Archive for november, 2008

Vinter i Danmark

lørdag, november 22nd, 2008

Den første vinterdag i Danmark. Det frøs 5,7 grader klokken 18:00 og nu klokken 23:46 fryser det 3,7 grader.

Østdanmark har fået mellem 2 og 10 centimeter sne og de første glatføreuheld med kvæstede er sket og et enkelt sted kørte en spritbilist ind i stuen til en ældre mand og flyttede ham og sofaen en meter længere ind i stuen. Lidt senere kørte spritbilistens storebror ind i redningskøretøjet samme sted og han var også påvirket af alkohol, så det går godt i Jylland.

Nu til det lidt mere jordnære, vi har gravet vores Fuchsia ned i vinterhi. Det tog det meste af eftermiddagen og der var 22 Fuchsia planter, en mindre end sidste år. Jeg har revet blade sammen på gårdspladsen, så nu er der fremkommeligt igen.

Julestjernene blev sat op her lørdag eftermiddag i Ansager by med selvkørende lift, så det var hurtigt overstået.

Der er fest på Ansager Hotel i aften. Det er lidt mærkeligt det lukker, men jeg har dags dato ikke hørt der er initiativer for at genåbne det. Jeg håber de slutter af med julebal, så det kan blive lukket med maner.

Share This Post

Frisk luft til hjernecellerne ????

onsdag, november 19th, 2008

Jeg tror ikke på mine egne øjne, da jeg læser mailen fra Jobindex.dk, der må være noget galt med min pc-skærm, eller også er http://www.jobindex.dk  gået amok?

Jo – mailen er rigtig – konstaterer jeg efter at have gnedet øjnene adskillige gange og skiftet til de skarpeste briller jeg er ejer af!

Der står i jobannoncen:
Her er det frie og uafhængige job til dig, der har lyst til at få en god løn, et stort ansvar og friskt luft. Sammen med gode kolleger skal du omdele post på cykel, knallert eller i bil om lørdagen.Citat slut

Hvad er så virkeligheden?
Uden for direktionsgangen i København eller områdekontoret i Aabenraa, så er friheden yderst begrænset! Der ligger manualer på alt hvad du skal lave. Rækkefølgen for opsortering af forsendelser er fastlagt ned til mindste detalje og besøgsrækkefølgen for kunderne er fastlagt af en computer, uden at spørge den berørte medarbejder!

Stod der ikke i jobannoncen – det frie og uafhængige job så virkeligheden opleves forskelligt af medarbejderen på omdelingscenteret og tekstforfatteren til jobannoncen, det nærmer sig et job opslag mod bedre vidende???

Jeg kikker således lettere forundret videre i jobannoncen.

Der står…………………………
Post Danmark er en af landets største virksomheder, og vi forbedrer os hele tiden. I takt med vores konstante udvikling kommer du til at prøve kræfter med nye og intelligente arbejdsmetoder, så du også selv udvikler dig.

Ak ja …….  pennen løber af med tekstforfatteren………………

Endnu et frygtløst citat…………………..
Vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt. Efter en grundig introduktion kommer du til at arbejde sammen med et team af dygtige kolleger. Du får brug for et godt overblik – og du får mulighed for at holde dig i god form. Citat slut

Hvad er så virkeligheden?
I bedste fald får du 5 dages introduktion i arbejdet, så forventes det du er stand til at udføre arbejdet. Det mest rigtige i jobannoncen er kravet til et ekstremt godt overblik og masser af fri motion, fordi arbejdstiden holder sjældent.

Det er modigt af Post Danmark at opslå jobs på den måde.
De unge mennesker vil blive skuffet og de vil derfor hurtigt forlade virksomheden efter den beskrivelse i annoncen.

 Se annoncen her.

 

Share This Post

Fodboldtræner er en usikker beskæftigelse!

mandag, november 17th, 2008

Troels Bech er fyret i dag efter mange og lange rumlerier. Esbjerg Fodboldklub har været længe undervejs med fyringen af deres højt uddannede træner, hvilket ellers ikke er normalt i dansk fodbold for tiden.

Fodboldtrænere skal levere resultater og der er snart ikke andet end 1. pladser der tæller i fodboldens fornemste række – vistnok kaldet SAS Ligaen?

SAS Ligaens “rosin i pølse enden” Esbjerg ligger lunt i svinget på sidstepladsen med 8 point. Der er dog endnu kun 3 point til stregen som betyder en plads i ligaen til næste sæson, hvilket kun er en sejr, men sejre er en stor mangelvare i Esbjerg.

Hvad gør Esbjerg så?

De fyrer træneren og ansætter en tidligere træner, nemlig Ove Pedersen, som er en fyret træner fra AGF!!

Hvad er så logikken bag det…………….?

