Archive for marts, 2014

Jeg er ikke er sikker på Carlsberg står bag……

fredag, marts 28th, 2014
Smart markedsføring, som ikke er sikker på Carlsberg står bag......

Smart markedsføring, som ikke er sikker på Carlsberg står bag……

Jeg deler denne reklame “Thats call for a CARLSBERG!……” ikke fordi jeg vil deltage i hylekoret om 1 girafs eller 4 løvers aflivning, men for den er smart lavet

Der aflives i 2013 ….. 300.000 køer og 15.600.000 svin i Danmark og i USA henrettede de sidste år 39 mennesker, det sætter Zoo Københavns nødvendige aflivninger i et glimrende perspektiv…………..

Reklamen holder ikke helt vand……..

Giraf øl indgår i sortimentet hos Albani, på websiden http://www.albani.dk/produkter/girafbeer beskrives den følgende tekst:

Giraf Beer

http://3.bp.blogspot.com/-mq5I0CDR_Y8/T9sZ_tkq8_I/AAAAAAAASkg/0n32lJPeEvg/s1600/18017_2.jpg
I 1962 blev giraffen Kalle fundet død i sin bås i Odense Zoo – forgiftet. Således blev Giraf Beer født d. 13. august 1962 – en øl med det formål at sponsorere erhvervelsen af en ny giraf. Aktionen var en succes. Faktisk var der midler nok til at købe to nye langhalsede dyr.

Giraf Beer har en vinøs og aromatisk smag.

Share This Post

I det røde felt eller SF’s dødskamp i regeringen?

fredag, marts 28th, 2014

En reklame for en single fra Zetland, skrevet af> Kristian Brårud Larsen 28. marts 2014.

Fra Annette Vilhelmsens formandssejr til SF lå i ruiner, gik der 15 måneder. Dette er historien om, hvorfor partiets første regeringsdeltagelse endte som en fiasko. Kom ind bag kulisserne - fra den første magtkamp mellem Vilhelmsen og Helle Thorning-Schmidt på Marienborg til det endelige opgør mellem SF'erne en kold januaraften i 2014. I DET RØDE FELT blotlægger omkostningerne ved at være fanget mellem idealer og realiteter. Det er en fortælling om, hvordan politisk magt skaber skel mellem mennesker – og for første gang siden sammenbruddet fortæller Vilhelmsen, hvad hun lærte ved at påtage sig en opgave, der viste sig for svær.

Set udefra så det grimt ud – indefra var det langt værre. Fredag morgen udgiver vi den sande historie om, hvad der gik galt for SF i partiets sidste 15 måneder i regering. Læs om Helle Thorning-Schmidts brutalitet på Marienborg, da Annette Vilhelmsen skulle bankes på plads som nyvalgt formand. Læs om skænderier, tårer og hemmelige exit-planer – og om dengang, Vilhelmsen gik luciabrud i Erhvervsministeret.

Singlen er en sjældent underholdende fortælling om moderne politik – men det er også en historie om, hvad det vil sige at påtage sig et ansvar, og hvordan magt skaber skel mellem mennesker. Så ender man, når det hele ramler, med at have diskussioner som den her:

“Hvad sker der?” spurgte Trine Pertou Mach.
“I skulle have været her 9.45,” sagde Mette Touborg.
“Slap dog af. Den er 9.46,” sagde Lisbeth Bech Poulsen.
“I kommer for sent,” sagde Annette Vilhelmsen.

… og når DET er sagt, så kan man samtidig lære, at Annette Vilhelmsen langt fra er ene om at bære ansvaret for SF’s kollaps på sine fynske skuldre. Singlen slutter med det første rigtige, ærlige, nuancerede interview, hun har givet om formands tiden.

Artiklen beskriver Annette Vilhelmsens formandssejr til SF lå i ruiner, en historie over 15 måneder.

Dette er historien om, hvorfor partiets første regeringsdeltagelse endte som en fiasko. Kom ind bag kulisserne – fra den første magtkamp mellem Vilhelmsen og Helle Thorning-Schmidt på Marienborg til det endelige opgør mellem SF’erne en kold januar aften i 2014. I DET RØDE FELT blotlægger omkostningerne ved at være fanget mellem idealer og realiteter. Det er en fortælling om, hvordan politisk magt skaber skel mellem mennesker – og for første gang siden sammenbruddet fortæller Vilhelmsen, hvad hun lærte ved at påtage sig en opgave, der viste sig for svær.

***************

Annette Vilhelmsen kommenterer Zetlands Artikel på Facebook -klokken 24, den 27.3.2014:
Der har gennem lang tid været stor interesse for SF, senest efter vi forlod regeringen.
Mange har vist stort behov for at fortælle om SF, også i udgivelsen fra forlaget Zetland.

