Archive for februar, 2010

Camilla Broe venter…….

søndag, februar 28th, 2010

Camilla Broe er løsladt af dommeren i Maimi og straks opstod et nyt problem for hende, da hun er kommet til USA med politieskorte og dermed er hun uden gyldig opholdstilladelse eller visum.

Men himmel og hav, er det rene amatører, der sidder i regeringskontorerne i Danmark?

Brian Mikkelsen har sendt en dansker til USA i september måned til en amerikansk domstol, uden at sikre sig de juridiske forhold er i orden!

En forældelsesfrist, der overskredet med to år, derefter en løsladelse, som har været bebudet  i mange uger!

Så er det ikke forudset af Udenrigsministerueit eller Justitsministeriet, at hun kan få problemer med de amerikanske immigrationsmyndigheder på grund af manglende visum!

Og så har man ikke booket en flybillet! Som regering kan man vel skaffe en flybillet til en strandet dansker?

Det eneste udtryk jeg kan finde er, at det er jo det rene dilitanteri eller soap farce, det kan ikke gøres bedre i Hodde forsamlingshus 🙂

Share This Post

Muhammed tegningerne og Dagbladet Politiken

lørdag, februar 27th, 2010

Jeg har i lighed med andre prominente personer læst den udskældte undskyldning fra Politiken og citerer fra den :

Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder.

Imidlertid anerkender og beklager Politiken, at vores genoptrykning af Karikaturtegningen af Profeten Muhammed har krænket muslimer i Danmark og i andre lande rundt om i verden.

Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen.

Se hele artiklen her……. http://politiken.dk/debat/fakta/article910921.ece

 Morgenavisen Jyllands Posten bragte den 30. januar 2006 en længere tekst om Muhammed tegningerne, hvorfra jeg citerer:

Jyllands-Posten undskylder “uafviseligt” at have krænket mange muslimer med sine tegninger af profeten Muhammed    ………….

og senere i artiklen:

…….   De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde.

Læs artiklen i sin helhed på http://jp.dk/indland/article179721.ece

Og så er det jeg stiller mig selv det alt afgørende spørgsmål, hvad er forskellen på en undskyldning fra 2006 i Morgenavisen Jyllands Posten  eller den fra Politiken i 2010 ?

Jeg indrømmer, der mange ord om ytringsfrihed og pressefrihed i MJP artikel fra den 30. januar 2006, men er en undskyldning skrevet sort på hvidt ikke det samme?

Jeg er derfor enig med dem der skælder Politiken ud for den trykte undskyldning.

Det, der undrer mig er, at Politiken indgår en aftale nu og starter en debat om disse tegninger igen. Tegningerne har fortjent at dø en stille død, men det er bare min personlige holdning til dem, Jeg går ikke ind for at krænke andre i deres tro, for at skabe øget omsætning til et dagblad med vigende omsætning eller en tegner på avisen.

Tegningerne tjener kun provokationens formål og det tager jeg fuldt og helt afstand fra !!! 

Dansk Folkeparti lægger tegningen på deres hjemmeside, det kan jeg forstå, for det er partiets mærkesag! Jeg tager absolut afstand fra den publicering!

(Onde tunger kunne sige, at det er deres eksistensberettigelse på den sorte højrefløj i dansk politik, derfor publicerer Dansk Folkeparti den og høster endnu flere stemmer fra bekymrede danskere, det er usmageligt, men ikke overraskende!)

Se tegningen og Pia’s forudseelige retorik her…….. http://www.danskfolkeparti.dk/

Share This Post

Læsefærdighed

torsdag, februar 25th, 2010

Lærernes formand har fat i en pointe! Hvad hjælper det at sende 150 millioner kroner ud til kommunerne i de næste tre, når regeringen med den anden hånd indfører nulvækst i den kommunerne.

Pengene til øget læsefærdighed udgør 250 kroner pr. elev, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig med nulvækst i kommunen, så er der mange andre huller i dens økonomi, der dækkes med de penge, så formanden får ret i sin påstand, de penge når aldrig eleverne.

