Lille “Peter Post” ???

I dag kan jeg med rette synge “Lille Peter Edderkop kravlede langsomt op, men så kom regnen, skylled Peter Edderkop ned ….” – ved bare at udskifte ordet “Edderkop” med “Post”, så passer denne skæbne på min arbejdssituation i dag på arbejdet i Esbjerg.

Tidligt på morgenen stod vandet ned i stænger! Postbokskunderne var gennemblødte ved bare at løbe fra bilen til boksanlægget og tilbage til bilen igen.

Men ud kom vi klokken ca. 10:30, trods den meget store postmængde, der var 2 stænger småbreve og en totalforsendelse til samtlige husstande. Min arbejdsdag er lige præsis 10 timer.

Se nu er det jeg fornemmer børnesangen!

Så kom vandet – en meget kraftig byge, der slog gennem regntøjet den varede en del minutter, så kom der tørvejr og sporadiske solstråler – så vand igen – så tørvejr igen til jeg var næsten hel tør. Sådan fortsatte det til klokken ca. 14:30, så blev det tørvejr med solskin.

Min arbejdsdag sluttede klokken 16:45 og jeg var hjemmes klokken 17:20, hvor vi straks kastede os i kødgryderne, da fruen havde lavet Musaka!

Min regnmåler står nu p367 mm vand, så der er faldet 11 mm vand i dag. I morges var 7,2 graders varme – mod de 5 grader, da jeg gik i seng i aftes. Lige nu er der 9,4 grader.

Share This Post

Skriv et svar