Skattejongløren Danske Bank!

Danske Bank har i de senere år overført milliardoverskud til sine udenlandske datterselskaber i lande, hvor beskatningen er lavere. Men der er dog én vigtig forskel mellem Dansk Bank og alle de andre multinationale skattenægterfirmaer: Den danske stat har med bankpakke 2 stillet mange milliarder af skattekroner til rådighed for netop Danske Bank under finanskrisen, det skriver politiken i dag.

Ud af et overskud på 6,5 mia. kr. i 2010 valgte Danske Bank kun at betale 92 mio. kr. i skat i Danmark.Samtidig øger banken sine rentesatser for tiden, men det kommer nok heller ikke andre end banken og aktionærerne tilgode, da overskuddet sikkert beskattes i skattely lande, som i året 2010. I 2009 betalte banken 225 millioner kroner i skat af et overskud på 5 mia. kroner.

 Det er en målrettet udnyttelse af reglerne om international sambeskatning, der gør, at banken de seneste år har kunnet slippe med så lidt i dansk selskabsskat.

Jeg føler mig alvorligt snydt som borger og skatteyder i Danmark. Så vores skatteminister må træde i karakter og ændre selsbabsbeskatningen, så Danske Bank og de andre multinationale selskaber med stor omsætning i Danmark betaler skat her af deres indtægt.

Man kan fastslå Danske Bank allerede har haft stor glæde at deres bidrag til ” Finanssektorens Forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv“, som den indbetaler til hvert år og hvor pengene hovedsagelig ender i Venstres og Konservatives partikassers valgfonde.

Det er ikke ulovligt, men et klart bevis på Danske Bank ikke vil bidrage til det danske samfund. Skatteminister Peter Christensen skal vi ikke forvente meget hjælp af i den forbindelse, for han har bremset sin forgængers forsøg på at beskatte de store selskaber ved sin tiltræden i marts måned.

Share This Post

Skriv et svar