Archive for april 16th, 2012

Villy vandt 1. omgang i slaget med rebellerne, men vandt han partiet?

mandag, april 16th, 2012

Den borgerlige presse har i de sidste 14 dage op til SF’s Landsmøde dømt Villy Søvndal ude og SF til politisk undergang.

Villy Søvndal sendte næstformanden Meta Fuglsang ud i kulden på SF's Landsmøde på Cromwell i Kolding i weekenden 13. - 15. april 2012.

Villy Søvndal sendte næstformanden Meta Fuglsang ud i kulden på SF's Landsmøde på Cromwell i Kolding i weekenden 13. - 15. april 2012.

Der har været strid om partiets fremtidige politiske linie, der har været fraktionsstridigheder og person opgør i den seneste tid. Det sidste personificeret med formandens ekskone og hendes støtter.

Det mest oplagte spørgsmål, det er rebellernes kamp mod Thor Möger Pedersen, der er centralt placeret i landsledelsen, skatteminister og nært allieret til formanden. Han er tilmed er partiets chefideolog. Rebellernes angreb på han er et indirekte angreb på partiformanden, sandsynligvis fordi de ikke havde modet eller viljen til et direkte frontalt angreb på Villy Søvndal.

Men det er ikke unormalt der foregår en politisk debat i et parti, når man skal vedtage et nyt principprogram om partiets politiske mål, som dækker en lang årrække frem i tiden, det tror jeg sker i alle levende politiske partier.

I det hele taget anser Politikens politiske redaktør Mette Østergaard landsledelses- og næstformandsvalget som en triumf for partiformand Søvndal.
 
Det er et nederlag til idealisterne, de gamle SF’ere, de fodformede. Det var Villys arbejderister og moderne SF’ere, der vandt, da weekenden var ovre. Han har fået en række af sine stærke folk ind i landsledelsen, og det gav sig så også til udtryk i det valg, der blev gjort i forhold til næstformand“, siger hun.

Villy Søvndal står svagt i meningsmålingerne og tilsyneladende er hans magt styrket i partiet, så styrket at han har vraget næstformanden Meta Fuglsang, der blev topscorer til Landsledelsen med 224 stemmer mod Mattias Tesfaye, der fik 184 stemmer og Mette Touborg, der fik 149 stemmer.

Med mindre der er alvorlige personlige modsætninger mellem Villy Søvndal og Meta Fuglsang, så er det en uklog beslutning, der meget vel kan blive enden på Villy Søvndals formandstid, ikke så længe SF sidder i regeringen, men umiddelbart efter næste valg, hvis SSFR regeringen ikke fortsætter.

Rebelerne har nu en skuffet vraget næstformand med taleret i Landsstyrelsen og som tilmed har pressens bevågenhed. Det bliver spændende at se om Mete Fuglsang og Pernille Fram finder sammen i et samarbejde, som dermed åbner for en fortsat fløjkrig i SF, eller om hun finder en ny platform i samarbejde med formanden.

 

Share This Post