Et indkøb

Jeg var i Elgiganten i går. Der var mange mennesker. Der var få ekspedienter og de der var mænd – de havde svært ved at slippe dialogen med de unge kvinder, så jeg blev ikke betjent i EDB afdelingen. Jeg ville have købt en HP LaserPrinter, men det må jeg gøre en anden dag i en anden butik.

Jeg skulle have en elektrisk barbermaskine. I den afdeling var der heldigvis en ung kvinde som ekspedient og der var ingen unge mænd, der skulle have information om “dit og dat”, så jeg kom til med det samme 🙂

Jeg købte en Braun 3773 (Model series 3000). Hun ville have 449,00 kroner for den! Jeg mente hun havde en anden model til 199,00 – det blev afvist! Jeg fik hende med over til udstillingsmodellen, hvor der stod 199,00 for min model. Til venstre for den stod min model også til en pris af 449,00 kroner. Sådan oplever man meget sjovt i denne foretning, hvis man har øjnene med sig!

Den unge kvindelige ekspedient rev arrigt “mit prisskilt” af hylden. Jeg fik min barbermaskine til 199,00 kroner! Senere på dagen så jeg min barbermaskine i Bilka til prisen 389,00, så det kan betale sig at undersøge markedet inden man køber!

Share This Post

En meget, meget dårlig oplevelse

Mit horoskop fra Astro.dk siger i dag: “Vandmanden 20. januar – 18. februar. En situation på dit arbejde kan betyde, at du er opmærksom på, hvad du siger og til hvem. Tænk dig om, men vær ikke paranoid“, citat slut.

Det at tro på horoskoper er ikke lige mig, men denne gang er det svært ikke at hæfte sig ved det. Jeg havde en meget, meget dårlig oplevelse på mit arbejde i fredags.

Er vi på tilbage til den tid og ledelsesform?

Min chef, postmesteren, overfusede mig fordi en kollega havde besværet sig til hende om, at hun skulle pakke en depotsæk ud ved et depotskab.

Baggrunden for den ekstra depotsæk var, at der forelå meget mere post end normalt og merarbejde med større postrute, fordi der var uforudset sygdom blandt medarbejderne i Team 20.

Mit råd til postmesteren – med bagrund i denne uretfærdige overfusning af mig – er kort og godt – koncentrér dig om at skabe en bemanding på arbejdspladsen, så der er afløsere til remplacering ved uforudset sygdom på dagen.

Lad så distributionslederen detailstyre på arbejdspladsen og i Team 20. Det er trods alt distributionslederens opgave – og hun kender de lokale forhold og især til medarbejdernes særheder og kendetegn!

Jeg prøvede at forklare sammenhængen overfor min chef, men her er al sund fornuft væk, når det gælder mig og min person! Hun kan bare ikke lide mig. Det ender altid i tumult og vrede ord fra hendes side, samt samtaler på  “kontoret”. Hun taler om, at jeg afbryder hende og hun råber “hold kæft” til mig, når hendes argumenter ikke holder længere. På en eller anden måde, så virker jeg som en RØD KLUD på hende!

Den daglige chef (Distributionsledereren) og jeg taler pænt, roligt og sagligt sammen. Det skal siges her, fordi læseren ikke skal få et forkert oplevelse af Post Danmark (Esbjerg V. Postkontor) ved at læse dette indlæg.

Share This Post

Min præst og rodeotyren!

JydskeVestkysten skriver i dag:
Præstegårdshaven i Ansager bliver på søndag omdannet til festplads. Unge, nye og gamle konfirmander er velkomne til festen, som skal samle unge mennesker fra Ansager, Stenderup og Skovlund til en anderledes aften i det fri, citat slut.

Tyren i præstegårdshaven i Ansager.

Videre står der i teksten, at rodeotyren flytter ind i præstegården. Nu har man hørt det med – en tyr i præstegården!

Jeg mente nu at vide, at præstegårdsjorden er solgt for nogle år siden, men kvægbruget er blevet populært igen i de kirkelige cirkler i Ansager, mit nuværende kirkesogn.

Kirken og præsten må forny sig, så man kikker sig omkring og ser så diskoteket for sig, og der ser man rodeotyren og fluks mener den gode sognepræst – her er noget de unge bryder sig om!

Jeg er spændt på hvad den indremissionske del af menigheden siger til dette påfund? Kan den identificere sig med den verdslige rodeotyr? Jeg er spændt på at læse om festen i næste uge.

God fest til både præst, konfirmander og menighedsrådet.

Share This Post

Amatørteater i Ølgod.

Vi var til amatørteater i Ølgod i går aftes. Vi så “My Fair lady” opført af Drabanterne på amfibieteatertret bag Ølgod Hallerne og campingpladsen.

Det var 25. sæson for Drabanterne og i deres progam for aftenens forestilling fremgår der et varieret program for de 25 år – spændende fra Morten Korch til My Fair Lady. Den sidste bygger på teaterforestillingen “Pygmalion” fra 1913 og er en musical, der både teknisk, musikalsk og skuespillermæssigt fremførtes godt på aftenen. Ros herfra til Drabanterne i Ølgod.

Borgmesteren og byrådet for Varde Kommune var inviteret til aftenens forestilling. De fleste byrådsmedlemmer havde ikke afset tid til forestillingen denne aften.

Borgmesteren holdt en festtale eller hvad det nu var. Den var præget af det traditionelle ordvalg, som jeg har hørt Gylling Haarh sige i mange andre sammenhænge i kommunen. Festtalen kunne med få andre ord være holdt til indvielsen af Sct. Jacobi skole i Varde eller til sommerfest i Tambourgs Have. En klar dumpekarakter til Gylling Haarhs festtale i forbindelse med Drabanternes 25 års jubilæum.

Det mindste borgmesteren kunne gøre efter middagen sponseret af Drabanterne inden forestillingen var dog at holde en festtale, der var forberedt en smule og samtidig indeholdt nogle personlige betragtninger og omtale af foreningens arbejde på godt og ondt gennem de 25 år! Det gjorde festtalen ikke og derfor giver jeg en klar dumpekarakter til min borgmester for festtalen, der var uforberedt og uinspireret!

 

Share This Post

Et år med hund.

Vi har haft hund i et år i dag den 18. august 2007 klokken 15:30. Det har medført mange glæder og megen motion for os begge for han skal luftes flere gange om dagen på lange gåture ved åen og i skoven.

Der er liv i huset, når vi kommer hjem fra en arbejdsdag. Vi har meget få negative oplevelser og få dyrlægebesøg med hunden. I starten “lækkede” hunden stort og småt på gulvet i udestuen, men efter en pædagogisk indsats og megen ros, når han gjorde det de rigtige steder, så er det problem løst.

Hunden ville ikke køre bil, men nu er det omvendt. Passer vi ikke på og lukker bildørene, så sidder han bilen og venter på at komme ud at køre! Han nyder campinglivet med os og er næsten et fuldgyldigt familieliv. Han har kun et “problem” – han kan ikke tale! 

Share This Post