Archive for juli, 2009

Vandværket er væk!

fredag, juli 31st, 2009

Vores gamle hæderkronede vandværk på Åhavevej i Ansager er forsvundet, uden jeg har set det!

Hunden og jeg skulle gå en anden tur i dag, så vi bestemte i “fællesskab” at gå af Åhavevej. Det vil sige hunden viste, hvor den ville gå og så den bønfaldende på mig…… og jeg accepterede så nødtvungent for ellers havde den sat alle fire ben solidt i jorden 🙂

Vi gik ud af Åhavevej i Ansager, som er en forlængelse ud på landet fra Lindegade af.  

Det siges af de ældre i byen, det er det gamle slagteris huse til medarbejderne, der ligger der. Det har det sikkert ret i, for de ligner hinanden til forveksling, trods det er flere år siden slagteriet blev nedlagt og fagforeningen NNF – blandt nogle kaldet “Nær og Nyd” flyttede fra Ansager.  Sammen med den flyttede juleballet fra Ansager, den syndige fest, der var tradition for 2. juledag. Det var synd for de verdslige folk i Ansager og folkene bag IndreMision, de mente, det var godt.

Sådan kan en julefest opdele et mindre bysamfund på den gamle jyske hede, men sådan er der jo så meget man kan, og det gjorde den gamle hotelmand så…………..
Hotel Ansager fortsatte med juleballerne til gavn for de unge (og nogle gamle), der var flyttet fra byen for at uddanne sig eller arbejde, de kunne besøge deres familie i julen og tage til bal på Hotellet for at møde deres gamle kammerater, såvel piger som drenge! De fleste gik ikke tørstige hjem 😉

Det gik godt indtil hotellet lukkede, fordi den nye hotelmand omkom på sin motorcykel, hvilket var trist for ham og byen!

Men tilbage til gåturen og hunden!!!

Hunden satte sig for at forrette sin nødtørft ud for det gamle vandværk på Åhavevej og det gav mig anledning til at studere omgivelserne medens jeg hev “lorteposen” op af lommen! Samtidig med det studsede jeg.  Der var sket noget, der var rigtig mange høje melurter på vandværksgrunden, en grønsag eller ukrudt, som man ser på mange byggepladser, ja – det er stort set det eneste, der gror lige efter gravemaskinen har forladt den. 

Jeg kikkede nøjere efter, der var sket noget!

Vores gamle vandværk var væk, totalt væk………   og jeg havde ikke set nedrivningsarbejdet være i gang, eller en lastbil, der kørte væk med byggeaffald.

Resten af turen funderede jeg over hvor hurtigt tingene kan ske. Ikke – det er trist vandværket er væk, for der kan blive en god byggegrund, hvis der ikke er miljøkrav på den, men hvad skulle et vandværk give af miljøproblemer ud over stafylokokker i vandet, hvilket er alvorligt nok, hvis der drikkes af vandværksvandet.

Men en dag er hotellet måske væk, mens jeg er en uge på ferie?   Ja – hvem ved?

Og forøvrigt? Hvad skal der ske med Ansager Hotel.  Er det næste, der står til nedrivning i Ansager?


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Det går mod efterløn……

fredag, juli 31st, 2009

Der er mange papirer der skal udfyldes for at få efterløn!

Efterløn er den rene svir - tænk at fri hver dag, bare min kone ikke læser det?

Først skal min arbejdsgiver have en opsigelse, så skal derudfyldes papirer til statspensionen og så kommer en tro og love erklæring til min A-kasse for at få efterlønnen.

Det drejer sig om fraværserklæring, ansøgningsskema, skema om overarbejde, lønsedler for 14 måneder, skattekort, afskedspapirer, pensionsoverversigter, bankoplysning om tillægspension, stillingtagen til fortsat ATP bidrag med 31 kroner pr. uge, som så lige giver det, jeg mangler, når jeg går på pension som 65 årig.
Så har jeg måske glemt noget?

Men jeg har oplevet en meget venlig betjening i STA, Middelfart, som er min A-kasse.

Jo der kan gå gå en formiddag inden det er på plads, men nu ligger kuverten på bordet og jeg mangler en tur på posthuset før den er sendt.

Det giver en lettelse i sindet, når det er på plads med pension og efterløn, så nu er det kun at afvente, hvormange supplerende oplysninger de offentlige instanser nu måtte ønske sig?

Nu går tiden og jeg nærmer mig den 31. august 2009, som betyder jeg går på efterløn og dermed indleder jeg “Den Tredie Alder” med alle de glæder det indebærer….


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Niels er død

søndag, juli 26th, 2009

Min svigerfar Niels Smed Sørensen, tidligere Klejs Smede og Maskinforretning, er død, den 26. juli 2009. (Teksten er bragt i Horsens Folkeblad den 29. juli 2009.)


Fhv. smedemester Niels (Smed) Sørensen fra Klejs er død, 82 år.Niels blev født ind i sit fag. Hans far, Johannes Sørensen, havde Klejs Smede og Maskinforretning, og her udstod Niels en del af sin læretid, men han ville videre.Det blev til nogle år hos Brynnildsen, Lystrup, og Martin Jørgensen, Honum, og Teknologisk Institut blev også brugt til uddannelsen, hvilket ikke var almindeligt på den tid. Svendeprøven blev bestået med prædikatet veludført.

Soldatertiden blev aftjent i Ingeniørtropperne på Svanemøllens Kaserne, København, hvor han blev udsendt til Tyskland til de fredsbevarende styrker i 1948/49.

Efter soldatertiden gik turen til Sjælland, hvor Niels forpagtede herregårdssmedjen på Lerchenfeldt Gods ved Kalundborg. Her traf han sin livsledsager, Anny Marie Nielsen, og de blev gift den 24. oktober 1953.

