Kampen om statsministerposten efter valget………….

De Radikale og De Konservative flirter åbenlyst med hinanden om samarbejde om Finansloven efter valget, det bringer Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard på krigsstien.

Pia mener en stemme på De Konservative er en stemme på rød blok, men der tager hun fejl, for det er en stemme på en borgerlig regering, der ikke har Dansk Folkeparti som støtteparti.

Men det ved Pia sikkert, men det siger hun ikke, for hun er interesseret i at gøre De Konservative mindre, så det får færrest mulige mandater, så hun kan overtage deres plads i regeringen.

Det vil være svært – nærmest umuligt – at komme udenom det næststørte borgerlige parti, hvis De Konservative får det valgnederlag som meningsmålinger giver dem for tiden. Og Lars Barfoed (K) har tirret “mor” tidligere med sin udtalelse om Dansk Folkeparti ikke kommer i regering efter valget. Så der er tændt op under statsministeren, hvis han mod forventning skulle blive genvalgt.

Helle Thorning-Schmidt har en rigtig god grund til at være bekymret, for De Radikale har placeret sig godt strategisk før valget, så de kommer i regering efter valget, spørgsmålet er bare hvilken regering?

Bliver det en S-SF-R-regering eller en V-K-R regering med støtte hen over midten med hende selv som statsminister? For S og SF har bundet sig så tæt i valgkampen, så det er utænkeligt med en S-R regering, med mindre SF får et forrygende dårligt valg, hvad jeg bestemt ikke håber på.

Margrethe Vestager (R) har to muligheder en rød regering eller blå regering med hende selv som statsminister.

Margrethe Vestager (R) har to muligheder en rød regering eller blå regering med hende selv som statsminister.

Spørgsmålet står åbent, selvom  Margrethe Vestager forsat i valgkampen peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Men en regering med hende selv som statsminister opfylder også hendes valgløfter om en ny regering, der samarbejder over midten i dansk politik!
(Det begreb kaldte Lars Løkke i går under Afrika indsamlingen POLITIKERSPROG) 😉

Det er mandattallene der afgør Margrethe Vestagers eller Helle Thorning-Schmidts skæbne som den første kvindelige statsminister i Danmark.

Tør Margrethe Vestager tage posten, når og hvis den byder sig, for hun har ambitionerne til det. Det tjener hende til ros hun ikke har gentaget sin tidligere formand Marianne Jelveds fejl med selv at kandidere som statsministerkandidat.

Jeg anbefaler fortsat en rød S-SF(R) regering 🙂

Share This Post

Skriv et svar