Stormoskeer og Dansk Folkeparti

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen her til morgen da jeg åbnede min avis, for på side 21 var der en helsides annonce fra Dansk Folkeparti om Stormoskeer i Danmark.

Der står i sidste afsnit i annoncen:
I andre danske byer ligger der planer.
Vi giver dig en garanti: Jo flere repræsentanter fra Dansk Folkeparti, der kommer i dit byråd ved valget den 17. november, jo mere modstand mod islamismens højborge, også i din by.

Det er så partiets valgprogram for den kommende valgkamp!

Der er flere ting i den annoncekampagne, som strider mod sund fornuft, lad os tage hovedpunkterne:
 

  • Der er trosfrihed i Danmark, det står i vores grundlov.
  • Der er omkring 10 % af Danmarks befolkning, der bekender sig til Islam.
  • Et trossamfund må bygge sine bygninger, hvor det kan dyrke sin tro.
  • Jøderne har deres synagoge, Mormonerne deres kirkebygning, Jehova deres huse i samtlige større og mindre bysamfund, etc, etc.
  • Der er stor forskel på islamisme og Islam. Der er islamisme i Danmark, det indrømmer jeg ! Jeg er imod denne udvikling og kvinder i burka strider mod min opfattelse af, hvad der etisk rigtigt i Danmark.
  • Men jeg er ikke mod muslimer og deres tro.
  • Jeg tror man bekæmper islamisme ved at give muslimer deres grundlovsikrede ret til at bygge deres moskeer og derved få et officielt sted, hvor de i lighed med andre troretninger kan dyrke deres religion.

 

Hvad er så baggrunden for Dansk Folkeparti nu kommer med denne skræmmekampagne i danske dagblade?

Min mening om det, er kort og godt, at Dansk Folkeparti mangler en sag at kæmpe for ved det kommende kommune valg og det fremgår jo ganske tydeligt af teksten i annoncerne.

Så griber man til det sikre og gennemprøvede, nemlig en kamp mod det fremmede………
hvad er så nærmere en føre kampen mod Islam og moskeer?

Men der kommer ikke mere islamisme i Danmark fordi muslimer dyrker deres tro i en moske!

Det er helt andre factorer, der er baggrund for islamisme. Det bedste værn mod denne islamisme er gennemsigtighed og respekt for troende muslimer. Så derfor ser jeg gerne, der bygges moskeer i Danmark på samme vilkår som synagoger og andre bygninger for religiøse samfund i Danmark!

Dansk Folkeparti spekulerer kynisk i frygten for det fremmede for at få stemmer til valget.

Så gør det mindre man fornægter trosfriheden, grundloven og menneskerettighederne, for når den kamp skal foregå i det danske retssamfund, så er kommunevalget for længst overstået og Dansk Folkeparti har høstet stemmerne fra vælgere, som ikke kan gennemskue facts i denne sag.

Jeg tror så det danske vælgerkorps vil se på andre og vigtigere ting, når de sætter deres kryds den 17. september.

 

 

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Skriv et svar