Archive for august, 2011

Det Konservative Folkeparti er sendt i skammekrogen af Pia!

tirsdag, august 30th, 2011

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti er meget vrede over Lars Barfoeds (K) og Margrethe Vestagers (R) åbenlyse flirteri i valgkampen.

Pia Kjærsgaard skriver i nyhedsbrevet:
Måske skal Det Konservative Folkeparti til at skifte navn?

Det med ”folkeparti” giver måske vælgerne mindelser om det ”forkerte” folkeparti, og så lyder ”radikal” da meget bedre. Eller måske KonservativtRadikale, eller RadikaleKonservative? Uanset hvordan navnet sammensættes, kan jeg ikke rigtigt få det til at give mening. Det kommer til at lyde så selvmodsigende og tåget. Nøjagtigt som det konservativt-radikale parløb i virkelighedens verden.

Nu siger de, at det handler om samarbejde over midten, og i medierne betragtes det som alletiders kioskbasker. 

Men jeg husker valget i 2007.

Dengang gik Ny Alliance præcis til valg på et opgør med blokpolitikken. Og partiet fik hurtigt medvind, fordi danskerne var trætte af blokpolitikken. Men det floppede totalt.

Anderledes er det ikke i dag, hvor meningsmålinger ligeledes viser, at et flertal af danskerne ønsker blokpolitikken afskaffet.”  

Men det, der er anderledes Pia Kjærsgaard, deter du og folkepartiet har trukket kortet med fremmedhad og stramninger af udlændingepolitkken allerede på 3. dagen efter valgets udskrivelse!

Det tyder på en hel del panik i Dansk Folkepartis valgkontor, for det skulle være trukket i de sidste dage før valget. Nu risikerer du og Folkepartiet, at dit trumkort dør før den sidste partilederunde før valget – og dermed mister sin værdi.

I dag skærpes kravet fra DF til Lars Barfoed, nu skal han stoppe med flirteriet Margrethe Vestager, for gør han ikke det, så er der ikke plads i regeringen til ham efter valget. Men forudsætter det ikke, at Dansk Folkeparti har vetoret overfor statsministeren, som partiet har haft det de sidste 10 år?

Partiet udtaler: “De konservative har ingen fremtid i en borgerlig regering“.

Vi har fyret Lars Barfoed én gang. Så blev han desværre taget til nåde. Nu må det være tid til at fyre ham og de konservative én gang for alle,” siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen.

Jeg har svært ved se der er en vej tilbage for De Konservative og Lars Barfoed, når nu liget er kommet ud af skabet. Selv i Venstre ulmer uroen om samarbejdet med Dansk Folkeparti. Det kun fordi statsministeren har kvalt debatten om samarbejdet med DF, det endnu ikke er brudt ud i lys lue.

Der er intet som en vred mor og det er endnu værre, når hun er jalou!

Det kan godt være Dansk Folkeparti skal vænne sig til at have mindre magt i det nye Folketing.

 

 

Share This Post

Venstres valgkampagne skrider i disse timer……

mandag, august 29th, 2011

Lars Løkkes to slagnumre i valgkampen står fald i disse timer.

1. Boligpakken.

Lars Løkke og Venstre er under pres for at indgå en aftale om boligpakken gældende fra den 20. august 2011. Men det vil han ikke, for det er en del af hans valgstrategi, at der skal skabes usikkerhed om boligejernes situation under en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S).

Desværre duer denne strategi ikke længere, for S og SF har inviteret Lars Løkke til forhandlinger om en aftale på boligområdet, hvilket Lars Løkke pure afviser. Invitationen står der stadig til Venstre og Margrethe Vestager (R) presser Venstre for at få den aftale igennem.

Men “Lille Lars fra Græsted” har endnu ikke erkendt valgjokeren er udspillet.

Lars Løkke turnerer stadig rundt og fortæller boligejernes situation kun kan fastholdes med en stemme på Venstre!
Han får ikke et flertal sammen med Dansk Folkeparti, det har Pia Kjærsgaard klart meldt ud.

Regeringen fusker med virkningen af deres boligpakke. Finansministeren udtalte i Søndags Politiken, at virkningen af boligpakken var 30.000 nye jobs. Men i baggrundsmaterialet skønner hans embedsmænd, der KUN drejer sig om måske 15.000 jobs og måske mindre, da de skriver der hersker usikkerhed om tallene.

Formanden for ejendomsmæglerne siger i dagens TV2 News, der er et stort behov for en aftale straks, for boligmarkedet er totalt dødt.

Hvorfor er du ikke i gang med forhandlingerne og boligpakke, Lars? Er din valgkampagne vigtigere end det danske samfund?

 

2. Fair Løsning og 12 minutter.

Statsministeren tordner løs på S og SF’s Fair Løsning og især de meget omtalte 12, der skal forhandles med arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Han kalder det “duer på taget”, “økonomisk uansvarlighed” og mere i den dur.

Men der er mange der husker, at den selvsamme Lars Løkke i 2008, som finansminister, fremførte i Politiken: ” Det er et tankevækkende regnestykke, hvis alle arbejder en time mere om ugen – vil det give det samme som en halvering af dagpengeperioden“.

