Finanslov

Kassen skal stemme, kriseregningen betales, og alle må bidrage hertil. Finanslovforslaget med GenopretningsPakken bringer dansk økonomi på rette spor og sikrer, at vi lever op til EU’s økonomiske spilleregler. Dermed er vejen banet for, at vi nu koncentrere indsatsen om at sikre vækst, som er forudsætningen for varig velfærd.

Disse flotte ord kommer fra Partiet Venstres chef ideolog. Han er er Danmarks finansminister og han sidder hårdt på statskassen, men han glemmer at fortælle om de nedskæringer, der sker ved budgetlægningen ude i Danmarks 98 kommuner på børne- , skole-, og ældreområdet, som er er del af hans såkaldte genopretningsplan.

Jeg vil hellere sætte de rigtige ord på hans plan, det er en nedskæringsplan, der bremser for den danske økonomiske udvikling i de kommende år.

Haderslev Kommune skal spare 163 millioner kroner, heraf de 68 millioner på børne- og ældreområdet og der skal fjernes over 130 stillinger. Hvordan kan Claus Hjort Frederiksen kalde det for udvikling? Den udvikling ses landet over i kommunerne og det vil påvirke den danske økonomi og det kan regeringen og finansministeren ikke løbe fra, om de sætter nok så mange spindoktorer på!

De unge familier vil mærke på det på en forringet dagpleje, en forringet skole og en økonomisk presset hverdag for de danske familier, for taksterne vil stige i daginstitutionerne i år 2011. Det er værd at bemærke, at Dansk Folkeparti er spændt for den vogn, selvom deres finanslovordfører Kristian Truelsen-Dahl sætter et nok så drenget et smil op i TVs bedste sendetid. Dansk Folkeparti er med til nedskæringerne, husk det både unge og ældre!

Er der slet ikke noget godt?

Joe, der bliver brugt 3 milliarder mere på kræftsyge, men hvordan kommer Hjort frem til det? Og har regeringens kræftplaner holdt indtil nu? Og hvad med de pladser, der er tomme til genoptræning for de handicappede? Hvad med skoletoiletterne, som Fogh lovede ville blive bedre. Hvad med psykiatrien og satspuljemidlerne, som er planlagt nedskåret med 7-800 millioner kroner? Og hvad med de medarbejdere der fyres i de danske kommuner via budgetlægningen i denne tid, har de overhovedet udsigt til et nyt job?

Og sådan kunne jeg fortælle om snesevis af andre nedskæringer for de socialt svagt stillede danske medborgere.

Men som oppositionen siger i dag, så er der det tydeligt i dag, der er to veje i Danmark – udvikling eller nedskæring, hvor VKO (Regeringen og Dansk Folkeparti står for det sidste), så det bliver ikke svært at stemme ved det kommende valg.

Share This Post

Skriv et svar