Søren har fået en Facebook ven mindre…….

Niels Krause-Kjær, politisk kommentator skriver på B.dk:
Det er med en vis ærgrelse, at vores facebook-venskab indtil videre må ophøre. Du har over 4.000 venner i det sociale medie. Jeg har det halve. Vi overlever nok begge to med én mindre, men jeg vil savne dine hidsige, umiddelbare og sjove opdateringer og dine ligeså lidenskabsfyldte svar“.

og han fortsætter:
Blandt dine 4.000 venner er der politiske med- og modspillere, eksperter, meningsmagere og ikke så få af mine egne journalistiske kolleger, chefredaktører m.v. ……………..

…………..nu kommer vi til dilemmaet: Enten bruger du Facebook som en stråmand til at sende missiler i den offentlige debat, du som minister ikke formelt kan eller vil lægge ord til. Sådan lidt ligesom Tøger Seidenfaden i øjeblikket fra graven sender knytnæveslag uden reel mulighed for, at modtagerne kan slå igen. Eller også bruger du vitterlig – som du hævder – Facebook til et frirum, hvor du kan diskutere frit og ærligt blandt sociale venner………..

………..Hvis stråmands-forklaringen er den rigtige, er det både usselt og fejt. Så gider jeg ikke være gidsel i dit oneman-show. Man skal selvfølgelig stå ved sine ord og ikke gemme sig bag en kendelse i Pressenævnet, der synes ude af trit med virkeligheden.

Hvis det til gengæld er det påståede oprigtige ønske om et debat-frirum, så er jeg også nødt til at melde fra. Som journalist er det afgørende at kunne holde på en hemmelighed. Det er afgørende at alle – høj som lav – kan tale fortroligt med mig. Det gælder også dig, Søren. Men når du råber din fortrolighed ud fra bjergets top til 4.000 venner, så kan jeg ikke overholde løftet om fortrolighed“.

Søren Pind har fået en Facebook ven mindre......

Søren Pind har fået en Facebook ven mindre......

Lad mig straks understrege, jeg er ikke Facebook ven med Søren Pind eller Niels Krause-Kjær, og jeg har heller ikke et ønske om det, så er det på plads!

Men fænomenet Søren Pind optager mig, denne højtråbende minister, som blev vraget som overborgmester i København af borgerne, som blev sat i skammekrogen af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og som blev hentet ind af en trængt vikar i statsministeriet (Lars Løkke), for at vikaren og hans regering  kunne få spalteplads i medierne, den minister har Niels Krause-Kjær så “modvilligt” droppet som Facebook ven!

Jeg har endnu ikke forstået motivationen fra Lars Løkke at optage denne spradebasse i regeringen, udover han var meget uheldig med “arvesølvet” fra hans forgænger i skikkelse af Danmarks mest mærkelige og tavse minister i nyere tid, Birthe Rønn Hornbech(V).

Set i det lys har Lars Løkke fået flere politiske udmeldinger i medierne, men det er ikke just seriøsiteten der præger Søren Pinds politiske tiltag i den forgangne tid.

Det vidner Niels Krause-Kjærs indlæg i gårsdagens debat om!  Der er sagen om tilbageholdelse af oplysninger for indfødsretudvalget og Søren Pinds “hemmelige pressemøde” med baggrund i samme sag, mange flere kan nævnes…..

Det kendetegner Søren Pinds politiske arbejde, at det er konfrontation, den mand går efter………
……. jeg mener, at han som minister skal gå efter at skabe et bredt samarbejde på sine ressortområder……..
……. det er vel det vikaren i statsministeriet har brug for, hvis han skal vinde kvindernes stemmer tilbage i valgkampen til efteråret.

Indtil videre går det godt for Søren Pind, tror han selv, for han kommer i medierne, men reelt er han på vej til at gentage fiaskoen fra sin valgkampagne fra det tabte overborgmestervalg i København, hvor han tabte til Ritt Bjerregaard.

Men gør det noget……………..
……… lad bare Søren Pind skræmme vælgerne væk fra VK(O) regeringen, og det er primært de kvindelige vælgere han skræmmer væk, det er lige netop den vælgergruppe, som Lars Løkke har meget svært ved at fastholde for Blå Stue!

Principielt opfatter jeg Facebook som et offenligt medium, hvor man ikke kan forvente fortrolighed!

Dels fordi, der er mange fejl i systemet om publicering, hvor jeg personligt har erfaret, at personer, der ikke skal se mine indlæg, de kommenterer mine indlæg på Facebook. Tillige kræver det stor indsigt i systemets opbygning, at híndre udenforstående kan hente oplysninger på ens Facebook profilside.

Og har man tre…….. eller flere Facebook venner, så er det rablende galt at tro på fortrolighed.

Jeg mangler bare pressenævnet indser den kendsgerning og ændrer politik på området, hvilket ikke kan ske for hurtigt……

Share This Post

Skriv et svar