Archive for november, 2012

EU missilet gik af i utide på Venstres Landsmøde…..

søndag, november 18th, 2012

Venstres løsgående “Missil” Jens Rohde stod foran at skulle kåres i dag på Venstres Landsmøde i Herning, som spidskandidat for Venstre til det kommende EU valg i 2014.

Venstres bombemand i EU Parlamentet - Jens Rohde....... er ikke gode venner med partitoppen...

Venstres bombemand i EU Parlamentet – Jens Rohde……. er ikke gode venner med partitoppen…

 

Men så kunne han ikke holde piben og skrev en kronik i Berlingske i dagens udgave sammen med formand for Europabevægelsen, Erik Boel , det er rigtig “bad timing”, man kunne forvente andet af en politiker med hans erfaring.

Venstres Jens Rohde erkender efter en kraftig anbefaling fra Lars Løkke og Venstres top, at hans kronik i Berlingske har skabt forvirring om Venstres linje i EU-politikken.

Derfor vælger han og partiet her til aften efter et langt krisemøde under festen på Venstres landsmøde i Herning at udskyde valget af partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Der er nogen, der måske ville kunne misforstå, hvorvidt der er tale om et debatoplæg eller et kampagnegrundlag. Jeg har forsøgt at lave debat for at få regeringen ud af busken og skabe en debat om, hvilken vej Europa skal tage, men det har aldrig været tænkt som et kampagnegrundlag“, siger Jens Rohde til pressen.

Selv om Lars Løkke Rasmussen i sin afslutningstale kalder det “et overordentligt godt landsmøde”, må det være en vred formand og Venstre-top, der forlod landsmødet i Herning Kongrescenter og partiets 1.300 medlemmer.

Det, der skulle have én lang begejstring for Løkke nye projekt om nulvækst i det offentlige, er det seneste døgn endt i intern splid og forvirring om partiets EU-politik.

Og så er der ingen der har taget stilling til om det er fornuftige synspunkter Jens Rohde fyrer af i utide………..

Det er bare et eksempel på amerikansk mediepolitik ikke kan overføres direkte til et Venstre Landsmøde, og heldigvis for det!

Share This Post

Skattelettelser, skattelettelser er svaret fra Venstre!

søndag, november 18th, 2012

Kontanthjælpsmodtageren skal betale for Venstres skattelettelser……

Venstres vil bruge pengene fra reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og SU på at sætte skatten ned. Men det er ikke skatten på arbejde, der skal sættes ned. Høje erhvervsskatter er Danmarks hovedproblem, siger Lars Løkke (V).

Lars Løkke holder talen på Venstres Landsmøde i Herning

Lars Løkke holder talen på Venstres Landsmøde i Herning

Skatten skal ned for at styrke dansk konkurrenceevne. For kun på den måde kan vi sikre danske arbejdspladser og dermed vores fælles velfærd. Det var budskabet fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, da han holdt tale i forbindelse med Venstres Landsmøde i Herning.

Vi kan i længden ikke klare os i den internationale konkurrence, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved vores konkurrenceevne. De for høje skatter og afgifter. De særlige danske byrder på vores erhvervsliv. De for høje offentlige omkostninger.  Alt det, der driver danske arbejdspladser ud af Danmark, så de bidrager til velfærden ude i verden, hvor de skulle bidrage til velfærden her hjemme i Danmark. Alt det, der koster arbejdspladser og truer den helt nære velfærd“, sagde Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke glemte at fortælle de glade  venstrefolk  på landsmødet, at Sverige godt nok nedsætter selskabsskatten betydeligt, men samtidig sanerer den borgerlige svenske regering voldsomt i de skattemæssige fradrag, som de svenske virksomheder har fået tidligere – og bruger de mistede erhvervsfradrag til betaling for nedsættelse af selskabsskatten.

Skal Venstre følge den svenske model, så må han huske at fjerne de skattemæssige fradrag for de danske firmaer i takt med den danske selskabsskat nedsættes. Men det er forkert at bruge provenuet fra reformerne fra de sociale områder til at rette op på den tidligere VK-regerings  287 skatteforhøjelser, som den foretog under det højt profilerede, men falske, skattestop.

Der er nok ikke en dårlig ide at fjerne selskabsskatten på de præmisser, for så kommer de multinationale virksomheder til at betale skat i Danmark. (Det er der ikke mange der gør i dag)

Det er forståeligt Lars Løkke har dårlig samvittighed over de tabte arbejdspladser.

På landsmødet gjorde han nar af regeringens skabelse af 20.000 arbejdspladser og pralede af VK-regeringen havde skabt 100.000 arbejdspladser.

