Et tilfældigt klik på http://da.wikipedia.org

Jeg har læst på http://da.wikipedia.org , citat:
Dansk Folkeparti var et dansk politisk parti, som eksisterede under 2. verdenskrig.

Det blev grundlagt den 1. marts 1941 af udbrydere fra Konservative Folkeparti, Danmarks Retsforbund og Socialdemokratiet samt et medlem af Folketinget for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, der var blevet bestukket til at forlade dette parti. Partiet gik ind for en korporativ stat og var antikommunistisk.

Trods navnet har partiet ingen forbindelse til nutidens Dansk Folkeparti. Citat slut.

Om det nuværende Dansk Folkeparti fra 1995 står der på Wikipedia:
Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, som blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da var medlemmer af Fremskridtspartiet. Citat slut.

Jeg kan af gode grunde ikke skelne mellem de to partier, da jeg ikke var født i 1941, men nøgtern set, så mener jeg ikke der er den store forskel, hvilket jeg forsøger at forklare med følgende ord:

  • Dansk Folkeparti vil sende folk af anden etnisk oprindelse ud af landet med et tilskud på 100.000 kroner.
  • Dansk Folkeparti vil præmiere den kommune i Danmark, der sender flest danskere med anden etnisk oprindelse ud af landet med en præmie på 20 millioner kroner.
  • I en del tilfælde har Dansk Folkeparti stillet kontroversielle forslag om udsendelse af danskere med anden etnisk oprindelse ud af landet, selvom de har dansk indfødsret og statsborgerskab.

Jeg mangler efterhånden kun Dansk Folkeparti tager parolen op fra de tyske nazister “Arbeit macht Freiheit”, så er sammenligningen med det gamle Dansk Folkeparti fra 1941 helt perfekt!

Jeg er flov over at være dansker med den politik som Dansk Folkeparti står for, så jeg håber Venstre og Det Konservative Folkeparti indser, det ikke tjener Danmarks internationale interesser fortsat at bygge et politisk flertal på Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis stemmer i Folketinget.

Share This Post

Skriv et svar