Der skal helt andre investeringer til hvis regeringen skal nå sit mål, se bare dette lille afsnit fra  http://uvm.dk:

En forsker i pædagogik rejste i flere år rundt med et foredrag, hvor han viste et skoleskema fra forrige århundredeskifte og et skoleskema fra i dag. Bortset fra, at det gamle skoleskema var skrevet med en sirlig håndskrift, og det aktuelle skema naturligvis var udskrevet fra en printer, så de umiddelbart meget ens ud. Og det var netop forskerens pointe. Skemaerne viste, at der reelt ikke var sket noget som helst i den danske folkeskole i de seneste hundrede år. Et lille tankeeksperiment viser, at forskeren naturligvis ikke har ret i sin provokerende påstand. Forestiller vi os, at en elev fra folkeskolen i 1903 pludselig havnede i en skoleklasse i 2003 eller omvendt, kan enhver danne sig et billede af det kulturchok, som den pågældende elev ville blive udsat for.

Der behov for investringer i gode rammer for undervisningen, både bygninger, undervisningsmidler, efteruddannelse af lærere og IT kræver enorme investeringer i de kommende år, hvis folkeskolen skal opfylde regeringens mål for vi skal være blandt de 10 bedste lande i verden!

Share This Post

En ener!

torsdag, februar 25th, 2010

Der er ikke solgt en eneste Land Rover Freelander i 2009!

Den er ude af bilmarkedet skriver http://www.dinepenge.dk/bil/artikel/disse-biler-gider-ingen-kobe?page=0%2C8  i dag! Land Rover er også ramt af stigende hensyn til miljøet, der får køberene til at vende sig væk fra de motorkraftige firehjulstrukne biler. Land Rover har senest forsøgt sig med at udstyre bilen med et brændstofbesparende stop/start-system.

Læs mere på http://www.fri.dk/bil/sparsommelig-firehjultraekker-i-storbyens-jungle .

 

Det er med at passe på sin bil for der kommer ikke mange brugte biler på gaden i de kommende år. Det er et problem, når man er glad for sin bil og der ikke er en erstatsningsbil at købe, hvis uheldet er er ude!

Men vi er i fint selskab mig og min bil, se bare her……………

LOTUS ELISE
VOLKSWAGEN PHAETON
MASERATI QUATTROPORTE
MAZDA RX-8
AUDI RS6
ASTON MARTIN DB9
BMW M3
BMW M5
BMW M6
FERRARI 360
JEEP CHEROKEE
LAMBORGHINI GALLARDO
LAND ROVER DEFENDER
LANCIA THESIS
KIA OPIRUS

Alle disse biler deler den tvivlsomme ære ikke at være solgt som nye biler og dermed nyregistreret i Danmark i år 2009.

Share This Post

Planen kom endelig

onsdag, februar 24th, 2010

Så kom den længe ventede plan fra regeringen og statsministeren. Jeg har glædet mig utroligt meget til at se den, for 10 måneder er længe at vente på et udspil fra en ny statsminister.

Og hvad indeholder den så?

Danmark 2020 – Viden > vækst > velstand > velfærd
Vi er nået langt siden 2001
Krisen har påvirket rejseplanen, men ikke målet
Sådan kommer vi fri af krisen

Regeringens 10 mål for 2020

  1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
  2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
  3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
  4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
  5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
  6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande
  7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
  8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
  9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
  10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden

Det internationale samarbejde
Et stærkt rigsfællesskab

Se det er jo reelt svært at være uenig i de 10 punkter, når man ikke har læst indholdet eller fået svarene på fra regeringschefen, hvad de reelt indeholder. Det hjælper ikke med skønne hensigter, hvis der ikke vilje og penge bag dem.

Vicestatsministeren Lene Espersen eneste svar om hendes tidligere krav til en reform af efterlønnen, var et angreb på Helle Thorning Schmidt, der gik på hun og Socialdemokratiet ikke ville deltage i den reform. Hun glemte at fortælle, at partierne Venstre og Dansk Folkeparti heller ikke ville det, men sådan er medievilkårene i dag.

Journalisterne er ikke klædt ordentligt på til disse pressekonferencer i statsministeriet, de undlod at stille kritiske spørgsmål til den manglende information fra vicestatsministeren.

En reform af efterlønnen er gemt af vejen til efter valget af valgstrategiske årsager, det ligger helt fast, men så kommer den!

Der skal ske en reform af førtidspensionen, de unge skal ikke parkeres på denne. Det lyder fint og rigtigt! Hvad er så årsagen til det sker. Det er en forringelse af psykiatrien og behandlingspladser, som den selvsamme regering har skåret ned på. Der skal ske en udbygning af behandlingen, men regeringen betale for den?

Om et par dage får vi det tredie trin af regeringens nylancering, der ser vi hvordan regeringen financiere fremtiden?  Det sker i Finansministeriet med finansministeren. Vi får så at se om det er andet end retorik og pæne ord, som statsministeren har fremlagt i dag!

Share This Post