1. uge af ferien er gået
Sunday, July 16th, 2006Det er læne siden jeg sidst har skrevet i min weblog. Det er dejligt sommervejr. Temperaturen er nu klokken 8:25 – 14,3 grader udenfor og der er fuld sol uden en sky på himlen.
Mine katte er ved at være voksne. Det kan jeg mærke fra larmen på loftet. Nu skal de ud, for de er begyndt at lugte og de roder i isoleringen. Ølgod Kommune holder ferie, så derfor svarer de først efter 14 dage på min mail. Svaret fortæller de så ikke har tid til at tage sig af problemet før efter ferien! Nu mangler jeg bare Ølgod Kommune siger, at det ikke er deres problem med vildkatte!
Kattens Værn siger Ølgod Kommune ikke samarbejder med dem, så derfor koster det 2.000 kroner i grundgebyr og 500 kroner pr. kat, hvis de skal tage sig af problemet.
I går købte jeg en sofa til sommerhuset i et dejligt lyst stof.
Jeg så Tirpitz stillingen, der nu er museum, i Blåvand. Den blev aldrig færdig, men den kunne heller ikke sprænges væk efter krigen! Der er foretaget 3 sprængninger på vestsiden, som efter dem er en del beskadiget og derfor afspærret. Men vandet i bunkeren er væk efter de foretagne sprængninger.
Der er en mindre udstilling om bygningen af Tirpitz stillingen og der vises to film. Den ene om flytningen af dengang verdens største kanonrør til Tøjmuseet i København.
Kanonrøret kom til Guldager Station og har aldrig værett monteret i Tirpitz stillingen. Den indgik i Vestfront forsvaret og bygherren var det tyske rige. (For danske penge)
Pris 25 kroner for en voksen.
Blåvand Zoo har jeg besøgt i ferien. Det så lidt rodet ud. Men dyrene parrede sig mange steder i Zoo og derfor tror jeg de trives. Jeg så blandt andet kæmpeskildpadderne parre sig, det lød som om hannen var ved at dø! Pris 75 kroner for en voksen.
En tur i Blåvands forretningscentrum blev det også til. Der var rigtig mange mennesker og de brugte penge. Der var kommet mange nye forretninger og spisesteder. De gamle havde mere eller mindre fået nyt udseende.
Jeg købte en “Havskum” fra Ceres og “3 håndmader” fra Super Best. Dem nød jeg på en rasteplads i HO.
Vi ses igen om en dag eller to.