Jeg har ikke behov for at kommentere denne seneste udgivelse.

Der er flere passager i singlen, som jeg ikke kan genkende. Hvem og hvordan man har bidraget til fortællingen, må helt stå for de medvirkendes egen regning. I al stilfærdighed må jeg konstatere, at der er adskillige passager som ikke er skildret korrekt. Og jeg kan derfor heller ikke blåstemple indholdet.

Interviewet med mig på de sidste sider forholder sig dog anderledes. Det er gengivet korrekt og giver et godt indtryk af mine refleksioner over SF.

SF er nu uden for regering, men vi fortsætter kampen for et mere lige og retfærdigt samfund både i Danmark, i EU og i verden. Det er den opgave jeg er optaget af“. Citat slut.

 SF’s udtræden af regeringen gjorde især Dennis Kristensen (FOA Formand) bekymret for den offentlige sektor.

Skattelettelser får en stærkere prioritering, og den offentlige sektor risikerer at skulle lægge ryg til yderligere skattelettelser og dermed færre offentligt ansatte og mindre velfærd,” siger han.

Man kan sige, at SF vel har haft den rolle i regeringen, at den har prøvet at trække regeringen i lønmodtager venlig retning, hvor Radikale har trukket den modsatte vej. Og nu er der kun nogle, der trækker Socialdemokraterne mod højre,” siger Dennis Kristensen.

Annette Vilhelmsen begræder langt fra, at flere partifæller, heriblandt Jesper Petersen (S) og Mattias Tesfaye (S), forlod SF under hendes formandskab. Det var tværtimod en personlig sejr for hende, afslører Vilhelmsen i en ny e-bog med titlen »I det røde felt«, der udkommer fredag.

De ville have et socialdemokrati light. Det bedste i min formands periode var, at det lykkedes at få socialdemokraterne skilt fra. Det var vigtigt, og det handlede om partiets identitet,” siger Annette Vilhelmsen til Zetland.

Hun omtaler ikke Ida Aukens flugt til De Radikale, hvorfor?

Prøv at tænk vis Jesper Pedersen, Matias Thesfay , Thor , IDA og Astrid var blevet sammen. Så havde de nok styret partiet i morgen. Sammen med Pia Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl. Et stærkt hold sammen ! Men alene svage som det såret dyr i flokken.

Tidligere har Margrete Auken ellers haft meget lidt forståelse for partiafhoppere, som Jesper Petersen og Emilie Turunen. Margrete Auken er søster til afdøde Svend Auken og cand. theol. ligesom Ida. Hun var medlem af Folketinget 1979-1990 og igen 1994-2004. Siden 2004 er hun medlem af Europa-Parlamentet.

Margrethe Auken var forstående, da hendes præstedatter Ida Auken forlod SF og vandrede så langt til højre, som det Radikale Venstre står???

Share This Post

En hædersmand er død………..

søndag, marts 16th, 2014

Normalt kommenterer jeg ikke nekrologer, men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse.

jesper_langballe

Kristian Thulesen Dahl skriver: En hædersmand er død

 Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtrykker stor sorg over Jesper Langballes død. Mine tanker går selvfølgelig til Jesper Langballes familie, der har lidt et stort tab og gennemgår den sorg, det er at miste et kært og nærtstående familiemedlem.

 

“Det er en hædersmand, som nu ikke er her mere. I sit liv nåede han mere end de fleste. Hans liv var især præget af en uegennyttig og utrættelig indsats for Danmark. Først som præst, journalist og debattør, siden som folketingsmand for Dansk Folkeparti gennem ti år. Han kæmpede for det, han troede på”, siger Kristian Thulesen Dahl.

 

– Hans indsats i den såkaldte kulturkamp kan ikke overvurderes. Den var ægte og dedikeret. Jesper vidste, hvad han talte om. Han satte pris på viden og væsentlighed. Derfor måtte hans politiske modstandere også ofte sande, at man skulle være særdeles godt forberedt, når man debatterede med ham.
Citat slut.

Det var en ekstremt vellidt mand, der i går gik bort“, siger Pia Kjærsgaard til TV2 om sin tidligere kollega Jesper Langballe, der i går sov ind efter et besøg hos familien.

*************

Jeg har intet personligt kendskab til Jesper Langballe, kun et perifert kendskab til hans folketingsarbejde og hans såkaldte værdikamp, som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i årene 2001 til 2011.

Der er ikke megen hædersmand i det, for hans menneskesyn lader en del tilbage for at kalde ham en hædersmand , for han er dømt for racisme og injurier mod muslimer.