Det er uforståeligt at lederen af de største oppositions parti står og lyver på et landsmøde, uden at mikrofonholderne fra TV2, TV2 News og DR’s Bent Stuckert ikke piller den historie fra hinanden……..

Der er rigtigt VK-tregeringen under højkonjukturen i årene 2002-2004 skabte 100.000 arbejdspladser, men så tabte VK-regeringen 199.000 arbejdspladser alene på det private arbejdsmarked fra 2008 til primo 2010. Tabet af arbejdspladser fortsatte indtil regeringskiftet den 3. oktober 2011.

Så det er “lånte fjer” Lars Løkke håner S-SF-R-regeringen med, for ikke at sige, der er direkte løgn det, Lars Løkke fortæller sine medlemmer på landsmødet.

Men der er dumpekarakter til TV2, TV2 News og DR’s Bent Stuckert for dækningen af Lars Løkkes landsmøde tale. Om det er bevidst manipulation af de danske vælgere, eller det er ekstrem dårlig research fra dem, det må stå hen i det uvisse.

Begge dele er lige slemt!

Share This Post

Hvad har Ole Sohn (SF) gang i?

fredag, november 16th, 2012

Danskernes løn er for høj. Og det er meget skadeligt for Danmarks konkurrenceevne“.

Har du det godt Ole?

Har du det godt Ole?

Sådan lyder meldingen fra den tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF), der vil have lønningerne sat ned samtidig med, at skatten skal sænkes sådan det kan betale sig, at gøre en ekstra indsats.

Til Børsen siger Ole Sohn, at der skal være plads til at lønmodtagerne går 15-20 pct. ned i løn, for at undgå afskedigelser, og for at undgå, at Danmark mister arbejdspladser og opgaver til udlandet.

En tillidsmand og hans kollegaer vil jo hellere gå ned i løn, end at en tredjedel af de ansatte skal fyres“, siger Ole Sohn til Børsen.

Og den tidligere minister beskriver i Børsen Danmark som en nation, der forsøger at køre over et højt bjerg i femte gear, hvor der mangler motorkraft. og der tabes hastighed.

Ole Sohn rammer sømmet på hovedet med sit ønske om, at venstrefløjen skal fokusere på konkurrenceevnen“, siger Dansk Metals formand.

Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen er helt på linje med SF’s Ole Sohn, der i dagens udgave af Børsen gør sig til talsmand for, at venstrefløjen skal fokusere på den danske konkurrenceevne og produktiviteten i kampen for at bevare velfærden.

“Jeg er helt enig med Ole Sohn. Vi skal have øget produktiviteten” siger Claus Jensen, Dansk Metal, til Børsen.

Det er overraskende for mig Ole Sohn kommer med den melding og han får også gevaldige tæsk for sin udmelding af Enhedslisten og 3F Fagbladets fredags klummeskribent Rasmus Jønsson, der skriver:

Ole Sohn har i en årrække været højrefløjens yndlingsoffer, men efter hans udtalelse om at lønnen og skatten skal ned, står han til at blive borgerligt æresmedlem.

Venstrefolkene må have knebet sig i armen, da de vågnede op til Ole Sohns udmelding om, at lønnen skal sænkes og skatten skal ned. Ingen spindoktor i verden kunne levere en bedre optakt til weekendens Venstre-landsmøde.

Venstre er netop i gang med en offensiv, hvor de kæmper for erhvervslivet og mod lønmodtagerne. Claus Hjort kræver lavere løn, Inger Støjberg har stillet lovforslag, der skal ændre den danske model, og partiets kommunikationsramme er bygget op om, at erhvervslivet er heltene, der kæmper for landets konkurrenceevne, mens lønmodtagerne er krævende dovendyr“.

Jeg kan ikke gennemskue Ole Sohns hensigt og timing med hans kronik i Børsen, bortset fra han IKKE kunne komme med den udmelding, da han var minister.

Går Ole Sohn virkelig ind på danske timelønninger på 63 kroner eller mindre, som er det tyske løn for store dele af de  ufaglærte tyskere, der står uden for de tyske fagforeninger? Det kan jeg ikke tro på?

Det havde ikke været overraskende, hvis afskedssalutten fra den tidligere erhvervsminister ville have været en tak til lønmodtagerne for ikke at kræve mere i posen til overenskomstforhandlingerne. Eller en lille kritik af erhvervslivet for at være for grisk i opgangstider og have for travlt med at give samfundet skylden i nedgangstider.

