Skatteministeren lukker øjnene……………..

Det vrimler med forkerte tal, fejlagtige beregninger og deciderede ulovligheder i regnskaberne for landets virksomheder. To ud af tre – 66 procent – af de danske revisorer opdagede således ‘væsentlige fejl’ i virksomhedernes årsregnskaber for 2010. Det viser en rundspørge, som brancheorganisationen FSR – danske revisorer har lavet blandt 192 medlemmer.

‘Væsentlige fejl’ defineres som fejl, der giver et fejlagtigt billede af et firmas sundhedstilstand – og dermed kan føre til, at investorer, kunder og kreditorer træffer forkerte beslutninger“, skriver Politiken.

Vores skatteminister burde sætte ind over for det og sørge for mere vejledning og kontrol af de danske firmaers regnskabspraksis. Selvfølgelig skal skattemyndigheden og en protentiel investorer kunne tro på firmaets regnskab, alt andet er bedrag.

Peter Christensens vigtigste beslutninger i skatteministeriet har været at stoppe skattekontrollen af Multinationale virksomheder og ansætte 98 toldere til opstart af Dansk Folkeparti "permanente grænsekontrol". Billedkilde: Venstres Satiretjeneste.

Peter Christensens vigtigste beslutninger i skatteministeriet har været at stoppe skattekontrollen af Multinationale virksomheder og ansætte 98 toldere til opstart af Dansk Folkeparti "permanente grænsekontrol". Billedkilde: Venstres Satiretjeneste.

Det første initiativ skatteminister Peter Christensen udførte ved overtagelsen af sit ministerium, det var at stoppe sin forgængers (Troels Lund Poulsen (V)) arbejde med øget kontrol af de multinationale virksomheders skatte unddragelser, ved at flytte overskud til skattely via kunstige indkøbspriser og andre kreative bogføringsmetoder.

Politikens  rundspørge til Danmarks revisorer viser, at denne praksis omfatter mange andre virksomheder i Danmark og det ikke kun er lokaliseret til de multinationale selskaber.

Her ligger der et større provenue for Regeringens 2020 Plan – end afskaffelsen af efterlønnen (Tilbagetrækningsreformen, som det ideologisk hedder), som i bedste fald vil give regeringen et netto provenue 2-3 mia. kroner.

Set ud fra omsætningen i de multinationale selskaber, så er der tidligere anslået – med et forsigtigt skøn – 18 mia. kroner i manglende skattebetaling fra dem. Dertil skal der med de nye oplysninger fra revisorerne i Politiken tillægges mange mia. kroner i skat fra andre danske virksomheder, som skyldes “fejl” i deres regnskaber.

Er det ikke på tide Venstres skatteminister Peter Christensen kommer i arbejdstøjet og sætter sine embedsmænd på arbejde i Skat og får analyset virksomhedernes regnskaber og metoder, både nationalt og internationalt?

Share This Post

Skriv et svar