“Gældsfælden” tager fat på rigets økonomi.

Børsen skriver lettere hoverende i sit sidste nummer(1. dag efter valgdagen):

Tillykke Thorning: Du mangler 100 mia. kroner

Allerede inden forhandlingerne om et regeringsgrundlag mellem S, SF og R går i gang, skal de økonomiske planer laves om.

Underskuddet på næste års offentlige finanser har nemlig kurs mod 100 mia. kr., og underskuddet er dermed langt større end Finansministeriet regnede med for blot tre uger siden. Det skriver dagbladet Børsen.

Økonomerne i Danske Bank, Jyske Bank og fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE, peger på, at de økonomiske forudsætninger for finanslovforslaget er alt for optimistiske i lyset af den europæiske gældskrise, og at underskuddet på de offentlige finanser næste år derfor vil lande på godt 100 mia. kr. i stedet for de planlagte 85 mia. kr.

Udover den fremmeligste borgerlige avis i Danmark, Børsen, hoverer over Helle Thorning-Schmidts økonomiske problemer skabt af VK(O) regeringen gennem 10 års styre, så mener jeg, at finansminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen bevidst har snydt de danske vælgere i valgkampen 🙁
 
Undersskuddet pr. gns. familie i Danmark udgør ikke 68.000 (85 mia.kroner) , men 80.000 kroner set i forhold til de 100 mia. kroner, som Børsen, hvis baggrund er (meget) borgerlig, skriver om dagen efter valget. Det er 15 mia kroner mere end der fremgik i valgkampen, hvilket regeringen vidste, men ikke oplyste om!
 
Det er derfor, at jeg mener, den nye regering skal foretage et kasseeftersyn, når de overtager Finansministeriet om 14 dage eller hvornår det sker.

Det nye medlem af Folketinget TV-vært Mette Reissmann (S) har hjulpet familier med at få bugt med gælden på TV3 i programmet  “Gældsfælden” –  nu kan  hun gøre det samme på Christiansborg og derved hjælpe 5 millioner danskere ud af gældsfælden, som Lars Løkke Rasmussens regering har bragt Danmark ud i.

Jeg er oprigtigt forarget over Lars Løkke og hans intrigante finansminister Claus Hjort Frederiksen ikke har informeret sagligt i valgkampen, men derimod tilbageholdt oplysninger, der kunne skade deres valgkamp og fremmet oplysninger, der kunne gavne deres valgkamp. Det må vi huske på næste gang vi hører på deres politiske udmeldinger.

De skamred oplysninger om udviklingen på BNP fra Danmarks Statistik, som finansministeren har bestilt til lejligheden.

 En medarbejder i Danmarks Statistik, der specifikt arbejder med området BNP tal,  har tidligere sagt i TV’s bedste sendetid, at opgørelsen af BNP tallene laves efter udvalgte værdier fra de tilgængelige statistikker og det er medarbejderens bedste skøn for udvælgelse, der ligger til grund for BNP opgørelsen.

Det betyder finansministeren kan farve BNP tallene og ud fra mine tidligere erfaringer, så har vores finansminister haft kontakt til Danmarks Statistik, en kontakt, som har haft indflydelse på BNP tallet for 1. og 2. kvartal 2011.

 Der var tale om en udvikling, der var negativ – der pludselig midt i valkampen blev positiv – en stigning på 0,1% i stedet for et fald på – 0,8% af BNP  for første kvartal og dagen efter et BNP for andet kvartal på plus 1%, som Lars Løkke brugte til at placere Danmark, som den 5. bedste nation i EU ………..   opgjort på et udvalgt kvartal, nemlig det bedste.

Den normale fremgangsmåde er følge anerkendte økonomer i Danmark, det er at opgøre placeringen over et år, som placerer Danmark på en 19.plads!!!!

Det er meget grov manipulering af statsministeren i valgkampen, for ikke at sige bevidst vildledning af danske vælgere.

 

 

Share This Post

Skriv et svar