Archive for maj, 2008

Ny tørretumbler!

fredag, maj 30th, 2008

Vi har købt en Ariston tørretumbler i Elgiganten i Esbjerg.

Our new Aristona dryer

Der er ikke den store service i denne forretning. Sælgerne er ikke til at opdrive i forretningen og når man endelig finder en sælger, så skal man vente på han får tid.

Vi har købt en Ariston Tørretumbler, der har en katalogpris 2.495 kr. i forretningen til 2.100 kr.
(Jeg tror også den bliver solgt under navnet Endesit?) 🙂

Det tog vores lokale elektriker 15 minutter at installere den, så nu er vi køreklare.

Men vi kan ikke finde ud af den! Manualen er fyldt med fejl og på engelsk.

Share This Post

På tur med Ældresagen

torsdag, maj 29th, 2008

På min fars 90 års fødselsdag, den 28. maj 2008, tog vi på tur med Ældresagen – Ølgod afdeling – til Horsens og Alrø.

Vi stopede på vej derud ved Kærbæk Sø og fik rundstykker og morgenkaffe på Aktivitetscentret. Nogle få hundrede meter derfra udspringer Gudenåen og Skjern Å og Hærvejen går gennem området, der ligger på Jyllands højderyg. Det giver en særpræget føllese, tænk at side her hvor der har færdedes mennesker i mange århundreder med deres stude på vej til markederne i Tyskland og stenalderfolket der har brugt åerne og begravet deres døde i gravhøjene, som der findes mange af i området. Der var mulighed for at grille både udendørs og under halvtag.

Vi kørte videre derfra til Horsens Industrimuseum. Det var en gammel drøm der gik i opfyldelse. Vi har længe ønsket at se det. Vi så de gamle motorer blive startet i maskinhallen. Der var blandt andet en gammel Bukh motor med en nødgenerator, der havde lavet strøm til Horsens Sygehus.

Vi fik frokost i gården men lidt af fornøjelsen tog blæsten, der var kraftig.

Jeg prøvede også at sidde i en Danbil. Det er mange år siden jeg har delt post ud i den ved Roskilde Postkontor. Der kommer senere et billede af den.

Vi kørte derfra til Alrø, der er forbundet til fastlandet med en dæmning. Guiden fortalte en historie om Guden, der havde foræret øen til sin datter Alrune, så derfor er øen af årre kommet til at hedde Alrø.

Vi kørte til sydspidsen af øen og drak kaffe med blødt brød. Efter kaffe besøgte vi Alrø Kirke, som er en lille kirke på størrelse med Kornerup Kirke på Sjælland. Den er ganske romantisk og der er en smuk udsigt fra kirkegården. Klokken er ophængt i sydvesthjørnet af kirkegården i et klokketårn af træ og der sidder en mindre klokke på vestgavlen af kirken. Begge klokker bruges ved bryllupper.

Min kone og jeg konstaterede, at Cafeteriet på Alrø var nedlagt og bygget om til privatbolig. Vi har en sjov oplevese derfra. For et år siden var vi på Alrø og stoppede ved cafeteriet for at købe en kop kaffe. Vi fik den gamle kogte kaffe serveret og vi kunne høre der blev sat frisk kaffe ppå i køkkenet, men vi fik intet af den nye kaffe, men sad og hakkede i den gamle kaffe. Så lettere forkomne og aldeles til grin kørte vi videre med rigelig mavesyre, der skyldtes den kogte kaffe! Det må ikke forveksles med “Kirsten Hus”, der serverer Danmarks bedste lagkage, men kun i weekenden!

Vi spiste middag på Vonge Kro. Middagen bestod af Kalvesteg med Waldorff salat og tyttebær og fløderand med frisk frugt til dessert. Vi købte husets rødvin til 148,00 kr. som smagte fortrinligt.

Vi var hjemme lidt over klokken 20.

En dejlig dag!

Share This Post

Flagermus i haven

søndag, maj 25th, 2008

Jeg har ventet længe i år på flagermusen ville komme til vores have, mener jeg selv!

I dag klokken 21:05 så jeg den for første gang i år. Der 3 af dem og de fløj længe rundt i haven i deres hurtige raids mellem træerne. De er rene hakiri piloteter i deres dyk ned gennem trækronerne på vores store træer.

Skov og Naturstyrelsen skriver om den:
Flagermus er flyvende pattedyrsformer. Hver vinge er dannet af en tynd hudfold, der er spændt ud mellem armen, hånden og fingrene samt kroppens side og bagbenet. Alle fingre på nær tommelfingeren støtter vingen, og tommelfingeren er fri af huden og har en klo. Tommelfingeren bruges blandt andet, når flagermusen bevæger sig omkring på jorden. Mellem halen og bagbenene, helt ned til fodroden, findes også flyvehud. Fødderne er fri af huden og bruges, når flagermusen bevæger sig rundt på jorden, og når den hænger og hviler med hovedet nedad.

