Holder drejebogen – vi venter på Margrethes exit!!!

Onsdag lykkedes det ellers De Radikale at få trukket netop udlændingespørgsmålet ud af forhandlingerne om regeringens tilbagetrækningsreform. Samtidig siger De Radikales leder Margrethe Vestager, at partiet vil rulle alle forringelser af udlændingepolitiken tilbage, som Dansk Folkeparti vil få som betaling for forringelser i efterlønnen.

Det gør forhandlingerne sværere siger Kristian Thulesen Dahl, der samtidigt fastslår de ikke bliver snydt af De Radikale i forhandlingerne med regeringen på udlændingespørgsmålet af De Radikale.

Samtidig er Ole Sohn (SF) ude at fortælle De Radikale, at der ikke er plads til dem i regeringen, hvis de indgår en aftale om den økonomiske politik med regeringen og Dansk Folkeparti.

Margrethe Vestager (R) svarer promte tilbage, at det aldrig har været radiakal politik at deltage i en regering, men det er målet at føre radikal politik. Det er en politisk boomeran, der rammer Ole Sohn (SF) i hjertet, for en S-SF regering er afhængig af radikal støtte efter valget for at danne regering .

Mit gæt er De Radikale er ude af forhandlingerne inden weekenden er ovre, for fastholder De Radikale tilbagerulningen af Dansk Folkepartis gevinster på udlændingeområdet, så er forligsmulighederne udtømt for Margrethe Vestager og hendes parti.

Så drejebogen holder endnu, vi mangler bare de sidste sider i den bliver realiseret, nemlig De Radikales exit af forhandlingerne og balkonscenen med Pia Kjærsgaards og hendes løjtnanter, der opfører sidste akt i teaterforestillingen, hvor de står udenfor Finansministeriet med ansigterne lagt i dybe bekymrede miner sammen med finansministeren. 

De vil fortælle, de er nødt til at påtage sig ansvaret for Danmarks økonomi og oppositionen er lallende idioter, der holder legestue med den danske økonomi og derfor er de dybt uansvarlige.

Der vil være vælgere der tror på det, for det er glemt, at det samme flertal tog 7 mia. kroner fra børnefamilier, unges SU og dagpenge i år 2010, hvor de samtidigt gav store skattelettelser til de bedst stillede i Danmark.

Et eksempel Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, der fik 450.000 kroner i skattelettelse. Man må håbe pensionisterne ikke lade sig købe af Dansk Folkeparti med et løfte om forøgelsen af ældrechecken på 1.000 kroner i valgkampen.

Når det er sket, så er drejebogen gennemført og Dansk Folkeparti har fået sat sine grænsebomme op ved den danske sydgrænse, mod partiet afskaffer efterlønner og lægger flere år til pensionsalderen.

Men den gordiske knude er ikke løst for Helle Thorning Schmidt, for der er ikke enighed om en økonomisk politik mellem S-SF og De Radikale.

Om de kan blive enige i en regeringsforhandling, det må tiden vise, men det kan blive meget svært!!!

Share This Post

Skriv et svar