Betalingsringen gik død og Venstres folketingsgruppe fik kage……….

Chokoladekage med marcipanovertræk og et stort "Nej til betalingsringen"-logo blev i dag båret ind i Venstres gruppeværelse af formanden selv.

Chokoladekage med marcipanovertræk og et stort "Nej til betalingsringen"-logo blev i dag båret ind i Venstres gruppeværelse af formanden selv.

 
Tillykke Venstre – og hvad så…………..
 
…………bilkøerne i København bliver ikke mindre af Lars giver kage, men man kan sige det er meget symbolsk med Løkkes kage, for Venstre bidrager til trafikken i København går i kage !
 
Husk det bilister og vælgere, når I sidder i endeløse trafikkøer i  byen – eller mod København, for den sags skyld også ud af byen. “Venstre ved man  –  hvor man har!”
 
Godt tre måneders kampagne anført af Venstres oppositionsleder Lars Løkke og Partiet Venstre med De Konservative og Dansk Folkeparti, som medløbere, det medførte i dag, den forkætrede betalingsring blev taget af bordet.
 
Det var en uskøn alliance mellem de borgerlige partier, nogle socialdemokratiske omegnsborgmester fra Vestegnen, Køge og Roskilde, der ikke har nogen anden plan for afviklingen af trafikken i København, det er rigtig trist for københavnerne og miljøet i byen.
 
De har været hjulpet af et dårligt forberedt forslag om betalingsring, der opstod som et “hovsa projekt” under valgkampen, hvor konsekvenserne af den – og beregningerne af udgifterne for betalingsringen ikke holder i dagens politik.
 
På Facebook er der 230 medlemmer i gruppen “Nej til S-SF betalingsring: Nej til over 11.000 kr. om året i bompenge”, hvilket ikke er en stor opbak´ning, når man ser hvor mange der dagligt bruger mediet. Men der har været tale om Venstre politikkere der har råbt højt og skabt mediedækning i dagspressen.
 
Det parret med en statsminister der bruger meget tid på EU-formandskabet og en transportminister, der ikke kunne lukke de politiske forhandlinger, det har betydet et stort prestigetab for regeringen.
 
Nu får vi som plaster på såret 500 mill. kroner til nedsættelse af billetpriserne ( i hele Landet, lover Villy Søvndal, SF) og noget lignende til indkøb af materiel. Der nedsættes en kommision, der skal barsle med forslag til trafikløsninger i København primo januar 2013, samtidig skal den afslutte sit arbejde i august 2013 med et samlet trafikforslag.
 
Derfor slipper borgmestrene ikke for trafikplanen indgår i kommunevalgkampen i efteråret 2013. Det kan vise sig at være en boomerang for de snævertsynede borgmestre.
 
 
 
Share This Post

Skriv et svar