Løkke, hvad er der sket siden 2008 – nu kan 12 min ikke løse noget ?

Hvad gjorde Lars Løkke, som statsminister, han halverede dagpengene sammen med Dansk Folkeparti.

Igen og igen fastslår Lars Løkke, at han har et kontant budget, der hænger sammen.

Desværre æder mikrofonholderne i TV-valgudsendelserne den påstand råt, de korrigerer ihvertfald ikke statsministeren, når han fremturer med den påstand endda 6 gange i den første udsendelse!

Det er IKKE rigtigt, der er balance i regeringes økonomiske politik, siger flere eksperter.

Lars Løkke fortæller gang på gang der er balance i regeringens økonomi. Sandheden er der kun er balance i år 2020, de øvrige år før og efter er der underskud!!!

Lars Løkke fortæller gang på gang der er balance i regeringens økonomi. Sandheden er der kun er balance i år 2020, de øvrige år før og efter er der underskud!!!

Lars Løkke opnår ligevægt på sit budget i 2020, både i årene før og derefter er der underskud. Kurven går op fra budgetunderskud på 3-4 procent og rammer nul i 2020, derefter går den ned igen.

Fakta i følge Berlingske:
Løkkes budget balancerer kun i 2020. I både årene før og efter er der underskud.

S og SF holder pressemøde mandag den 29. august 2011 klokken 11:00, hvor de fremlægger deres økonomiske politik – “Pengene i kassen”.

Her vil de mane regeringens og Lars Løkkes påstande om økonomisk uansvarlighed i jorden.

Lykkes det, så har Lars Løkke for alvor problemer med sin valgkampagne, for så skal han relancere sit økonomiske skræmmebillede af S+SF’s “Fair Løsning”,  samtidig med han skal håndtere De Konservatives enegang med De Radikale, oven i det er der slagsmålet med Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard om boligpakken.

Derfor er Lars Løkke (V) og politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) så skinger i deres retorik i disse timer…….


 

Share This Post

Kampen om statsministerposten efter valget………….

søndag, august 28th, 2011

De Radikale og De Konservative flirter åbenlyst med hinanden om samarbejde om Finansloven efter valget, det bringer Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard på krigsstien.

Pia mener en stemme på De Konservative er en stemme på rød blok, men der tager hun fejl, for det er en stemme på en borgerlig regering, der ikke har Dansk Folkeparti som støtteparti.

Men det ved Pia sikkert, men det siger hun ikke, for hun er interesseret i at gøre De Konservative mindre, så det får færrest mulige mandater, så hun kan overtage deres plads i regeringen.

Det vil være svært – nærmest umuligt – at komme udenom det næststørte borgerlige parti, hvis De Konservative får det valgnederlag som meningsmålinger giver dem for tiden. Og Lars Barfoed (K) har tirret “mor” tidligere med sin udtalelse om Dansk Folkeparti ikke kommer i regering efter valget. Så der er tændt op under statsministeren, hvis han mod forventning skulle blive genvalgt.

Helle Thorning-Schmidt har en rigtig god grund til at være bekymret, for De Radikale har placeret sig godt strategisk før valget, så de kommer i regering efter valget, spørgsmålet er bare hvilken regering?

Bliver det en S-SF-R-regering eller en V-K-R regering med støtte hen over midten med hende selv som statsminister? For S og SF har bundet sig så tæt i valgkampen, så det er utænkeligt med en S-R regering, med mindre SF får et forrygende dårligt valg, hvad jeg bestemt ikke håber på.

Margrethe Vestager (R) har to muligheder en rød regering eller blå regering med hende selv som statsminister.

Margrethe Vestager (R) har to muligheder en rød regering eller blå regering med hende selv som statsminister.

Spørgsmålet står åbent, selvom  Margrethe Vestager forsat i valgkampen peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Men en regering med hende selv som statsminister opfylder også hendes valgløfter om en ny regering, der samarbejder over midten i dansk politik!
(Det begreb kaldte Lars Løkke i går under Afrika indsamlingen POLITIKERSPROG) 😉

Det er mandattallene der afgør Margrethe Vestagers eller Helle Thorning-Schmidts skæbne som den første kvindelige statsminister i Danmark.

Tør Margrethe Vestager tage posten, når og hvis den byder sig, for hun har ambitionerne til det. Det tjener hende til ros hun ikke har gentaget sin tidligere formand Marianne Jelveds fejl med selv at kandidere som statsministerkandidat.

Jeg anbefaler fortsat en rød S-SF(R) regering 🙂

Share This Post

12 minutter……… og Lars Løkke manglende forståelse af Fair Løsning!

lørdag, august 27th, 2011

Valget er udskrevet og en af statsminister Lars Løkke Rasmussens slagnumre er at angribe Fair Løsning og især punktet om de 12 minutter. Det samme bruger Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard megen tid på, hvorimod De Konservatives leder Lars Barfoed hælder mere til at forklare om de konservatives valgoplæg og ideologiske grundlag.

For at hjælpe disse borgerlige ledere og de 21,4 % af den danske befolkning, der stadig er i tvivl om hvor de skal sætte deres kryds den 15. september bringer jeg nedenfor en forklaring på Fair Løsnings 12 minutter.