Vores flagermus flyver 5-10 minutter i vores have og så trækker de videre ned langs Ansager Å.

Jeg ved ikke hvor de har vinterkvarter eller sover om dagen i sommeren, men vi har meget glæde af dem i den korte tid de besøger os i skumringstiden hver sommer.

Share This Post

Et bryllup i Danmark

søndag, maj 25th, 2008

TV2 sendte bryllup fra Møgeltønder fra klokken 10:00 til lidt over 20:00. DR1 sendte lidt mindre. Det var et rigtigt prinsebryllup, selvom brudgommen var på en “ommer”, da det første ægteskab ikke holdt med kineseren.

Det var en rigtig eventyrhistorie vi har været vidne til i denne uge, som kulminerede med brylluppet i går.

Den borgerlige pige fra Frankrig, hvis forældre blev skilt da hun var 12 år gammel. Hendes mor og Marie flyttede sammen med hendes stedfader i Geneve i Sweitz. Hun fik arbejde i hans marketingsfirma og mødte så frøen til et privat selskab i Frankrig?  Eller var det i Danmark?

Hun kyssede frøen!  Og straks forvandlede den sig til en prins fra Danmark, som endda er den 4. de arving til den danske kongetrone.

Shachenborg Slot i Møgeltønder

Efter en krise i deres forhold besluttede de at gifte sig. Det er ikke helt uvæsentligt med et bryllup. Det giver en million skattefrit til det skrantende landbrug i Møgeltønder eller er det til reparation at en gammel Cortina.

De blev gift i Møgeltønder Kirke – Marie var henrivende – et stenkast fra deres bolig i et herligt solskin og med befolkningens store opbakning, selv prins Henrik af Danmark så glad ud

Marie er sød pige og Joakim er blevet klogere, siger han selv, så herfra er der et ønske om godt og rigt ægteskab for jer begge to.

Bryllupsturen gennem Møgeltønder

ET STORT TILLYKKE PÅ DAGEN!

Share This Post

Gensyn på TV

onsdag, maj 21st, 2008

Jeg så min gamle arbejdsleder fra Roskilde Postkontor på DR1 i en tv-udsendelse i dag. Har er blevet lidt mere rund i ansigtet, men ellers ligner han den unge vagtmester, som jeg havde som chef på Roskilde Postkontor i Jernbanegade 3 – 4000 Roskilde.

Han er idag kirketjener i en københavnsk kirke – jeg husker ikke navnet. Han er ikke umiddelbart at finde på eniro.dk, krak.dk eller degulesider.dk. Min kone siger sdet er fordi han er gammel kommunist og derfor ikke vil opsøges eller være kendt. Finn Buhl oplyste selv i tv, at han var glødende kommunist i sine unge dage.

Det jeg bedst husker fra dengang var hans interesse for at male og hans specielle indgang til lederrollen i det daværende etats postvæsen. Han ragede på et tidspunkt uklar med sin kredspsotmester og blev, som han selv siger, danmarks dyreste postbud i LR24, vistnok i Jyllinge, som jeg lige nu husker det.  Jeg var dengang tillidsrepræsentant for landpostbudene ved Roskilde Postkontor. Derfor havde jeg ikke ansvar for hans forflyttelse, da han var fagligt tilknyttet Provins Postbud Foreningen en afdeling under Dansk Postforbund. Bent H. Andsersen var fællestillidsmand for den afdeling.

Jeg er i dag indehaver af et af Finn Buhls malerier. Jeg husker han boede i Skovbogade i Roskilde. En af Finns tvister med kredspostmesteren var at han delte reklamer ud i fritiden for et konkurrende distributionsfirma i sønnens navn. Det var ganske uhørt dengang!

DR1’s tekst om udsendelsen: Danskernes Krønike -Vores arbejde (Del 4)
Danskerne fortæller historien om deres hverdagsliv fra 60’erne og frem til i dag gennem deres egne optagelser.
Da Erik og Margit Brandt fra Vedbæk skabte Danmarks første modeimperium, flød deres privat- og arbejdsliv langsomt sammen til ét. For dem var deres arbejde en livsstil – alle døgnets 24 timer. Helt anderledes forholdt det sig for familien Buhl fra Roskilde. Her var et arbejde udelukkende noget, man havde for at kunne holde fri fra det – og det var i fritiden, livet skulle leves. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med et arbejde siden 60’erne og frem til i dag, hvor flextid og hjemmearbejdspladser er blevet en naturlig del af vores arbejdsliv, og hvor et arbejde helst skal være sjovt og udfordrende.
Sendt første gang 12.12.06

Share This Post