Venstre har allerede kastet sig over Ole Sohns artikel i Børsen. “Man får sin barnetro på den menneskelige logik tilbage,” siger den tidligere statsminister begejstret i sin skamrosning af Ole Sohn i dagens aviser.

Det hjælper Venstre ud af den kattepine Claus Hjort frederisken har anbragt Danamrks største arbejder parti i ved chefstrategen medleing og danskerne skal ned på niveau med tyske lønninger og det offentlige skal spare 65 milliader kroner, som betyder 130.000 arbejdspladser forsvinder i kommunerne.

Det vil indgå i Lars Løkke Rasmussen tale på weekendens landsmøde.

“Det er imponerende og befriende, og det er tidsmæssigt helt rigtigt set, at Ole Sohn kommer med de udtalelser netop nu. Jo længere vi venter med at tage fat i disse problemer, des sværere bliver det. Hvis vi ingenting gør nu – og det er også et valg – så vil vi stå med meget store problemer om fem-seks år,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

Tak for det Ole Sohn, det vil stå som din største fejltagelse, større end din “flirten med KGB penge” til “Danmarks Kommunistiske Parti”.

Men hvad er så Ole Sohns ærinde som tidligere fagforeningsformand for 3F og tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, gruppeformand og minister for SF?
Jeg forstår dig ikke……. og kan ikke give et svar på mit spørgsmål.

 

Share This Post

Liberablende Alliance, nej det er ikke en stavefejl…

torsdag, november 15th, 2012

Partiets formand Anders Samuelsen skriver i dag…….

Jeg mangler en forklaring, Anders!

Jeg mangler en forklaring, Anders!

Politik er en underlig størrelse. Politikere, der sidder på magten, er så bange for at miste den igen, at de ikke tør komme med bare det mindste pip, som kunne risikere at genere nogen. Derfor ender de med at undgå reelle reformer, tale udenom eller helt at tie.

Men når de samme politikere så mister magten, får de pludselig tungen på gled. Så er der ikke nogen grænser for ærligheden, og friske ideer myldrer frem.

Det så vi i sidste uge, da Claus Hjort genfandt sin sunde liberale fornuft og foreslog lavere lønstigninger og lavere skat for at forbedre konkurrenceevnen. I dag er det så Ole Sohn, der med ét kan se lyset. Han er ikke længere erhvervsminister og medlem af regeringen, og derfor kommer han nu med den glimrende idé, at venstrefløjen også bør arbejde for en forbedret konkurrenceevne – blandt andet ved at sørge for netop lavere lønstigninger og lavere skat.

Selvom jeg har været i politik i rigtig mange år efterhånden, holder jeg aldrig op med at undre mig over mine kollegaers lynhurtige holdningsskift“.

Nu er det jo nemt og stå ude på sidelinien og råbe op – og så for at bevare sin troværdighed indgå et “ufarligt forlig” med regeringen om Kriminalforsorgen. Det er sådan set Liberal Alliances indstats i dansk politik til dato.

Det evige omkvæd fra SAXO Bank partiet Liberal Alliance:
Liberal Alliance fortsætter med at sige det, vi hele tiden har sagt: Lavere skat, bedre rammevilkår for erhvervslivet og en mindre offentlig sektor forbedrer Danmarks konkurrenceevne og fremtidssikrer velfærdssamfundet“.

Når det kommer til realpolitik om finanslove og reformer, så melder partiet fra, for så når forligene er indgået råbe op om Liberal Alliance kan gøre det bedre……..

Anders kom nu ind i dansk politik…..

Forklar hvordan vi kan bevare det danske velfærdssamfund med en bruttoskat på 40% – 40.000 færre ansatte i det offentlige – skattefritagelse for SAXO Bank og erhvervslivet. Det er trods alt en skattenedsættelse på mere end 22,6% af den totale personskat der betales i Danmark, der ikke er modsvaret af en nedgang i offentlige ansatte på samme niveau.

Anders, du må forklare mig, hvordan det hænger sammen.

Men jeg er enig med dig i Venstre har været hellig i opposition, de har ikke gjort megen skade, for partiet har trukket sig tilbage i dansk politiks hængekøje……Partiet har endnu ikke forstået de har mistet statsministerposten og er kommet i mindretal i Folketinget. Venstres folketingsmedlemmer går stadig rundt og bekræfter hinanden i, at de danske vælgere begik en stor fejl ved at afsætte “Lille Lars fra Nyhavn, tidligere Græsted”, som statsminister den 3. oktober 2011.

Jo mindre Venstres leder Lars Løkke deltager i løsningen af den danske økonomiske krise – jo flere vil stemme på ham og Venstre.

