Den gode oppositions rolle………..

De tidligere medlemmer af den forgangne VK(O) regering har det svært med finde sin oppositionsrolle.

Med løjtnanterne Søren Espersen (Sorte Søren fra Dansk Folkeparti) og Søren Pind (Venstre, bonkammerat med Lars Løkke) i spidsen køres der en kampagne mod Erhvervsminister Ole Sohn (SF) og hans kommunistiske fortid og især hans formandstid fra 1987 til 1991. Det er et forsøg på karaktermord fra de to herrer og partier.

Et hvert halmstrå skal vendes i deres forsøg på at miskreditere Ole Sohn og gøre ham til et sikkerhedsproblem for det politiske lig i Danmark – og ikke mindst binde den nye regering op med den golde kritik af ham og samtidg passificere regeringen med forespørgselsdebatter i Folketinget og § 20 spørgsmål til statsministeren.

Ole Sohns rolle er beskrevet i en PET rapport, han er sikkerhedsgodkendt at PET forud for udnævnelse til Erhvervsminister. Han har tillige beskrevet sin formandstid i et omfattende forfatterskab, så den over 20 år gamle sag er belyst.

Jeg vil opfordre Søren og Søren – og ikke mindst Venstre og Dansk Folkeparti – til nu at finde sine roller som en ærlig og konsekvent opposition, der er optaget af finde løsninger på en forbedring af Dansk økonomi, der mildest er meget flosset efter deres 10 års regerings indsats.

Hvad er Ole Sohns problem?

Sergei Serebriakov, Politikens korrespondent i Moskva, skriver:
Ole Sohn kæmpede til den bitre ende for at redde økonomien i det synkende foretagende DKP (Dansk Kommunistiske Parti) og opgav kun efter at have indset, at “forretningen” i virkeligheden ikke var andet end en ren donation fra Kremls side. Ole Sohn var ikke med til at skabe det bizarre system med den hemmelige finansiering fra Moskva og blev kun nødig en del af det.”  

 Han skriver videre:Lad mig lige sige det ligeud: Jeg tror ikke, at Ole Sohn er en sikkerhedsrisiko på grund af sin fortid.  Den sovjetiske efterretningstjeneste KGB’s praksis var belagt med tabu mod at hverve spioner eller indflydelsesagenter blandt medlemmer af kommunistpartier.

Jeg tror heller ikke, at Sohns forklaring om, at han aldrig selv rørte ved de sorte Moskvapenge, skal afvises uden videre.

Men at den tidligere partiformand havde et detaljeret kendskab til DKP’s økonomiske situation, til alle eksisterende finansieringskanaler, inklusive sorte penge fra den såkaldte Internationale Støttefond til venstreorienterede arbejderorganisationer, er der i mine øjne ingen tvivl om”.

TV2 – med den tidligere Venstre spindoktor Ulla Østergaard og personlige ven med Lars Løkke –  og Venstres Hoforgan BT følger tæt op Dansk Folkeparti og Venstres forsøg på karaktermord på Ole Sohn, det kan ikke undre mig. Deres rolle for Venstre er velkendt efter den sidste valgkamp, hvor de to medier lydigt fulgte parolen fra fremtrædende venstrefolk og offentliggjorde Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold i den sidste uge i valgkampen.

At netop Søren Espersen med den kendte fortid i DNASP (Danske nazister) er så voldsom kritiker af tidligere danske kommunister bekræfter kun hans tilhørsforhold på den yderste højrefløj i Damnmark. Men er Søren værdig til at sidde i Folketinget med den baggrund? Svaret er JA!

Er den tidligere Erhversminister Brian Mikkelsen værdig til til at sidde i Folketinget med sin fortid med kontakt til Sydafrikas apartheid regering, medens han var formand for Konservativ Ungdom? Svaret er JA!

Derfor er en tidligere kommunist og også værdig til at være Erhvervsminister.

De tidligere magtfolk fra Dansk Folkeparti og Venstre i dansk politik må indse det hurtigst muligt.

Også Søren og Søren!

Share This Post

Skriv et svar