Ja – det eneste svar jeg kan give på det – er en stor panik i Esbjerg Fodboldklubs bestyrelse og direktion. For visioner er der ikke bag den beslutning.

EkstraBladet skriver i dag:
….. en håbløs indkøbspolitik gennem de senere år, er måske mere end Bechs trænerarbejde årsag til nedturen. Og det undgår ikke at rejse tvivl om Søndergaards evner……….

og videre står der…………
Tillige er det fejldispositioner, der også falder tilbage på formand Jørgen Jensen, som bliver nødt til at indse, at enevælden for længst er afskaffet i Danmark, citat slut.

Den melding betyder en længere tids jagt på sportsdirektøren og formanden, så deres dage lakker derfor mod enden, hvilket måske betyder større magt til den nye træner?

Men er det ikke Esbjergs eneste mulighed for at overleve på sigt,  mere proffessionalisme i ledelsen?

Share This Post

Fogh har begået en fejl

søndag, november 16th, 2008

Du læser rigtigt, vores statsminister Anders Fogh Rasmussen har begået en fejl!

Det erkendte han på Venstres Landsmøde i dag, som blev holdt i Herning Congrescenter.

Det går over i historien at Ventres leder erkender en fejl og det var Villy Søvndal heller ikke længe om at kommentere på. Han sagde at når man kender Fogh genetik og natur, så er det en historisk dag for Danmark og dansk politik, at vores statsminister erkender han har begået en fejl.

Nu er det ligesom med rygere, der stopper med rygning, så er man stærk i troen de første dage, men så skal det stå sin prøver i den kommende tid!

Villy Søvndal vil gerne se konkrete resultater og han mener videre, at Fogh vil få brug for hjælp og den skal han få fra SF, lover SF’s formand.

Jeg mener det er klogt at statsministeren nu erkender vi skal bruge penge på grøn og CO2 fri energi, men det kommer 7 år for sent og efter en meget stor ødelæggelse af Svend Aukens miljøpolitik gennem hele Foghs regeringsperiode. Jeg vil kalde det for de 7 tabte år for Dansk Miljøpolitik.

De nye signaler fra statsministeren må også gælde kommunernes miljø politik, hvor man både bruger for meget CFO2 og samtidig er man igang med et systematisk ødelæggelse af landskaber og miljø i blandt andet Esbjerg og Varde Kommuner, hvor man tilsidesætter byggelinier i forhold til vandløb og fredede arealer. Men det lød der ikke noget om på Venstres Landsmøde i dag.

Share This Post

Naboer og fred

søndag, november 16th, 2008

Jeg har været til borgermøde om Musikgalleriet i Ansager onsdag aften på Ansager Skole.

På mødet blev der fremvist et støjsenarie beregnet ved 90 decibel højtalere, som betyder jeg bliver meget berørt af støj under koncerterne som kan vare i over 10 timer.

Der bliver givet tilladelse til brug af 100 decibel højtalere. Det lyder ikke af en stor forøgelse af støjen, men fakta er en 10 dobling af støj, hvis man bruger 100 decibel i stedet for 90 decibel højtalere. Det må selv man erkende vil rykke lidt på det gode naboskab.

Men det er nemmere at have de rigtige synspunkter når man bor uden for støjzonen i Østergade.

Personligt ser jeg gerne Musikgalleriet får mulighed for at udvikle sig, men det skal ikke gå ud over Musikgalleriets naboer med støjgener, det er min opfattelse.

Musikgalleriet har hidtil været baseret på akustisk musik, som ikke har været til gene for mig som nabo, det har givet en god forretning for Helge. Der er intet som kan ændre, at det fremover vil kunne give Helge og hans familie brød på bordet i fremtiden?

Det er i orden at have drømme om noget nyt, det har jeg også. Men Helge og Musikgalleriet burde tage udgangspunkt i at han bor i et udlagt boligområde og det stiller særdeles høje krav til et godt naboskab uden at påføre dem støj i den attraktive sommertid.

Britta Buhl sagde meget klart på borgermødet, at Musikgalleriet ikke kunne få økonomi i et begrænset koncert udbud, som det er foreslået af et mindretal i kommunens udvalg, der behandler lokalplanen. Det er vel ikke Helges private økonomi, der skal ødelægge mine mine weekender i min egen have med støj? Burde Helge ikke have anslået et mindre projekt, som der er økonomisk basis for? Man må nogle gange betale for sine hobbies.

Det var måske en god ide, at Helge besøgte sine naboer og fik en løsning, som kunne tilfredsstille Musikgalleriet og dets naboer. Jeg har endnu ikke mødt Helge, hvor han fortalte om sit projekt.

Helge er velkommen i Lindegade 13, når han kommer ud af sin tavse periode og vil tale om projektet med sine naboer.

Share This Post