Julen starter i dag………

1.ste søndag i Advent er startskuddet til jul i kirken og også på mit website.

jul_logo

Jeg bekender mig til den kristne tro og den traditioner uden at overdrive det, som for eksempel Indre Mission gør det. Julen er fest, der har oprindelse i fortidens solfest bedrevet af hedninge og aser troende. En fest til ære for solen vender tilbage fra vinterens mørke og dagene bliver længere.

Jul er en årlig højtid i lande, som fejrer Jesu fødsel den 25. december i det meste af verden. I visse ortodokse lande og den koptiske kirker fejres julen 6. januar, der er 25. december i den julianske kalender. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften den 24. december, fordi dagen efter den gamle nordiske tidsregning begynder ved solnedgang . Også liturgisk begynder dagen aftenen før (1. vesper) og fejres med midnatsgudstjenester. Julehøjtiden forener ofte fejringen af Jesu fødsel med andre traditioner, som fejrede midvinter.

Adventstiden er den måned – og de fire søndage – der går forud for julefesten og er forberedelse til fejringen af Jesu komme til jorden (inkarnationen). Og til stille adventshygge. Dagen før juleaften hedder lillejuleaften.

Julen har en lang række traditioner, som varierer fra land til land. Moderne traditioner er krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om “glædelig jul og godt nytår”.

De traditionelle julefarver er grangrøn (stedsegrønt), snehvid og blodrød.

Share This Post

Karen Jespersen er stadig medlem af Folketinget.

Men den politiske kamæleon er for længst stemplet ud som aktivt Venstre-medlem, selvom hun modtager godt 700.000 kroner i løn derfra, plus det “løse”.

Karen Jespersen tjener nemlig uanset arbejdsindsats en fuldfed folketingsløn på 616.295 om året plus et skattefrit omkostningstillæg på 60.567 kroner årligt. Dertil kommer ministerpensionen på over 250.000 kroner, så der er ikke nød i hjemmet på Amager, Dragør.

den_korte_logo

Hun møder stort set aldrig op til møder i Venstre og Folketingets udvalg. I stedet bruger hun tiden på sit nye hjertebarn Den Korte Avis, som hun driver sammen med sin mand Ralf Pittelkow.

Sådan lyder det benhårde skudsmål fra en række af hendes partifæller i Venstre, som Ekstra Bladet har talt med.

Den Korte

Yderligere har Karen Jespersen og sit sugerør i statskassen, for “Den Sorte Avis” får 88.000 i mediestøtte og samtidig er ægteparret sure over danske dagblade med en seriøs journalistik får million støtte.

Dertil kommer indirekte ufrivillig støtte fra Folketinget i form af artikler i “Den Sorte Avis” skrevet af folketingssekretæren og forskellige praktikanter der.

Den Sorte Avis” primære indsats  i medieverdenen består i at støtte fremmedhadet, de ultra højrefolks politik i Danmark samt styrte regeringen og specielt Helle Thorning.

Den Korte Avis kan være ligeglad med god presseskik – og får mediestøtte. (Kilde: Journalisten.dk)
Eksperter siger, at Den Korte Avis bryder god presseskik. Men ofrene kan ikke klage, for netmediet har ikke tilmeldt sig Pressenævnet. Alligevel får Den Korte Avis mediestøtte. Det undrer mediestøttens idemand: “Det er lige så naturligt at overholde god presseskik, når man får mediestøtte, som at man ikke må slå sin kone“.

Share This Post

Kun en tåbe frygter ikke havet, men Lars Løkke kan gå på vandet….

Jeg frygter ikke den nye bog, siger Lars Løkke forud for udgivelsen af biografien om ham “LLR” til Jyllands Posten.

frygter_ikke_LLR

 

Lars Løkke fortalte på TV2 News lørdag om hans og Kristian Jensens forhold, som det er beskrevet i bogen LLR (Udkommer mandag): ” Jeg vil tro Kristian mener det samme, som jeg – alt det der ligger forud for den 3. juni er fortid”. Det fremgår af bogen Kristian Jensen spillede dobbeltspil sammen med EU-parlamentariker Jens Rohde om at vælte Lars Løkke.

Det er retorik og spin af 1. klasse iscenesat af Venstres Pressetjeneste og reklamebureau. Et spin der har foregået i lang tid forud for udgivelsen af bogen, ja sågar siger Lars: “Berlingske er en god seriøs avis og har gode journalister og en god pressetik, så jeg frygter ikke sandheden”.

Skoda_Venstre

Det billede fortæller jo i al sin enkelhed om Lars Løkkes og Venstres tops moral, for det er en gratis ydelse til formanden, som ikke overholder dansk skattelovgivning og det overholder heller løn- og arbejdsmiljø reglerne på arbejdsmarkedet. Jeg mener faktisk det er en bevidst omgåelse af dansk skattelovgivning, som Lars Løkke har kendt til og dermed har påtaget sig et juridisk ansvar for.

