Archive for november, 2006

Kan danskerne klare sig mod østeuropærerne?

tirsdag, november 28th, 2006

Kristeligt Dagblads netavis skriver i dag den 28 november 2006: “Østeuropæiske misbrugere og hjemløse er kommet til København i et stort antal, at det skaber problemer for de danske hjemløse på herberger, gader og i varmestuer”, citat slut.

Det er ikke forbeholdt håndværkere at føle presset fra øst, det er sket for de hjemløse at deres områder er oversvømmet af østeuropærere. Og de vil ikke hjem igen, disse østeuropærere, da forholdene hjemme ikke er så gode som i Købeenhavn. De polske hjemløse optræder i en samlet gruppe og dermed skubber de danske svage hjemløse ud af herbergerne.

Jeg mener, at de østeuropæiske hjemløse skal hjemsendes. Det kan ikke være meningen, at de skal belaste de sociale institutioner i Danmark.

De polske håndværkere misbruges af smarte danskere, det være sig håndværksmestre, private bygherrer og vikarbureauer, der enten betaler for lidt i løn eller modregner høje huslejer og gebyrer i deres løn. Det mener jeg er meget forkasteligt og det tjener ikke de danske interesser.

Share This Post

Lean projekt på mit arbejde.

torsdag, november 23rd, 2006

Vi har Lean projekt på arbejdet. Onsdag blev det bekendtgjort, at vi skulle have flyttet om på reolerne i budstuen, hvilket var et stort ønske fra medarbejderne. Vi var en hel del, der så forvirret på hinanden! Vi troede, at det var vores arbejdstid, der var det største problem?

?Det er mit budbord med kassen p堯g helt henne ved vinduet!

Torsdag blev der flyttet om. Det var spændende og se hvor min budreol var fremover? Min placering blev ikke den værste. Nu er jeg gemt af vejen i det fjerneste hjørne i budstuen og som Holger sagde: “Det er måske en grund til det Flemming”.

Inden omflytningen st岠jeg den sidste gang ved reolen sammen med min kollega Lenni Pedersen.

  • Jeg tænker nu på om det er bevidst med placeringen?
  • Taler jeg for meget med de andre i teamet?
  • Går jeg i vejen for de unge?
  • Eller er der simpelthen ikke noget i det? (Ingen dunkle planer?)

Svaret må stå hen i det uvisse. Er der noget i det, så må det komme frem på min medarbejdersamtale med min arbejdsleder, hvis den bliver holdt i år?

Share This Post

Lars Løkke endnu engang.

torsdag, november 23rd, 2006

TV2 Nyhederne klokken 19:05:
Lars Løkke interviewes af Michael Kamper om betydningen af “behandlingsgaranti” for strålebehandling af kræft.

Lars Løkke siger: “At behandlingsgarantien er et begreb, som han har overtaget fra sin forgænger Arne Rolighed”. (Det er 5 år siden.)

Der udspandt sig en længere debat om ordet garanti, som i for Lars Løkke ikke er en garanti, men derimod en hensigtserklæring!

Ja i sandhed, det danske sprog udvikler sig stadig, men det er direkte usmageligt at Lars Løkke bruger “juridiske” spidsfindigheder og direkte omskrivninger af ordet garanti, for at undgå at tage sit ansvar i denne kedelige sag!

Det er usmageligt at når det går dårligt politisk for ham og regeringen, så optræder han som et forurettet barn, der skyder skylden på alle andre, mens han soler sig i den forrige regerings grundlag for den gode økonomi.

Pia Kjersgaard har desværre set de dårlige meningsmålinger og støtter indenrigsministeren, da hun vil miste sin politiske indflydelse efter valget, når der kommer en anden farve på regeringen.

Min konklusion:
Vi har en indenrigsminister, som skyder skylden for sine egne fejl på andre, det er ynkeligt Lars Løkke Rasmussen.

Share This Post

Tørrer Lars Løkke behandlingsgarantien af på Sundhedsstyrelsen?

torsdag, november 23rd, 2006

Vi har en indenrigsminister, der varetager hospitalsområdet. Han ved dog ikke hvad der sker på de danske hospitaler! Derfor holder hans ministerium Dagbladet Politiken.

Her læser han – Lars Løkke – om manglende behandling af kræftpatienter – den lovede behandlingsgaranti på 4 uger overholdes ikke, står der i avisen.

Nu er Lars Løkke “ikke tabt bag en vogn”.

Han mener, det må være Sundhedsstyrelsen, der ikke lever op til sit ansvar. Det er bestemt ikke Lars Løkke der har smølet med behandlingsgarantien, selvom han har kendt til problemet i flere år – ja den har aldrig virket efter hensigten – viser det sig efter nogen granskning i sagen, her støtter jeg mig til Dagbladet Politiken og andre danske dagblade.

Han bestiller straks en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen og den skal ligge på ministerens bord allerede onsdag eftermiddag! Man kommer til at tænke på, at der er et “Wild West samfund” og nu skal ministeren have en syndebuk han kan aflede den politiske sag på. Sidst på eftermiddagen torsdag forlyder det i pressen, at der kan falde hoveder i Sundhedsstyrelsen og rapporten fra denne først vil foreligge mandag! (Det tyder på at den har gode kort på hånden og aben ligger hos Lars Løkke og dermed i regeringen?)

Medens jeg spændt venter på at Lars Løkke skal få jordforbindelse igen, så er der tre ting der falder mig i erindringen:

  • Der mangler uddannede folk til hospitalerne.
  • Effektivisering af arbejdsgange på hospitalerne, herunder bedre udnyttelse af “isenkrammet”.
  • Der mangler en afklaring om økonomien ved behandling i udlandet, hvem betaler ophold og hvad må det koste i forhold til behandlingen på et dansk sygehus?

Her er det ubetinget Lars Løkke der har det politiske ansvar, som han burde have løst da han udstedte behandlingsgarantien.
Det kan han ikke tørre af på Sundhedsstyrelsen eller Arne Rolighed (Tidligere indenrigsminister.)

Jeg mener derfor Lars Løkke skal erkende det, inden der dør flere patienter i Danmark!

Share This Post

Venstre – ved du, hvor du har?

søndag, november 19th, 2006

Ledelsen i Venstre siger nej til brugerbetaling, men landsmødet (Medlemmerne) siger ja til brugerbetaling – der skal arbejdes for brugerbetaling hos de praktiserende læger i de kommende år.  Argumentet lyder – danskerne går for meget til læge, der skal være brugerbetaling, fordi det er adfærdsregulerende!

Tror de unge, sunde og raske “Venstrevikinger”, at vi går til læge uden grund? De syge er allerede hårdt ramt af en uretfærdig medicintilskudsordning!

Jeg mener – det forslag vil ramme de svage, de gamle, de kroniske syge og den del af befolkningen, som har det svært økonomisk, eller som er kronisk syge! Er det det Venstre vil?

De mennesker som har en lille indkomst har det dårlige arbejde, som på virker deres fysik. Samtidigt har de ikke penge til at købe bedste madvarer, som skal give dem sund og nærende kost, som kan styrke dem såvel psykist som fysisk!

Skal de mennesker nu til at betale for deres nødvendige sygebesøg hos lægen er der sat en negativ spiral igang. Men det er måske her – “Vi ved, hvor vi har Venstre?”

Det gør valget nemmere næste gang vi står ved stemmeurnen.

Share This Post