Ni procent mere i løn eller konflikt!

JyskeVestkysten skriver i dag:
3F i Varde: Ni procent mere i løn eller konflikt!
VARDE: Cheferne har fået, bestyrelserne er blevet forgyldt – nu forventer 3F-formand i Varde, at hans 2320 medlemmer er klar til at konflikte, hvis ikke de får fyldt i lønningsposen over de næste to år, citat slut.

Der står videre, at formanden vil have 9% mere i løn. Læser man hele artiklen, så viser det sig formanden ikke ligger langt fra Hans Jensen, formand for LO, da kravet opgøres til 5% det første år og 4% det næste år. Samlet 9% over overenskomstperioden.

Det krav skal ses i forhold til arbejdsgiverne i HORESTA (Hotel og Restaurant), der i Fagbladet 3F’s netudgave i dag forlanger en lønnedgang på 5-42 kroner i timen. Med det udgangspunkt kan jeg og mange andre så diskutere om lødigheden i overenskomstforhandlingerne indtil nu ligger hos fagforeningerne eller hos arbejdsgiverne?

Jeg vil mene arbejdsgiverne indtil nu hos HORESTA og DI (Dansk Industri) samt de danske pengeinstitutter har været useriøse. Det begrunder jeg med store aktieoptioner og lønstigninger til direktørerne.

100 mill. kroner i aktieoptioner til en bankdirektør i Roskilde Bank er kendt! Her skal vi ikke glemme at Henning Dyremose i TDC har skrabet et beløb der ligner til sig i aktieoptioner og løn.

Det er småpenge vi forventer som danske lønmodtagere! Så Villy klø bare på, du har min og mange andres støtte i dine beskedne lønkrav.

Share This Post

Skriv et svar