Det er paradokset i dansk politik!!!

Det er ikke Liberablende Alliance og Anders Samuelsen, der bare er et protestparti på højrefløjen, sponseret af udenlands danskeren Lars Seier Christensen og SAXO Bank.
 

Share This Post

Venstre tager ikke ansvar for Finansloven 2013.

torsdag, november 15th, 2012

Peter Larsen skriver på Niels Krause-Kjær blog ” Thorning har ét år” :
I partiet Venstre har selvforståelsen længe været den, at magten i Danmark rent faktisk tilhører Lars Løkke Rasmussen.

Hængekøje eller ej. Gold oppositionspolitik eller ej. Ét er hævet over enhver diskussion, når det handler om Venstre: Partiet er en tordnende succes. End ikke de argeste politiske modstandere kan med nogen rimelighed bestride dét faktum.

Meningsmålingerne taler deres umisforståelige sprog: Mere end hver tredje dansker ville i dag sætte kryds ved Venstre. Godt nok har Lars Løkke Rasmussen ikke overrendt Christiansborg siden valget, men ikke desto mindre (eller måske i virkeligheden derfor?) er han danskernes klart foretrukne statsministerkandidat.

Men som bekendt er de barske realiteter for Venstre, at statsministeren ubestrideligt hedder Thorning. Samtidig tyder intet på, at det i overskuelig fremtid bliver anderledes. Hvilket er noget af en bitter pille at sluge for de Venstre-folk, der her i den kommende weekend samles til landsmøde i Herning“.

Og han fortsætter: “Længe har den underliggende stemning i Venstre nemlig været, at der i forbindelse med valget sidste år skete en beklagelig misforståelse. Det var simpelthen en fejl, må man forstå, at danskerne smed Løkke på porten og i stedet banede vejen for Thorning.
Dog har Venstrefolkene i svage stunder trøstet hinanden med, at der hurtigt ville blive rettet op på den kedelige fejltagelse. Selvforståelsen har været, at regeringen næppe ville kunne overleve det første år“.

Men det er forunderligt de danske vælgere accepterer Venstre fortsat kører i statsminister- og regerings modé.

Berlingske skrev  den 3. september 2012:
” Venstre vil blandt andet finde en milliard kroner ved at modernisere den offentlige sektor, og det er noget »fluffy«, mener Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen.

“Der er mange ting i Venstres finansieringsforslag, der er for ukonkrete, siger han, efter at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen mandag eftermiddag fremlagde Venstres forslag til en finanslov for 2013 under overskriften »Færre afgifter. Flere arbejdspladser”.

Samlet set finder Venstre ni milliarder kroner i sit udspil, der indeholder udgifter for otte milliarder kroner.

– Hvis man lægger tallene sammen, så tror jeg, at halvdelen af finansieringsforslagene er temmelig ukonkrete og noget luftige, siger John Dyrby Paulsen.

******

Regeringen og dets støtteparti lavede en finanslov sammen for 2013, hvilket Venstre ikke lige så i kortene, for det er rigtigt det Peter Larsen skriver, at Venstre s strategi gik på en hurtig valgkamp og regeringsskifte her i efteråret 2012, når regeringen led skibbrud i finanslovs forhandlinger.

Venstre skriver i det sidste Nyhedsbrev:

Venstres forklaring på deres hængekøje politik.

Venstres forklaring på deres hængekøje politik.

Dagens store nyhed i medierne er, at regeringen oveni har hævet det skrå skatteloft fra 51,5 til 51,7 procent af den sidst tjente krone. Det betyder, at 460.000 danskere yderligere rammes af skattestigninger. En politisk kovending al den stund, at De Radikale for blot et halvt år siden ville sænke marginalskatten. Lad os bare kalde det slingrekurs“.

Venstre bruger deres ressourcer på en skræmmekampagne om en skatteforhøjelse, der kloster de rigeste borgere i Danmark 360 kroner på et år (Gn.snit i følge TV2).

Faktisk er det en neutral skatteomlægning, når man indregner afskaffelsen af fedt afgiften!