I Berlingske Tidende den 23. januar 2010 skrev Jesper Langballe i et debatindlæg, at Lars Hedegaard tog fejl i sin udmelding af de muslimske fædre.

Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel – de såkaldte æresdrab, og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt,” skriver Jesper Langballe i avisen.

3 december 2010
Dansk Folkepartis Jesper Langballe er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen i et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Jesper Langballes mest kendte udsagn – “om fædrenes æresdrab og muslimske onkler voldtager deres niecer” siger mere end mange kønne ord fra partispidserne i Dansk Folkeparti.

Islam og kristendom kan ikke forliges. Og det har de ikke kunnet i de 1500 år, Islam har eksisteret. Jeg betragter religionen islam som en fare for ethvert samfund, hvor den slår sig ned“, sagde præsten Jesper Langballe i starten af 2010 til nyhedsbureauet Ritzau i forlængelse af det førnævnte debatindlæg.

Jesper Langballe sagde i en tale på Dansk Folkepartis årsmøde i 2006: “Engang vil vores børnebørn spørge: “Hvor stod du, da Islam tromlede hen over landet og forvandlede os til dhimmier (historisk betegnelse for ikke-muslimske borgere i en islamisk stat.)  Løb du med i usselheden, eller var du med til at protestere?”

Tidligere har Langballe kaldt Islam for “en pest over Europa” og sagt, at “der er mange lighedspunkter mellem Hitler og Islam“.

Han var helt sikkert en hyggelig fyr privat, men hans politiske virke har jeg ikke intet til overs for.

Share This Post

Børnechecken engang mere og hvad er fakta?

lørdag, marts 15th, 2014

Bent Winther har begået et godt indlæg på Berlingske Politiko.

bent_winther

Rivegildet om børnechecken indeholder alt: En følelsesladet cocktail af EU, udlændinge, børn og hævdvunden velfærd, som nogen tager fra os. Vælgere er i skred, og der spinnes i partiernes warrooms som sjældent set!

Jeg giver et par appetitvækkere her og anbefaler dig at læse hele Bent Winthers indlæg her……..

 

Venstre

Uh, det er en god sag. »The perfect storm.« Vi ved selvfølgelig godt, at vi skal overholde EU-lov, og at det ikke er noget stort problem med den der børne­check. Det drejer sig om småpenge. Men vi har medvind i folke­dybet, og valgkampen er ikke til den slags akademiske nuancer. Vi giver den fuld gas med forurettelse over, at regeringen »sidder på hænderne«. Der skal lukkes for den danske honningkrukke for rumænske jordbærplukkere. Det er til at forstå. Jo, vi svigter måske EU og det indre marked, og der skal nok være nogen i vores bagland, der bliver sure. Men, hvor der handles, der spildes, og vi slipper for at skændes med Dansk Folkeparti. Det kører for os. Direkte ind i Statsministeriet.

Socialdemokraterne

Åh nej, nu er vi igen blevet fanget på det forkerte ben. Pokkers. Hvorfor er der aldrig nogen, der ser det komme. Uanset, hvad vi gør, så er det galt………………..

Det Konservative Folkeparti

Vi er de skeptiske borgerlige, forstå det nu. Og nu har vi et forslag, som betyder, at regeringen skal genoprette en tilstand, som alle eksperter og alle regeringens jurister er enige om, strider mod loven……………..

Enhedslisten

Vi er hamrende ligeglade med EU og EUs regler……………  (Og regeringens overlevelse, min tilføjelse)

Dansk Folkeparti

Hov hov, er de nu ved at stjæle vore politik alle sammen. Heldigvis står vi som de store vindere i alle målinger. Men de skal ikke komme for godt i gang. Vores kamp mod EU stikker nemlig dybere, og vi er altid parat til at gå et skridt videre – imod Schengen, for grænsebomme og imod EU-Domstolen. Tre pladser i Europa-Parlamentet er inden for rækkevidde.

Radikale Venstre:

Så skal der smedes (og vaskes) ………………………………………………

bornecheck

……..  Det manglede bare. Velfærds­turisme eksisterer ikke, og eksperterne har ret. Altid.

Fakta…… findes der meget lidt af i denne sag…..

For vuggestue børn er taksten  2.474 kr. pr. måned i København og 3.434 kr. pr. måned i Aarhus, hvis man vælger den billige løsning uden frokost. Det er i gennemsnit 2.954 kr. pr. måned. I Stockholm og Malmø er prisen 1.063 kr., lig med en tredjedel. Sætter vi institutionstaksten i Danmark lig den svenske, ville en dansk vuggestue familie spare 1.891 kr. pr. måned. Det skal ske ved at udbetale børnechecken – (eller en del) som et tilskud til daginstitutionspladsen.