Forklaring på Fair Løsnings 12 minutter.

John Dyrby Paulsen, MF for Socialdemokratiet.

John Dyrby Paulsen, MF for Socialdemokratiet.

Af John Dyrby Paulsen, MF(S), Bragt i Korsør Posten og Skælskør avis 15/3

Vores Fair Løsning med bl.a.”12 minutter mere om dagen” har helt forståeligt rejst en del spørgsmål, som jeg synes det er vigtigt at give svar på. Lad mig derfor gå direkte til sagen:

1. Den ekstra arbejdstid skal ikke indføres, før der er sat tilstrækkelig gang i økonomien til, at der er brug for ekstra arbejdskraft. Derfor starter Fair Løsning med, at vi sætter gang i væksten og skaber arbejdspladser. Og det gør vi ved at fremrykke offentlige investeringer (f.eks. renovering af nedslidte skoler, plejehjem og andre offentlige bygninger – og det er private firmaer, der skal udføre arbejdet), og tilføre sundheds- og uddannelsessektoren flere ressourcer.

2. Når der er sat gang i væksten – og det koster 10-15 mia. kr. – kan vi løse efterspørgslen efter arbejdskraft på 3 måder: vi kan lade produktionen ske i udlandet, vi kan importere udenlandsk arbejdskraft, eller vi kan alle arbejde lidt mere. Det er oplagt, at den sidste mulighed giver den bedste danske økonomi og de bedste betingelser for at bevare vores velfærdssamfund. Det er den mulighed S-SF har valgt at fokusere på.

3. Når danskerne skal arbejde mere, skal det naturligvis være med fuld løn!

4. Der er ikke på forhånd lavet en færdig aftale med arbejdsmarkedets parter om højere arbejdstid. De fleste af de store lønmodtagerorganisationer har givet håndslag på at finde de ca. 15 mia. kr., som en gennemsnitlig længere arbejdstid på 12 minutter om dagen vil betyde. Mig bekendt har de store lønmodtagerorganisationer ikke adspurgt deres medlemmer direkte, om de vil deltage i løsningen af udfordringerne for dansk økonomi, men formændene har givet håndslag på at finde løsninger, der bidrager med 15 mia. kr.

5. Løsningen behøver altså ikke nødvendigvis at være ”12 minutter mere om dagen”. Vi har sagt, at dét kan være en løsning, men hvis arbejdsmarkedets parter foretrækker det, kan de sagtens foreslå andre løsninger. Pointen er bare, at løsningen skal skaffe 15 mia. kr. i såkaldt langsigtet økonomisk holdbarhed.

6. Løsninger, der supplerer ”12 minutter mere om dagen”, kunne være at vi bliver længere tid eller flere mennesker på arbejdsmarkedet, bedre uddannelse af arbejdsstyrken, styrket flexicurity, lavere sygefravær eller opkvalificering af ledige m.v.

7. Hvornår der bliver brug for ”12 minutter mere om dagen” (eller hvordan arbejdsmarkedets parter nu vælger at finde de 15 mia. kr.) afhænger af, hvor hurtigt vi får sat gang i væksten i den danske økonomi. Men trepartsforhandlingerne vil gå i gang med det samme, når vi overtager ansvaret for dansk økonomi, og de aftaler vi når frem til, vil så blive ført ud i livet efterhånden, som de kan blive vedtaget i overenskomstforhandlingerne.

8. Bemærk i øvrigt at den høje arbejdsløshed lige nu sagtens kan imødegås ved, at der laves solidariske ordninger, hvor nogle medarbejdere går ned i tid (og dermed løn) for at bibeholde jobs til kolleger, der ellers ville blive fyret. Jeg har stor sympati for sådanne solidariske løsninger og bifalder dem, men målet må være, at skabe flere ”rigtige” jobs gennem vækst i den danske økonomi – kun sådan kan vi fastholde vores velfærdssamfund i fremtiden.

Fair Løsning er ikke en mirakelkur, der med et snuptag kan løse alle udfordringer. Det er ”fair nok”, hvis nogen ikke kan lide løsningen eller ikke ønsker (eller kan) bidrage med en længere arbejdstid, men som politikere er vi nødt til at anvise løsninger, der både virker, og som er fair. Danmark er et af de lande i Europa, der har den korteste årlige arbejdstid, og selv med 12 minutter mere om dagen, vil vi ligge i den lave ende. Men som sagt: det er altså først, når der er behov for den ekstra arbejdstid, at vi skal arbejde lidt længere, og det er naturligvis med fuld løn!

Med denne gode forklaring håber jeg at have hjulpet med forståelse af Fair Løsnings 12 minutter, så vi kan tale politik i valgkampen 🙂

Share This Post

God valgkamp……………

fredag, august 26th, 2011

Jeg vil fejre udskrivelsen af valget med afdøde Svend Aukens kongrestale fra 2008. Den er stadig aktuel, der tales om afskaffelse af efterløn, forringelse af dagpenge, som eksempler.

Hør den her………..

 

God valgkamp

Share This Post