Dagbogen kan ikke konkurrere med den danske sommer!

Min dagbog kan ikke konkurrere med den danske sommer, derfor har mit skriveri ligget stille i en periode.

I går var der 31,8 grader på gårdspladsen klokken 16,00. Det har nu været sommer i en lang periode. Der er faldet 6 mm vand siden jeg sidst skrev om det, så nu er den samlede nedbørsmængde siden midten af maj måned 74 mm vand. Det kan ses på haven, der er blevet tørt.

Det har været en travl weekend. Vi var til grill hos gode venner i fredags, lørdag havde vi en ung mand på visit, så der skulle både cykles og fiskes, det tager på en gammel mand.

Så holdt vi fødselsdag for den unge søn i huset med familien. Han blev 20 år. Vi spiste i haven og var stort set kun i huset for at lave mad og vaske op.

I dag har jeg snakket med barnebarnet, som sagde sine første ord:” Hej, Hej”.

Det bliver rart når vi kan snakke rigtigt sammen mellem landsdelene morfar og barnebarn!

I går var potentielle købere til huset, det bliver spændende at se om det det bliver til noget. Men sommerblomsterne viser sig flot frem, det hjalp med varmen.

Share This Post

Skriv et svar