Udenrigsminister på deltid!

Vi har en udenrigsminister på deltid.

Det er vel ok, at en kvindelig udenrigsminister er på deltid, men så må statsminsteren aflaste hende for nogle af arbejdsopgaverne i udenrigsministeriet, så Danmarks interesser varetages, selv om udenrigsministeren har vigtigere opgaver end at passe arbejdet.

Et eksempel på udenrigsministerens prioriteringer!

Udenrigsminister Lene Espersen (K) har atter misset et møde med den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, og en række af sine andre kolleger, men så er godt vi har Thomas Winkler, chef for Udenrigsministeriets juridiske kontor, der så kan drikke cocktails med en verdens vigtigste udenrigsministre på et møde i Polen i organisationen Community of Democracies.

Jeg kan godt forstå de konservative vælgere river sig i håret.

De Konservative kredsformænd er tæt på et kongemord, men de mangler en seriøs modkandidat, da Connie Hedegaard har fravalgt småkradserrierne i Det Konservative Folkeparti!  Og det redder måske “Ferie Lene”?

Men kære Lene – hvorfor lader du dog ikke Per Stig Møller være udenrigsminister, når du ikke kan lide jobbet? Han vil jo så gerne og så kan du feriere sammen med din mand og dine børn uden at skabe problemer for regeringen og dit parti og samtidig gøre en utilfreds Per Stig Møller, meget tilfreds igen:-)

Share This Post

Danske soldater har en farlig arbejdsplads!

I går blev endnu en dansk soldat såret i Afghanistan! Han var heldig, for 34 danskere er indtil nu dræbt i krigen til ingen hverdens nytte, for krigen vindes ikke med magt, heller ikke i år 2014, hvor de krigsførende nationer måske trækker deres soldater ud. Der kommer mange flere dræbte soldater til i de næste 3 år.

Danmark er i krig! En håbløs krig uden vi har udsigt til at vinde den. Træk os ud af den krig Lars Løkke, inden flere danske soldater dræbes!

Hvor mange krigsinvalider sidder der rundt i de danske kommuner? Og hvor mange soldater sidder i deres hjem eller lever i skoven med Post Traumtisk Stress Syndrom eller andre psykiske lídelser på grund af den krig?

Jeg har ikke antallet, men jeg tror der er mere end et 3 cifret.

Jeg mener aldrig den krig vindes med magt, men den kan vindes, hvis vi får udviklet Afghanistan med infrastruktur, uddannelse, udvikling af produktion og øgning af den enkelte afghaners levestanddard, men så skal Danmark som krigsførende nation i Afghanistan bruge ligeså mange penge på udvikling og mere til, end Danmark bruger på soldater krudt og kugler!

Den eneste måde Taleban ødelægges på er den skitserede løsning, krig fremmer Taleban!

Men det er i modstrid med den nuværende politik og indsats i Afghanistan, som den tegnes af den sorte krigsmager Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Jeg har svært ved at acceptere jeg er borger i en krigsførende nation. Jeg håber det får en hurtig ende og Danmark igen kun bruger sine soldater til fredsbevarende opgaver!

Share This Post

Et handicap!

Jeg har et handicap, som jeg har levet med i mange år, men det har ind i mellem kostet mig nogle “billige points”.

Og hvad er så mit handicap?

Jeg ikke kan huske navne! Personer som jeg møder i mange sammenhæng, privat og arbejdsmæssigt kan jeg selvfølgelig huske navnet på 🙂

Men personer jeg møder perifært, dem kan jeg ikke huske navnet på, men jeg kan oftest huske, hvor jeg har mødt dem og hvorfor? Det er mit handicap og det koster. Jeg ved selv, når de samme personer nævner mit navn og dermed husker det, så gør det et positivt indtryk på mig og åbner for en god dialog.

Det er der jeg mister ved mit handicap og jeg har derfor opøvet en teknik med at trække dem over til andre, så deres navn bliver nævnt af den andre samtalpartnere, hvilket kompenserer for mit handicap med ikke at kunne huske navnet!

Nu er der hjælp på vej for ErvervsBladet.dk skriver:
Den amerikanske forfatter Benjamin Levy har skrevet bogen ” Remember Every Name Every Time” (”Husk hvert navn, hver gang” red.). Til det amerikanske erhvervsmedie Forbes.com fortæller han om fire elementer til at huske et navn. Fokus, spørg, kommentér og benyt“.

Et af de ti tips lyder sådan:

Kom dem i forkøbet
Hvis du opdager en person komme imod dig, og du har glemt vedkommendes navn, er det bedste, du kan gøre, at begynde med at introducere den, du står og taler med. Dette vil formentlig få den senest ankomne til at præsentere sig selv
.

Et andet tip siger:

Gentag
“Den mest sikre strategi er at gentage personens navn, både i hovedet og ved at bruge navnet i samtalen ved f.eks. at sige ”Godt at møde dig, Tom”.

Pas på med at overdrive, men de fleste vil nok foretrække, at du siger deres navn én gang for meget, frem for at du har glemt det i morgen”.

Kilde: Benjamin Levy; ” Remember Every Name Every Time” og ErhvervsBladet.dk

Jeg ved ikke om det vil hjælpe mig i kampen mod mit skjulte handicap, men det er et forsøg værd.

Samtidig vil jeg sige undskyld til alle de spændende mennesker, som jeg har mødt gennem mine 61 år, hvor jeg ikke har kunnet huske deres navn!

Se alle ti råd her —->>> http://www.erhvervsbladet.dk/ledelse/tip-1-2-og-3 .

Share This Post