Firebanden på glatis, som Bambi i juleeventyret………

Mor er sur på Lars og Lars!

Ekstrabladets politiske kommentator Hans Engel, tidligere konservativ leder, har en teori om hvordan “Mors surhed” bliver kanaliseret ud efter valget.

Firebanden har gjort mor sur!!! De får en brat opvågning når mor kræver sin pris for fortsat samarbejde ;-)

Firebanden har gjort mor sur!!! De får en brat opvågning når mor kræver sin pris for fortsat samarbejde 😉

Han skriver:
Pia Kjærsgaard var klar over, at Løkke havde brug for at lukke temaet om DF i regering af, inden Helle og Villy begyndte at rulle den store kampagne mod en VKO-regering ud. Men i DF oplever man Løkkes håndtering af sagen – hvor han på tv nedtonede det hele – som kluntet.

Pia Kjærsgaard bærer ikke nag, men hun kan godt huske, hvad hendes modstandere hedder. Dagens melding fra Løkke og Barfoed vil blive noteret i hendes og Thulesen Dahls sorte notesbøger, og på et tidspunkt kommer regningen“.

Hvis vikaren i hjørnekontoret  på Christiansborg (Statsministeriet) mod forventning fortsætter efter valget, så er regningen klar fra “Pias og Kristians sorte bøger”, Lars Barfoed og De Konservative skal ud af regeringen.

Pia udtaler i dag til TV2 News, at hun er meget fortrøstningsfuld, selvom den seneste måling fra Megafon giver et fald i vælgertilslutningen på 2%. For hun mener, det fald henter Dansk Folkeparti ind i valgkampen og mere til………..

Her er temaerne, som skal hente Dansk Folkepartis stemmer ifølge partilederen.

EU politik, dansk økonomi (Vi er et ansvarligt parti, siger Pia), socialpolitik, indvandrerpolitik.

Specielt på EU politikken mener flere politiske eksperter, at Venstre og Konservative vil aflevere mange stemmer til Dansk Folkeparti.

Jokeren i denne valgkamp er om Dansk Folkeparti kan flytte stemmer hen over midten på indvandrerpolitikken?

Og så er der “Pia effekten“, som endnu ikke er brændt ud.

Ingen dansk politiker kan se så forurettet ud på TV i en valgkamp og få folk til at stemme på sit parti, som Pia Kjærsgaard kan, når hun toner frem på TV-skærmen i valgkampen. Den effekt skal ikke undervurderes og slet ikke af “firebanden“.

Men Lars Barfoed og De Konservative kan godt lære sig deres nye rolle efter valget, som støtte for en borgerlig VO-regering med Pia Kjærsgaard som vicestatsminister, hvis Lars Løkke Rasmussen fortsætter i “hjørnekontoret”.

 

Share This Post

Skriv et svar