hans er lig med Johannes Døberen? Og vidste du, at Sct Hans aften er en udløber af gamle nordiske bålfester afholdt forskelligt fra egn til egn. Du kan finde om det på Nordisk Folkeminde Samling.

Nu skal vi have rødvin og bålfest. Solen skinner lystigt i vest og klokken er 20:03. Aftenen er ung endnu, men jeg skal huske på arbejdet kalder i morgen!

Share This Post

En ferie er forbi!

søndag, juni 18th, 2006

Hej igen

Lidt mere solbrun og veludhvilet efter en lang ferie skriver jeg nu igen i min webblog. Jeg sidder på campigpladsen Stjerne Camping i Vejers. Ferien er slut og det er på tide at tage hjem for jeg skal på arbejde i morgen tidlig.

Solen er forsvundet om bag skyerne – Vejr profeterne spår om koldere temperaturer og regnvejr. Det er jo lidt af en trist spådom med en arbejdsuge, der truer forude.

Vi har haft tid til at være i sommerhus, på besøg hos min datter, svigersøn og barnebarn, til fødselssdag hos svigermor – og endelig har vi nydt sommeren her i Vejers. Der er kommet flere tyskere på campingpladsen og vores ferie truer forude. Det er dejligt.

Det er dejligt at se udviklingen med mit barnebarn. Han bliver sjovere og sjovere at være sammen med. Han har fået et større ordforråd siden sidste gang og han forklarer morfar om sine oplevelser. Det er ærgerligt vi ikke ser ham tiere.

Vi har spist norsk gravad laks til frokost på franskbrød med sennepssovs. Til aften fik vi bøffer bløde løg, pommes frites og bearnaise sovs. Der er nu gået inflation i bearnaise souce. Den ligger langt fra den souce jeg lærte at lave i 1964! Jeg tror ikke der er æg i den mere, men jeg gætter på der er adskillige stabiliseringsmidler og stivelse produkter i den sammen med gul farve. Har man ikke smagt andet, så savner man ikke den ægte vare!

Share This Post