Det rammer så de svagest stillede familier, der har friplads til vuggestue eller børnehave.

Familier til børnehavebørn skulle med svenske institutionstakster have en månedlig børnecheck på 425 kr. for at være lige så godt stillet som nu. Det kræver så alle familier i Danmark benytter sig af tilbuddet.

Børnecheck og børnetilskud til udlændinge.

I 2010 beslutter VK-regeringen på et tvivlsomt juridisk grundlag, at der skal indføres et optjeningsprincip for at sikre, at EU-borgere har en reel tilknytning til Danmark, før de kan få adgang til sociale ydelser som børnecheck.

1. januar 2012 træder den nye lov i kraft. For at kunne få børnecheck skal EU-borgere ifølge optjeningsprincippet have arbejdet eller boet i Danmark i to år.

  •  I 2012 blev der udbetalt 165 millioner kroner i børnecheck til cirka 8900 udlændinge fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. De 8900 udlændinge bor i Danmark.
  •  I 2012 blev der udbetalt skønsmæssigt 14 millioner kroner i børnetilskud til cirka 1000 udlændinge fra de 10 samme lande. De 1000 udlændinge bor i Danmark.
  • Min tilføjelse: “Regeringen opgiver optjeningsordningen efter EU kommissionen underkender den i juni 2013“.

Kilde: Daværende socialminister Annette Vilhelmsens (SF) svar 8. januar 2014 til Venstres daværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Hvad koster det?
Det koster staten omkring 15 millioner kroner at opgive optjeningsprincippet.  (1.900 EU-borgere bliver løst af optjeningsordningen.) I alt udbetales der børne- og unge ydelse for 14,5 milliarder kroner og børnetilskud for 2,5 milliarder kroner om året i Danmark. Kilde: Skatteministeriet, Folketingets EU-oplysning og Folketingets Skatteudvalg.

Hvor mange penge får en EU-borger i børnecheck?
Hvis der f.eks. kommer en tysker til Danmark og arbejder her i to måneder og har tre børn derhjemme på f.eks 2 år, 5 år og 8 år så har han ret til 3.545 kr. pr. måned i børnepenge. Han får dermed udbetalt to måneders børnepenge. Hvis hans hustru er beskæftiget i Tyskland, får han udbetalt forskellen mellem tyske og danske børnepenge, hvis den danske børnecheck er større end den tyske ydelse. Kilde: Socialdemokraterne.

Er sagen om børnechecken kun et politisk drilleri og udtryk for stemmefiskeri?

Det kan jeg sige ja til!

For det kan ikke være de godt 15 millioner kroner ud af en samlet sum på 14,5 milliarder kroner, der afføder den politiske storm mod regeringen fra Venstre og Konservative…….

Og Dansk Folkepartis baggrund er enkel – Partiets kamp mod EU stikker nemlig dybere end en børnecheck, og de er altid parat til at gå et skridt videre – imod Schengen aftalen for fri bevægelighed over grænserne, for indhegning af Danmark med pigtråd og grænsebomme,  imod EU-Domstolen, imod en EU patent ordning til gavn for danske virksomheder og for den skånselsløse kamp for bevarelsen af den danske krone og flag.

Alle symboler for det ekstreme fremmedhad, det har lykkedes for partiet at tilføre til vores samfund.

 

Share This Post

Dansk Folkeparti vinder hver gang

mandag, marts 10th, 2014

Dansk Folkeparti er ikke bare store pga. udlændingepolitikken, men det er en vigtig del af partiets kernestof. Velfærd, ældre, sundhed, dyrevelfærd og den generelle troværdighed er også en del af partiets kernestof. Men det starter og slutter med udlændingepolitikken. Derfor skal alle udfordrere på det område vide, at DF ikke har i sinde at afgive en tomme af lederskabet til andre partier, når det handler om udlændingepolitikken.

For store partier som Venstre og Socialdemokraterne plejer det at være sådan, at de holder øje med hinanden og lader de andre slås om resten. Sådan er det ikke lige nu. Både S og V holder et vågent øje med Dansk Folkeparti, der truer med at vokse sig til Danmarks største parti – og dermed udfordrer balancen i dansk politik”, skriver Derfor vinder DF hver gang“.

Venstre har senest serveret en appelsin i turbanen hos Dansk Folkeparti. En appelsin som Dansk Folkeparti udnyttede dygtigt og hurtigt.