Kan man tro Skat tør tage denne sag op på mandag når bogen LLR er udkommet og dermed offentlig tilgængelig, eller er det danske skattesystem i nærheden af at være konfliktsky? Nogle vil måske kalde det korruption?

På Venstres hovedkvarter får økonomichefen Frank Ramsing til opgave at finde en ordning med en statsmandsbil til sin chef Lars Løkke Rasmussen (LLR), så chefen har bil med chauffør til rådighed i alle døgnets timer og fremforalt en gratis bil, som han (LLR) ikke skal betale skat af. Man må formode Claus Richter (Venstres partisekretær) ikke har handlet på egen hånd, men i samråd med Lars Løkke i en så personlig sag for ham.

Hvorfor har Lars Løkke ikke et kørekort?

Den kreative venstremand og økonomichef Frank Ramsing finder en  ordning, som bestemt ikke er en normal fremgangsmåde i dansk skattelovgivning.

 Chaufføren skal beskattes af bilens værdi i Frank Ramsings skattemodel !!!

Forhenværende international sekretær i Venstre, Niels Kirkegaard, bekræfter udlægningen af sin og nevøens tid som chauffør for Lars Løkke Rasmussen i bogen "LLR", der udkommer på mandag. Foto: Privat.

Forhenværende international sekretær i Venstre, Niels Kirkegaard, bekræfter udlægningen af sin og nevøens tid som chauffør for Lars Løkke Rasmussen i bogen “LLR”, der udkommer på mandag. Foto: Privat/JP.dk

Chaufføren Niels Kirkegaard får bilen stillet til sin rådighed, som firmabil af Venstre. Det har den konsekvens i Venstres opfattelse af skattereglerne, at chaufføren (Ikke Lars Løkke) skal betale 7.000 kr. om måneden i skat af sin beskedne løn på 25.000 kr. Samtidig indskrives det i kontrakten, at Løkke bare skal sende en sms, så skal chaufføren hente ham uanset hvornår på døgnet. Her tager man ikke hensyn til overarbejdsbetaling, køre- hviletid eller andre smålige hensyn i lovgivningen. Samtidig er chaufføren luft for chefen, når han afhentes på alle tider af døgnet.

Chaufføren er Venstres internationale sekretær, Niels Kirkegaard, som stilles til “rådighed som privat chauffør i et rimeligt forhold”. Han har så bidraget med 80 timers arbejde om ugen og hans overarbejdstimer blev nulstillet ved årsskiftet! Det er en grov udnyttelse af en medarbejder, der ikke har kunnet sige fra, for så har han skulle søge et nyt job.

Man skal være statsministerkandidat og medlem af Venstre for at forstå det er rimeligt.

Venstres strategi i forhold til bogen er at undgå fornyet ballade. Derfor skal bogen reduceres til et lukket kapitel om Venstres fortid, og det budskab er der konsensus om blandt frontsoldaterne på begge sider i opgøret, skriver Jyllands Posten i dag.

Nu får vi så et par dages tavshed fra Lars Løkke om bogen LLR og så dukker han op i TV2 News og fortæller med våde øjne, at han (LLR) ikke har været bekendt med denne bilordnings juridiske, overenskomstmæssige og skattemæssige forhold og tørrer dermed sagen af på Venstres administration.

 

Share This Post

Dansk Folkepartis vilde løfter holder ikke……

Dansk Folkeparti topper i ny menings på Epinion, hvilket har givet genlyd i alle danske medier. I sidste måned toppede Socialdemokraterne i en Wilke måling, som ikke blev omtalt i medierne.

Hvorfor denne forskel, kan man spørge sig selv om?

Nu strammer Dansk Folkeparti løfterne til vælgerne med en Vejfond på 30 milliarder. Vel og mærke uden partiet fortæller vælgerne hvordan de vil betale for den vejfond. Dermed fraviger partiet ikke sin hidtidige praksis, det skal retfærdigvis siges her.

Tidligere har Dansk Folkeparti udstedt sociale løfter for 76 milliarder (Kaldet: “Tulliarder – dvs. løfter uden finansiering og uden tidshorisont”.)

Samtidig lover Dansk Folkeparti vælgerne en årlig vækst i den offentlige sektor på 0,8%, som partiet heller ikke fortæller hvem der skal betale for det? Den drejer sig i omegnen af 3,6 mia. kroner ud fra et budgettal på 449 mia kroner i 2015.

