Tvungen fridag

Min arbejdsgiver har påtvunget mig en fridag i dag. Det har Post Danmark gjort for at spare en omdelingsdag og dermed 1 dags omkostninger til distribution, hvor påskuddet har værtet grundlovsdag. Det giver en besparelse på 0,33% af postens udgifter til distribution i Danmark. Godt for aktionærerne.

De fleste har arbejdsgiver betalt fridag fra klokken 12:00, men det gælder ikke for postens medarbejdere, for de er pålagt at holde tvunget fri på denne grundlovsdag for egen regning!

Grundloven er hellig for de fleste demokratiske danskere. 

Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1787 med dens tillæg om menneskerettighederne (Bill of Rights). Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.

Det var den 5. juni 1849 vor folkekære Frederik den 7. de efter kraftig inspiration fra Moltke, Grundtvig, Lehmann, Monrad og andre fritænkere gav en del af magten fra sig i form af parlamentarisk demokrati stadfæstet i Danmarks Riges Grundlov, der blev revideret i 1915, hvor der blev løst op for de stramme valgregler til Landstinget og kvinderne fik valgret og i 1953 sammen med en ny arvefølgelov der giver kvindelig arvefølge (Drenge har fortrinsret).  Læs Grundloven her….

Grundlovsforsamilingen i 1849 malet af

Med grundlovens indførelse i 1849 indførtes et konstitutionelt monarki. På dansk betyder det, at Danmark er et kongedømme, hvor kongen (monarken) har begrænset magt. Derudover bestod den danske Rigsdag af to kamre, et landsting og et folketing. Der var direkte valg til folketinget. MEN IKKE som i dag. Der var faktisk ikke ret mange, der kunne stemme. For at have valgret skulle man, og hold nu fast: ��?være en uberygtet mand over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, dvs. også husmænd og arbejdere blev vælgere; men ikke kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere.

For at blive valgt ind i folketinget skulle man kun være 25 år og selvfølgelig være mand. For at stemme til Landstinget var der lidt andre regler. Man strammede simpelthen kravene til landstinget (overhuset), for at almindelige mennesker ikke skulle få for meget magt!! Det skete på den måde, at vælgerne valgte et antal valgmænd, som derpå udpegede landstingsmedlemmerne. For at opstille til landstinget skulle man være 40 år og have en årsindtægt på 1200 rigsdaler eller betale skat på mindst 200 rigsdaler!! Dermed havde man sikret, at landstinget var forbeholdt samfundets top. Læs om grundlovens historie her…. eller Folketingets udgave her…

Grundloven havde bestået sin prøve under påskekrisen. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem  29. marts 1920 og 4.april 1920, da Kong Christian X imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark mod regringens vilje. Læs om påskekrisen her….

Men den største private krise er fars dag på denne fridag, der er intet fejret I DEN FORBINDELSE I MIT HJEM  🙁

Share This Post

Skriv et svar