Mens vi venter……..

Mens vi venter på Lars Løkke Rasmussen trykker på valgkampsknappen, får han nye problemer med Pia Kjærsgaard.

 Nu vil hun være minister!

Jeg skal medgive, det er et naturligt ønske for en partileder for det 3. eller 4. største parti i Folketinget alt efter Gallup tallene.

Pia vil være minister

Pia vil være minister!

Der er fordele ved at tage hende med i regeringen, for det skaber ro og hun vil ikke kommentere statsministerens politiske slaphed i agurketiden, som hun gjorde i den forgangne sommer.

Der er bagdele ved at tage hende med, for Dansk Folkeparti vil med stor sandsynlighed blive det andet største parti i regeringen og dermed vil Pia Kjærsgaard ikke stille sig tilfreds med mindre end vicestatsminister posten og det bringer regeringens partier ud i en voldsom magtkamp, for her sidder vicestatsminister Lene Espersen. De to politiske ledere og partier har i forvejen et meget anstrengt forhold til hinanden.

Det andet vigtige kollisions punkt i en VKO-regeringen er EU-politikken, hvor Dansk Folkeparti er skarpe kritikere af vores EU-medlemskab, for ikke at skrive, de er EU-modstandere om en hals.

Statsministeren kan efter det kommende valg blive tvunget til at tage Pia Kjærsgaaard med som vicestatsminister, hvis han vil danne regering, måske endda også Anders Samuelsen, Liberal Alliance,  som skatteminister eller erhvervsminister, for at få statsministerposten igen.

Men det betyder ikke regeringens politik ændres, for det er Pia Kjærsgaard, der i dag bestemmer politiske dagsorden i Danmark. Hun svinger takststokken ( Pisken) over den borgerlige regering i dag. Men det bliver svært for “Lille Lars fra Græsted” at forlige de to kvindelige partiledere i et fornuftigt regerings samarbejde.

Kan man forestille sig en VO-regering med Det Konservative Folkeparti som støtte parti?

Nej den tror jeg ikke på, men det kunne måske give partiet og Lene Espersen  større indflydelse på regeringens politik, hvis de overtog Dansk Folkepartis rolle i dag?

Tilføjelse den 6. september 2010:
V og K er nyttige idioter i Dansk Folkepartis forsøg på at legitimere deres svenske søsterparti Sverigesdemokraterna.

Statsministeren åbenbart ikke tør andet end at holde døren åben for Dansk Folkepartis stadig mere insisterende krav om ministertaburetter. Spørgsmålet i næste valgkamp bliver derfor om V og K’s vælgere virkelig alle sammen vil lægge ryg til det ultimative knæfald for den racistisk plettede nationalkonservatisme, der er Dansk Folkeparti, skriver Politiken i sin leder i dagens avis.

Læs lederen.

Share This Post

Skriv et svar