Dermed kommer Dansk Folkepartis løfter op 106 milliarder kroner, der ikke er anvist finansiering for. Der til skal lægges løftet om en årlig vækst på finansloven på 0,8%. Selvom partibosserne i Dansk Folkeparti fortæller medierne, det er planer, der skal betales over en årrække, så skylder de at fortælle vælgerne i hvilken tidshorisont, de arbejder ud fra?

Jeg vil kalde Dansk Folkepartis løfter for “duer på taget”. Danmarks finanslov for 2015 er kendetegnet ved der reelt kun 3 – 4 milliarder kroner, der kan forhandles mellem partierne, resten af finansloven er lovbundet.

Dermed vil det matematisk tage 26 år at gennemføre Dansk Folkepartis løfter til de danske vælgere ud fra den finanslov vi kender i dag.

thuliarder_DR

Derfor mener jeg ikke medierne skal acceptere Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahls forklaringer om deres valg løfter, men derimod gå en i en reel debat og analyse af partiets økonomiske politik set i forhold til valgløfterne som partiet strørom sig med.

Medierne kunne starte med at fortælle danskerne hvordan Vejfonden skal betales?

Det er blandt andet vejprojekter som den tredje Limfjords forbindelse, udvidelsen af den fynske motorvej og Viborg-Aarhus-motorvejen, der skal sættes fart på med fonden. (Og nu foreslår Venstre så en Midtjysk Motorvej til 20 milliarder kroner, der måske også skal betales af Vejfonden)

Forslaget kommer fra Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, og bakkes op af Venstre, de Konservative og Liberal Alliance.

Jeg vil lade det være helt op til en ny regering, for man skal finde finansieringen. Jeg tror ikke, man kan gøre for meget under 25-30 milliarder kroner over en 20-årig periode, men pengene skal vi finde“, siger han til DR Nyhederne.

Kim Christiansen understreger, at der med Togfonden DK er sat op mod 30 milliarder kroner af til den kollektive trafik, og “nu er det hul lukket frem til 2025”.

Togfond øger oliebeskatning.
Togfonden DK, der blandt andet muliggør en reducering af rejsetiden med tog på tværs af landet, blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i september 2013.

Kim Christiansen mener oliebeskatningen kan betale Vejfonden sammen med en afgift på udenlandske lastbilers kørsel i Danmark. Begge forslag er ikke realistiske, mener jeg. Indtægterne ved oliebeskatningen er vigende og lastbilafgiften er i strid med EU reglerne. Hvis Danmark indgår i en vej afgift/beskatning, så kan vi forvente de sammen beskatninger i de øvrige EU-lande, det kan danskerne ikke have interesse i.

Kristian Thulesen Dahl går i rette med flere konkrete udregninger i Socialdemokraternes tabel, som kan læses på hjemmesiden tulliarder.dk.

 

 

 

Share This Post

Kommunaldirektør vil ikke spise ældremad!

Det er ikke fordi, vi aktivt har fravalgt det. Men vi har allerede en kantine, som vi er tilfredse med“, siger kommunaldirektør Claus Thykjær i Guldborgsund Kommune om forslaget at den kommunale kantine skal bruge det smørrebrød, som bringes ud til kommunens ældre borgere.

For en uge siden smagte politikere i Guldborgsund Kommune det smørrebrød, som bringes ud til kommunens ældre borgere, og det fik faktisk flere til at foreslå. at ældremaden også skulle serveres i rådhusets kantine. Heriblandt Bo Abildgaard (S) og Poul-Henrik Pedersen (G), der, sammen med en masse af Folketidendes læsere, mente, at det var en udmærket idé at servere smørrebrødet, der kan være op til ti dage gammelt, når den ældre sætter tænderne i det, skriver Ekstra Bladet i dag.

Selvfølgelig vil det være relevant kommunens kantine bruger det mad som Guldborg Kommune tilbyder sine ældre medborgere. For der ikke forskel på udgifterne til til en kantine og køkken på et plejehjem og det tilsvarende på kommunens rådhus.

aeldremad

Problemet er, at kommunaldirektøren har smagt på kommunens ældremad og har fundet det uappetitligt, det er fair nok, men det burde medføre, at Guldborg Kommune ændrer på tilbuddet til de ældre.

Han burde arbejde for de ældre igen får frisk tillavet mad, der produceres på plejehjem, så de ældre kan igen kan dufte og fornemme maden ude på plejehjemmet og dermed  få en naturlig appetit samt en god madoplevelse, som man ikke får ved at pakke 10 dage gammel plastik emballeret mad op af.

Det budskab kommunaldirektøren og dermed kommunalbestyrelsen i Guldborg Kommune sender er ikke acceptabelt. Skal de ældre spise den kommunale frysemad, så skal den også bruges i den kommunale kantine. Når det overordnede mål er at spare på borgernes skattepenge, skal det også gælde for kommunaldirektørens kantine, så enkelt er det!

Share This Post