Den 1. juli 1961 overtog Niels Klejs Smede og Maskinforretning efter sin far. Det var en alsidig forretning, der stillede store krav til Niels’ faglige dygtighed, men det løftede Niels med stor flid og ærgerrighed.

Klejs Smede og Maskinforretning havde forhandling og reparation af cykler, biler og landbrugsmaskiner samt vvs-, trappe- og gelænderarbejde og skoning af heste. Blandt de mest kendte arbejder, Niels efterlader sig, er tv-tårnene i Klejs og Hobro, ungdomshjemmet Bråskovgård, lågerne ved Klejs Kirke og kunstsmedearbejder på flere herregårde i området.

Uddannelse af smedesvende var en af Niels’ store interesser. Der er udlært mange smedesvende fra Klejs Smede og Maskinforretning, heriblandt familiemedlemmer.

Der blev tid til lokalsamfundet, hvor Niels i en årrække var brandassistent i det lokale brandvæsen.

Den lokale afdeling af Smedemesterforeningen for Horsens og omegn havde også glæde af Niels.

Niels solgte smedeforretningen i 1978 og byggede hus på Midterfolden i Barrit, og samtidig havde han et
job hos Møller & Jochumsen i Horsens.

Han blev senere ansat på Compac Hydraulik i Juelsminde, der kunne bruge Niels’ faglige dygtighed. Her arbejdede Niels i en årrække, inden han gik på efterløn.

Efterlønstimerne blev brugt som smed hos Husby Huse, for det var ikke nok for Niels at gå hjemme.

Familien betød meget for Niels, ligesom kultur, mad og ture rundt i Danmark havde hans store interesse.

Turene foregik først på motorcykel med sidevogn, hvor børnene og madkurven blev pakket ned i sidevognen. Der blev besøgt museer, herregårde og mange campingpladser. Der kom flere børn til, og turene foregik i bil. På disse ture indgik familiesammenkomster, som Niels nød i fulde drag.

Børn, børnebørn og oldebørn havde en stor plads i Niels’ liv. Ingen opgaver var for store eller for små i bestræbelserne for at glæde dem. Der var tid til at passe børnebørn, slå græsplæne ved sommerhuset i As Vig og installere varme for børnene i deres huse, og fællesarealet ved Midterfolden var der også tid til at passe.

Mad var en af Niels’ lidenskaber. Han lavede røgvarer, spegede sild og grillede i haven på Midterfolden, og der går stadig snak om familiens julefrokoster, hvor Niels formåede at samle hele familien 1. juledag. Det blev en fast tradition, hvor familien bare skulle være sammen.

Campinglivet lagde meget beslag på Niels og Annys tid. De anskaffede sig en campingvogn, og der blev kørt rundt til campingpladser i hele Danmark.

Der blev anskaffet drivhus, og der blev leveret tomater og agurker til glæde for familie, naboer og venner.

Niels var glad for sang, musik og fester. Han havde et musikalsk gen. Han spillede på mundharmonika og harmonika efter gehør, for noder var der ikke tid til.

Desværre ramte sygdommen Niels. Han fik en blodprop og flere hjerneblødninger, som gjorde, at Niels tilbragte sine sidste år i kørestol. Det medførte, at Niels og Anny solgte huset på Midterfolden og flyttede til et mindre hus i Barrit på Smedetoften, og da Niels blev svagere, flyttede de til Kejsdalen i Juelsminde.

Efter et længere, svært sygeleje døde Niels den 26. juli omgivet af sin familie.

Niels Smed Sørensen efterlader sin kone, Anny, seks børn, Inge Lise, Marietta, Orla, Susanne, Johan og Allan, samt 15 børnebørn og otte oldebørn.

Æret været Niels Smeds minde.

Share This Post

Singler får børn

fredag, juli 24th, 2009

En rundringning til syv danske fertilitetsklinikker viser, at der de seneste år er sket en markant stigning i antallet af enlige kvinder, som bliver insemineret med donorsæd, skriver berlingske.dk

TV2 nyhederne har beskæftiget sig med fænomænet i dagens nyhedsudsendelser og den konservative ordfører Vivi Kier prædiker orden for familierne. Der skal være en mor og far siger hun i TV2!

Med udgangspunkt i den virkelige verden er der mange homoseksuelle par, hvor jeg formoder de er blandt kredsen af singler, der bliver insemineret, hvilket jeg mener er i orden.

Bogen “Fagre ny verden” fra 1932 ( Aldous Huxleys ) forudser problemet med mandens overflødiggørelse, så det har været kendt i nogen tid, at det vil komme ligesom det allerede sker i dyreverdenen, hvor hannerne i stor udstrækning frasorteres i produktionen. Der er kun plads til det perfekte menneske!

Jeg har i min omgangskreds bemærket at flere kvinder lever som singler. De samme singler stiller meget store krav til deres drømmeprins, så store krav, at disse mænd slet ikke findes :-), hvilket jeg respekterer er deres valg, men det skal ikke være samfundets pligt at insimenere disse kvinder, fordi de er kræsne i deres valg af partner.
Insemination af barnløse par, også homoseksuelle, er det samfundet skal gøre, så jeg er enig med den konservative orfører Vivi Kier, men jeg er dog lidt mindre mindre skinger i min retorik 🙂

Er vi på vej mod elite hanner, som skal donore sæd til fertilitetsklinikkerne. Er det sandt så vil der ske opfyldelse af endnu en spådom i bogen Fagre ny verden.

Læs artiklen på http://www.berlingske.dk.

Et uddrag fra bogen:
Allerede for 77 år siden advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra.

I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død.

En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma.

Køb bogen Fagre ny verden hos Saxo.dk.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Så kom dagen :-)

torsdag, juli 23rd, 2009

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post