BT’s og Olafs private kamp mod Helle Thorning-Schmidt……

Olaf Skaaning Andersen, der har sin rod i partiet Venstre, giver  i fulde alvor udtryk for, at der ikke er en skjult dagsorden bag offentliggørelsen af “skattesagen” en uge før valget er mere end naivt og et klart “selvmål” for BT´s redaktion.

Men hvorfor så ikke vente til efter valget, så det ikke er meget tvivlsomme personsager, der bliver afgørende for valgresultatet?

Nej hr. Olaf S. Andersen, den hopper jeg ikke på!

“Skattesagen” er solidt og bevidst plantet på forsiden i dag for at hjælpe dine venner i Blå Blok, der har alvorligt brug for et karaktermord på deres modkandidat. Det skulle ikke undre mig skatteministeren, den tidligere sort arbejdende Peter Christensen, der står bag lækken, eller i det mindste kender afsenderen/kilden til BT? (Er der en ny “Søren Gade sag” undervejs i skatteministeriet?)

De tidligere artikler i BT om Helles “skattesag” er kendt ulødige, det skal dagens artikel sikkert også blive, men på grund af BT bevidst har “syltet” sagen til i dag, så kommer sandheden først frem efter valget, hvilket er dybt beklageligt!

Men nu går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også ind i sagen. Han vil ikke kommentere på anklagerne mod sin politiske modstander, men han vil have B.T.s kilde i SKAT afsløret. 

Det er meget alvorligt, at personfølsomme kommer ud i dagspressen, og derfor er det også min klare forventning, at Skat iværksætter en undersøgelse. Man skal íkke kunne læse sine personlig skatteforhold i avisen“, siger statsministeren.

Selvfølgelig afviser Lars Løkke, at Venstre er indblandet i sagen, men det kan være han skulle spørge chefen i skatteministeriet, inden han udtaler sig så kategorisk. Men det er ikke tilfældigt artiklen kommer i BT, det har Venstre en hel klar interesse i.

Lars Løkkes udtalelser om Venstres andel og krav om undersøgelse af lækken til BT, det sker fordi han er bange for sagen vil belaste Venstre i valgkampen.

Hans Engell siger til Information:
Hvis ikke Løkke selv havde taget det skridt, så tror jeg, han var blevet tvunget til det i Folketinget” og fortsætter: “Vi skal huske på, at det er ekstremt få mennesker i Skatteregion København, som har haft med det her at gøre. Derudover kan der være folk i departementet, som er blevet orienteret“.

Journalisten skriver om BT’s dækning af “skattesagen”, som ingen sag var – i 2010:

B.T. glemmer det journalistiske princip om, at der skal være sammenhæng mellem citater, overskrift og indledning. Man kan ikke bare skrive noget i overskrift, der ikke har belæg i artiklen,” siger Mark Blach-Ørsten.

B.T. har allerede rettet en forsiderubrik efter Journalistens gennemgang. Den 29. juli skrev avisen på forsiden med store typer: “Helles nye løgn” og nedenunder en mindre rubrik: “Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart.” Den nederste rubrik var der ikke dækning for.

Hele B.T.’s dækning af Helle Thornings-Schmidts skattesag minder Mark Blach-Ørsten om den måde Ekstra Bladet i 80’erne angreb Socialdemokraterne og fagbevægelsen på. De blev kritiseret for pamperi. Det er den samme retorik, der går igen i B.T.’s artikler.

Forsiderubrikken den første dag d. 23. juni hed: “Scorer kassen i skattely”, og inde i artiklen stod der i indledningen af artiklen: »Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt gør alt for at udnytte de danske skatteregler så kreativt, at hendes mand den 40-årige Stephen Kinnock, slipper for at betale skat af sin milliongage.«

Den måde som B.T. fremstiller sagen på er “stærkt mistænkeliggørende”, mener Mark Blach-Ørsten. Det samme gælder forsiden dagen efter den 24. juni, hvor B.T. på forsiden skrev: “Så grisk er Helle,” og den 29. juli fulgte op med forsidepløkken: “Helles nye løgn.” Dagen efter havde B.T. rubrikken på forsiden: “Her lyver Helle igen.”

Selvom BT og hr. Olaf S. Andersen har vedgået sig sine fejl i omtalen af Helle Thorning-Schmidts skatteforhold i 2010, så fortsætter han sin private kamp mod hende med den samme retorik og fordrejelser af sandheden.

Sagen følges tæt op på TV2 News, men her sidder Lars Løkkes tidligere spindokter Ulla Østergaard, såmænd som nyhedschef……… så det er ikke mærkeligt!

Olafs private krig må få konsekvenser for ham.

Olafs private krig må få konsekvenser for ham.

Det må få konsekvenser for chefredaktør Olaf Skaaning Andersen på BT, at han ikke kan holde BT fri af hans private hævntogter mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock. Hvis bladets bestyrelse ikke kan finde ud af fyre denne hævngerrige mand, så må abonnenter vise dem vejen.

Og forøvrigt kan jeg ikke forstå skatteminister Peter Christensen (V) ikke har underkendt indholdet i BT’s nye artikel?

 

 

 

 

Share This Post

Skriv et svar