18
Mar

Regeringen er naiv!

   Posted by: Flemming   in Ikke kategoriseret, Politik

Nu tror man straks det er en af de røde, der udtaler sig!

Men nej det er en af Venstres ultra liberale medlemmer, nemlig den afgående formand for KL (Kommunernes Landsforening ) og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), der udtaler de vise ord!

Kommunerne føler sig mere og mere trængt af populistiske politikkere på Christiansborg og en regering, der ikke tør tage upopulære beslutninger, fordi de er bange for den danske vælgerbefolkning.

En af de fremmeste eksponenter for det, det er Venstres næstformand Kristian Jensen, der kun kan fremstamme i Dansk TV: ”Oppositionens forslag er ufinancieret og rodet og usammenhængende og rød blok har undsagt skattestoppet“! 

Det gør han mange gange på TV, uden en eneste af mikrofonholderne drager ham til ansvar og beder ham fremkomme med dokumentation for sine påstande. Afgrunden i Dansk økonomi udgør i dag 34 milliarder. Skattestoppet og regeringens ufinancierede skattelettelser udgør mere end 80 milliarder kroner i tabt skat! Min påstand er det er udtryk for Anders Fogh Rasmussens minimalstat!

Nu spørger jeg, og sikkert mange andre, hvornår træder “Lille Lars fra Græsted” ud af sin osteklokke og opgiver skattestoppet, så han og regeringen kan få skabt balance i Dansk økonomi? Det ser ud til statsministeren maler sig op i krogen og får det meget svært at klare den danske økonomi fremover. Det er ikke nok at klandre de røde for at opgive skattestoppet!

Sygehusene fyrer personale, kommuner skærer ned på folkeskolerne, staten giver skattelettelser, samtidig varsler man økonomiske stramninger på 34 milliarder kroner i 2011. Vejene skriger på vedligeholdelse, kommunernes drift, for langt de fleste kommuner, hænger ikke sammen!

Alle bortset fra VKO kan se, det holder ikke!

Erik Fabrin siger i dag på KL’s Landsmøde:
Jeg forlanger ærlighed fra regeringen. Den skal indrømme, at der kommer nedskæringer. – Der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, yngre, veje, skolebørn, handicappede, kultur eller miljø. Der må prioriteres og effektiviseres – og skæres, hvor det er nødvendigt.

Jeg tager afstand fra Dansk Folkeparti, der benytter finanslovsforhandlingerne hvert efterår til at uddele særlige gaver til bestemte grupper, typisk de ældre. Som sidste år, da der faldt 300 millioner kroner til ældreplejen. Det var ikke diskuteret med kommunerne om pengene gjorde mest gavn præcis på dét område. Var det kun betalingen for to gange fem minutter i den bedste sendetid.

Det er hårde, men sande ord fra Erik Fabrin, men det politiske og ideologiske slagsmål er for alvor startet i dag, hvor oppositionen har opgivet skattestoppet definitivt.

Valget står forenklet mellem de 2 modeller:

Regeringen:
Fastholdelse af skattestoppet, med skattelettelser, større arbejdsløshed og nedskæringer af velfærdssamfundet

Oppositionen:
En behersket skattestigning, med plads til udbygning af velfærdsamfundet og anlægsinvesteringer, der kan skabe bedre skoleforhold, ældreforsorg og infrastruktur i Danmark.

Valget er ikke så svært, vel “Lille Lars fra Græsted”? De danske vælgere vil vælge dig fra, når valget udskrives, hvis du ikke skifter retning.

.

Share This Post

Tags: , , , , , , , , ,

This entry was posted on Thursday, March 18th, 2010 at 14:33 and is filed under Ikke kategoriseret, Politik. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

One comment

 1 

I Sverige er der også en borgerlig regering, hvilket skaber problemer som i Danmark, se bare det her link!

March 29th, 2010 at 09:44

One Trackback/Ping

  1. Rädda Sverige,nu! » Äntligen tas ungdomarna på allvar!    Mar 19 2010 / 7am:

    [...] Bjerggaards WEBLOG » Blog Archive » Regeringen er naiv! [...]

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.