http://www.24.dk skriver i dag :

Lærere tør ikke få karakterer

Flere end hver tredje mener, at elever og forældre skal kunne give lærerne karakterer, viser undersøgelse. Men lærerne har ikke lyst til at blive bedømt med et tal

Elever skal trækkes gennem nationale test, leve op til mål i elevplaner og bedømmes med en karakter. Og nu skal lærerne ikke længere slippe fri.

Jeg tror ikke mine egne øjne, når jeg læser 24.dk artikel om offentlige karakterer til vores lærere i folkeskolen.

Den lille uopdragne Peter på 8 år, som læreren med alle pædagogiske midler prøver at integrere i klassen vil gå hjem til sine forældre og fortælle læreren er “et dumt svin”.

Det vil få Peters forældre til give denne lærer dumpekarakter!

Det er sku da ikke særligt seriøst!

Tænk Jer dog om kære forældre og elever, hvad skal I dog bruge det til?

Men elever og forældre kan stille krav til forældrerådet på deres skole og selv lade sig vælge til det for at øve indflydelse på skolen drift.

Det skal være forældrerådet, der i samarbejde med skoleledelsen, pædagogisk fagligt råd og Lærernes fagforening, der vurderer lærernes præstationer og skiller sig af med fagligt ukompetente lærere.

Fri os fra fra offentlige karakterer i ansættelsesforhold. Det er alene et arbejdsgiver – lønmodtager anliggende. Hvad med de arbejdsretslige regler ? Skal man se bort fra dem i denne sag?

Hvad ville forældrene sige til, at deres personlige arbejdsmæssige kvaliteter blev lagt til skue på nettet for alle?

Er forældre utilfredse med deres barns lærer, så mød op til forældre samtalen på skolen, eller kontakt skolens ledelse og giv udtryk for deres kritik der. Endelig er der mulighed for et skoleskifte.

Der er en “ommer” fru Grete Andersen, du er medlem af formandsskabet for Skolerådet. Når du besidder en sådan post må du kende til de arbejds- og fagretslige regler!

Læs artiklen her.

Share This Post

Skriv et svar