Idéer til skattefradrag

Nye Babser giver skattefradrag i USA!
Den eksotiske danser (stripper) Cynthia Hess, med scenenavnet ”Chesty Love”, der sagsøgte de amerikanske skattemyndigheder for at få anerkendt et fradrag på 2.088 dollar for et brystimplantant, der gav hende en 85FF-barm. Hun fik medhold i retten, da dommeren mente det var scene-rekvisitter 🙂

Men ikke fradrag for dans!
Selv om dans er en rigtig god måde at holde sig i form på, så synes de amerikanske skattemyndigheder trods alt at det var for meget, at en postarbejder ville have fradrag for danseundervisning som en lægelig udgift.

Postarbejderen hævdede, at danseundervisningen var nyttig efter en benoperation, men en domstol kan i dette tilfælde skattemyndighederne medhold:-(

Minkpels
Et par mente at en minkpels til 2.500 dollar var en fradragsberettiget forretningsudgift, fordi de påstod, at minkpelsen var et led i deres arbejde i PR- og reklamebranchen.

Den sagde skattemyndighederne dog nej til, og det samme gjorde en domstol:-(

Falske tænder
Selv om det i USA er muligt at få skattefradrag for lægelige udgifter, så er der trods alt grænser. Og falske tænder er en af dem. Alligevel har der været forsøg på at få et fradrag med bid i.

En skuespiller forsøgte at liste et fradrag igennem, fordi han påstod at de fine nye falske tænder gjorde ham i stand til at ”udtale uden at hvæse”, men den gik altså ikke.

I et andet tilfælde forsøgte en mand fra Seattle at få en afskrivning på sine falske tænder, fordi de faldt ned i et toilet, hvilket manden mente var et ”fradragsberettiget helt tilfældigt tab.”

Han måtte dog selv bekoste et nyt gebis.

De oplistede eksempler er fra http://www.business.dk, læs flere på websitet.

Vil du have flere kreative forslag, så kontakt Bendt Bendtsen, tidligere konservativ formand. Han kender til de gratis glæder 🙂

 

Share This Post

En travl weekend

Lørdag stod den på afhentning af vores campingvogn, hvilket forløb glat bortset fra jeg “skød genvej” til Billund og havnede i Vejen, hvilket betød jeg blev forsinket med 8 minutter. På vej derud stod konen af i arrigskab i Krogager, fordi jeg roste hendes hår og sagde det ikke var nødvendigt med en hårfarvning.

Så jeg måtte selv hente campingvognen, hvilket heller ikke voldte mig de store problemer, fordi der var hjælpsomme folk derude i Billund, som gav mig en hånd med campingvognen.

Søndag var jeg på messe i Grindsted, hvilket var en god oplevelse, der skabte en masse kontakter, som jeg skal have på plads i den kommende tid! Konen var ikke med, da hun ikke var dampet af fra om lørdagen. Hun kørte mig godt nok til Grindsted søndag morgen, men hvordan jeg kom hjem igen, ja det var min  egen sag!

Sådan er så meget, men hun er åbenbart bedre til at skabe goodwill om sin person end jeg er, for jeg fik en mail i min mailbox, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal forstå, men der stod:
“vær glad for XXX XXXXXX – hun er guld vær”.

Det tænkte jeg så lidt over, da vedkommende åbenbart kun har hørt om den ene side af medaljen……..
og der måske så er meget farvet….

Det er derfor jeg kom med pointen, at hun er bedre til at promovere sig, end jeg er…………

Nok om det, det er skønt marts vejr i dag i Ansager, solen skinner og der er varmt i læsiden, men bidende koldt i vinden, så det et rigtig dansk forårsvejr i dag.

Share This Post

Og så…..

Frank Jensen, den pæne dreng, er i spil som overborgmester i København…………

Men er det manden, der skal løfte København op til metropol i Europa og bevare København med en socialdemokratisk overborgmester? Næppe vil jeg sige.

Frank Jensen er nydelig herre, men store politiske ambitioner og politisk gennemslagskraft …..
er ikke hans varemærke!

Man kan jo håbe han lært noget i Advokat Sammenslutningen, men det er næppe politisk gennemslags kraft, som Frank Jensen har hentet der.

I bedste fald må det være en “ommer” for partiet i København…………

Share This Post

Demente vaskes om natten!

Gamle demente på et lokalcenter i Trige ved Århus vækkes, vaskes og iklædes tøj om natten for at dæmpe personales travlhed i dagtimerne, skriver Ekstra Bladet torsdag.

Der står videre:Denne usædvanlige praksis er indført for omkring fire uger siden, bekræfter områdechef Jette Siggaard over for Ekstra Bladet og siger, at det handler om optimal udnyttelse af ressourcerne“.

Jamen er der slet ingen hæmninger i ældreforsorgen? Vi ser mange eksempler på misrøgt af ældre, der ikke kan svare for sig selv. Københavns Kommune har haft flere sager og nu melder Århus sig på banen med at tvangsvaske demente om natten. Det er fuldtændigt uhyrligt, at man overhovedet kan finde på det og det må mindst koste områdechefen jobbet omgående!

Jeg er selv 60 år og kan forvente om føje år at få brug for plejehjem eller ældrepleje. 

Skal jeg og andre forvente at blive behandlet som ting eller genstande, der bare skal passe ind i en tilfældig rutine på et plejehjem, uden hensyn til etiske normer eller menneskelige aspekter? Det chokerer mig!

Lad os få rimelige tilstande på de danske plejehjem, det er bestemt politikkernes ansvar, at skabe økomisk basis for, at de ældre bliver behandlet ordentlig på de danske plejehjem. Alt andet er aldeles uacceptabelt, uanset demens eller ej!

Pleje af ældre er IKKE kun et spørgsmål om optimal udnyttelse af ressourcerne, men i høj grad et spørgsmål om værdig pleje af de ældre, intet mindre!

Share This Post

Tillykke Post Danmark!

Post Danmark A/S har  skabt et overskud i år 2008 på 965 mill. kroner. Mod et overskud i 2007 på 713 mill. kroner. Tillykke til medarbejderne, er der vist grund til at sige. Men der bliver ingen gaver til dem i år 2009.

Jagten på besparelser stopper ikke, nej den intensiveres i årene fremover.

Guldkalven – det belgiske postselskab, De Post – La Poste,  er solgt fra og overskuddet i 4. kvartal 2008 udgjorde beskedne 91 mill. kroner.

Kerneforretningen er faldet i årene 2004 -2008 fra 1.206 til 817 mill. kroner eller 32,3 %. 

1.100 medarbejdere har fået sin afsked, som tak for det gode resultat, sådan kan der skabes overskud i Post Danmark.

De fleste er aftrådt ved naturlig afgang, men dem der er tilbage overtager en del af deres arbejde. Herved opstår en produktivitetsforbedring, som snart, og om ikke nu har nået smertegrænsen.

Året 2009 vil betyde store nedskæringer i medarbejderne begrundet i faldende trafik på et af de basale områder, nemlig brevposten…. og i nogen grad pakkerne.

Jeg kan ikke se ud af mine oplysninger, hvor stor en del De Poste – La Poste har skabt af Post Danmarks overskud, men den del af overskuddet skal skabes ved andre opgaver i Post Danmark A/S.

Kan virksomheden det?

Jeg tvivler, så derfor venter jeg spændt på regnskabet for år 2009, som skal reddes af salgssummen fra det belgiske postselskab DE POSTE – LA POSTE!  Men det er en engangspost og hvad så?

Jeg ønsker medarbejderne i Post Danmark A/S et godt arbejdsår i 2009. Der bliver brug for det.

Share This Post