Det Venstre ikke ville deltage i og lægge stemmer til i forhold til Finansloven for 2013:

  • 480 mio. kr. til uddannelse med forsørgelse til dagpengemodtagere, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår 2013. (Venstre undlader at stemme for det i Folketinget)
  • 1½ mia. kr. til styrket miljø og grønne arbejdspladser.
  • Fedt- og sukkerafgiften afskaffes. (Venstre regeringen indførte fedtafgiften og sukkerafgiften var planlagt af den nuværende regering og voldsomt kritiseret af Venstre.)
  • Beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst føres tilbage til de tidligere regler. (Voldsom Venstre kritik)
  • Initiativer der ventes at føre til etableringen af 13.500 flere fleksjob. (Venstre råber op om skabelse af jobs, hvilket er tom retorik)
  • Styrket indsats overfor økonomisk kriminalitet, herunder regler om konkurskarantæne.
  • Godt 200 mio. kr. om året til udsatte grupper, herunder 180 mio. kr. om året til tandpleje for udsatte grupper og en række initiativer på udlændingeområdet.

Senere har Lars Løkke udtalt:
Venstre stemmer for finansloven, fordi regeringen har sit støtteparti, Enhedslisten, på plads. Sådan siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. – Har regeringen sit parlamentariske grundlag på plads, så stemmer vi for – som traditionen sig hør og bør“.

Den udtalelse er en falleret forhenværende statsminister værdig.

Venstre skylder danskerne – og især de ledige – som Venstre har forringet forholdene for med halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblet optjeningskravet fra 26 uger til 52 uger, en aktiv politik, der skaber jobs i Danmark.

Inden Lars Løkke kommer for højt op træet over sin og Venstres fortræffeligheder må vi minde ham om:
“Finanskrisen og den efterfølgende krise på arbejdsmarkedet er gået hårdt ud over arbejdspladserne i Danmark, og siden krisen satte ind er hele 200000 job forsvundet fra det danske arbejdsmarked – dermed har krisen kostet mere end dobbelt så mange arbejdspladser som de to oliekriser.

Siden krisens udbrud i efteråret 2008, er hele 175.000 arbejdspladser gået tabt. Ser man på den private sektor alene er intet mindre end 199.000 arbejdspladser gået tabt, hvilket svarer til ca. hver 10. arbejdsplads på det private danske arbejdsmarked. Dermed er næsten hele beskæftigelsesfremgangen, som blev høstet i de gode år fra 2004-2008 tæt på at være blevet sat over styr.

66.000 job forsvundet i industrien siden efteråret 2008
Når man ser på beskæftigelsesfaldene fordelt på hovedbrancher, viser det sig, at det specielt er industrien og byggeriet, som har mistet arbejdspladser.

Begge erhverv har således mistet mere end 16 pct. af deres beskæftigelse siden krisens udbrud. Alene i industrien har jobtabbet været på 66.000 siden krisen satte ind, mens bygge- og anlægssektoren har tabt 34.000 arbejdspladser.

Handel, hoteller og restauranter har siden toppen i 3. kvartal 2008 tabt 33.000 arbejdspladser, hvilket svarer til 5,7 pct. af beskæftigelsen, mens transport, post og tele har tabt 19.000 arbejdspladser (10,2 pct.).

Generelt har servicefagene haft en hård medfart under denne krise. Det skyldes især, at det private forbrug samt tjenesteeksporten har været hårdt ramt, men servicesektoren yder/leverer i forhold til tidligere også flere input til f.eks. bygge- og anlægssektoren og industrien.

Enkelte servicefag såsom finansiering og forsikring er dog beskæftigelsesmæssigt sluppet billigt under denne krise, ligesom beskæftigelsesfremgangen i offentlige og personlige tjenester på 28.000 personer har begrænset det samlede tab af arbejdspladser under denne krise”.
Kilde: Analyse fra AE.DK publiseret den 18. august 2010.

Venstres Landsmøde.

Venstre holder i weekenden 17. – 18 november 2012 landmøde i Herning, hvor op mod 1300 deltagere og delegerede har meldt deres ankomst.

Landsmødet skal i år tage beslutning om en række vigtige sager, herunder justering af vedtægterne og opstillingsregler forud for valget til Europa-Parlamentet i 2014. Desuden skal landsmødet vælge spidskandidat til EP14.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen holder sin store tale lørdag eftermiddag kl. 14.00. Kig med på Venstres nyhedskanal TV 2 NEWS, der sender direkte fra Venstres Landsmøde 2012.

Landsmødets politiske fokus vil være behovet for at skabe private reelle arbejdspladser, og forbedre Danmarks konkurreneevne.

I weekenden skal høre mere varm luft fra Venstre, der stadig tror de har regeringsmagten.

I weekenden skal høre mere varm luft fra Venstre, der stadig tror de har regeringsmagten.

Så skal vi igen høre en masse tom retorik fra Lars Løkke og Ellen Trane Nørby, der stadig ikke har tilgivet vælgerne, de stemte dem ud af regeringskontorerne.

 

 

 

Share This Post