Venstres formand startede en voldsomt angreb i Folketingets spørgetid på regeringen med en løgnagtig påstand om polske jordbærplukkere var berettiget til børnepenge efter en times arbejde i de danske jordbær marker! Han vidste da han han feremsatte påstanden, at VK(O) regeringens optjeningskrav på to vedtaget i Folketinget i 2010 som en gave til Dansk Folkeparti for at stemme for finansloven, var i strid mod EU-lovgivningen.

boernecheck

Et nyt notat fra Udbetaling Danmark slår fast, at det typisk tager to til seks måneder, før en EU-borger, der har arbejdet i Danmark, kan få udbetalt børnepenge.

Det er slut med Venstres påstand om, at en udenlandsk jordbærplukker kan sende penge hjem efter én dags arbejde.
En jordbærplukker fra Polen betaler mere i skat i Danmark, end olieselskabet Q8.

Men Lars Løkke har givet Dansk Folkeparti en masse stemmer på det. Jeg tror Dansk Folkeparti brager ind i EU-Parlamentet ved valget den 25. maj med 5 medlemmer på grund af Lars Løkkes “jordbærsag”, der har givet Dansk Folkepartis EU valgkamp et voldsomt boost!

Har jeg ret i den påstand – og det tror jeg på, så må det give et lederskifte i Venstre. Hvor længe kan Venstre leve med en formand, der griber en sag om børnepenge og bygger den på en løgn og løse påstande, der afgives mod bedre viden.

Dong sagen er det Socialdemokratiske selvmål i forhold til Dansk Folkeparti. En stædig finansminister gav ikke befolkningen lejlighed til at forstå Dong salget, men gennemtrumfede med stor stædighed salget sammen med Venstre i Finansudvalget. Det udnyttede Kristian Thulesen Dahl fuldt ud,  trods det faktum at partiet under VK(O) regeringen i 2004 godkendte salget af Dong.

Det viser to ting……………… nej tre ting…..

  1. Dansk Folkeparti kan skifte standpunkt til samme sag med udgangspunkt i den øjeblikkelige folkestemning.
  2. De danske medier og deres journalister er for dårlige. Set udefra, så er der ikke den nødvendige politiske research, før de møder Dansk Folkepartis formand og folketingsmedlemmer. Det virker som om de er ansat som mikroholdere, der uimodsagt lader Dansk Folkeparti komme med de mest uhyrlige påstande.
  3. Dansk Folkepartis politikere kan med stor autoritet trodse et gammelt ordsprog: “Man kan ikke både blæse og have mel i munden”. Det kan de!

Som fru Serup meget rigtigt skriver, handler udlændingedebatten ikke længere kun om familiesammenføringer, ikke-vestlige indvandrere og ghettoer. I dag handler udlændingedebatten også om EU, jordbærplukkere og arbejdskraftens frie bevægelse.

Det kunne være en valgplakat til EU-valget den 25. maj 2014. Et let forståeligt budskab.

Det kunne være en valgplakat til EU-valget den 25. maj 2014. Et let forståeligt budskab.

Det er lykkedes Dansk Folkeparti at fremstå som det danske samfunds vogter overfor for EU, selvom partiet i 10 år, som støtteparti for VK-regeringen, intet har gjort politisk i forhold til EU.

Men Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-parlaments medlem, har solgt EU modstanden godt på TV.

Et eksempel:

Da Morten Messerschmidt den 5. januar i DR’s udsendelse “Europa lige nu” blev spurgt om, hvad det vigtigste var han havde bedrevet i 2013, lagde han ikke fingre imellem.

 

Noget af det vigtigste, selv om vi ikke er i mål endnu, er opgøret med flyttecirkusset“, sagde han og forklarede, at han havde “arbejdet meget hårdt” med at samle et markant flertal for at få det stoppet.

Sandheden var:
En gennemgang af afstemningslister og mødeprotokoller, viser han sjældent er til stede i parlamentet i Bruxelles, når spørgsmålet om parlamentets hyppige rejseri mellem Bruxelles og Strasbourg er på dagsordenen.

Et andet eksempel:

Dansk Folkepartis overbudspolitik. Det kaldes også stemmefiskeri

Dansk Folkepartis overbudspolitik. Det kaldes også stemmefiskeri

Partiet har udgivet en velfærds folder med løfter til de ældre medborgere, der koster mindst 9 milliarder kroner, uden at anvise hvordan de løfter skal betales af samfundet. Formanden afviser kritikken med et drenget smil og beskeden, det skal ikke gennemføres på en gang……… Men sådan opfatter målgruppen – de ældre borgere – det ikke!

Der står intet i pjecen om, det skal indføres over en lang årrække!
.

Share This Post